Kinas betydning for bekæmpelsen af klimaforandringer, for erhvervslivet og for den teknologiske udvikling kan ikke overvurderes. Men danske medier og politikere gør det modsatte

24. november 2024

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Lokaliteten var en stopfyldt mødesal i fornemme Axelborg midt i København. De fremmeste repræsentanter for den tungeste del af dansk erhvervsliv deltog, fra Mærsk, Novo Nordisk og nedefter. En smuk efterårssol skinnede udenfor, mens arrangøren af dette event, Danish-Chinese Business Forum, tog imod.  

Gæsten, som alle var kommet for at høre, var et bestyrelsesmedlem i den organisation, der leder klodens næststørste økonomi, Den Kinesiske Folkerepublik. Navnet på dette medlem af Kommunistpartiets centralkomité er Xie Chuntao, som ikke ret mange danskere kendte noget til før denne dag. Bevares, der er 300-400 andre af slagsen, altså centralkomitémedlemmer.

Xie Chuntao er også viceformand for partiskolen i Beijing; med andre ord den institution, der uddanner medlemmer og personale til en partiorganisation, hvis medlemstal nærmer sig de 100 millioner.

Kina-politikken er nødlidende 

I salen sad der også ansatte fra vore efterretningstjenester og fra enkelte højere læreanstalter. Ikke et eneste dansk folketingsmedlem var til stede. Hvilket til dels forklares med, at dansk kinapolitik er nødlidende, for ikke at sige dysfunktionel. Fordi statsministeren og udenrigsministeren, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, trækker i hver sin retning.

Hvor statsministeren utvivlsomt foretrækker den størst mulige afkobling fra økonomiske engagementer med Kina, er Lars Løkke Rasmussen med det yderste af neglene lykkedes med at redde vort strategiske partnerskab med Kina, der går helt tilbage til 2008. I den reducerede udgave hedder det nu et grønt partnerskab, hvilket understreger relationens væsentlighed. Ser man overordnet på den værditilvækst, som eksporten af varer og tjenester i sidste ende skaber for dansk økonomi, lander Kina på en tredjeplads blandt vores vigtigste samhandelspartnere, kun overgået af USA og Tyskland, vurderer Danske Erhverv.

Lars Løkke Rasmussen forsøger at gøre som Tyskland og Frankrig: At få det bedst mulige ud af en svær tilstand, hvor både EU og USA for længst har mistet indflydelse i det, vi kender som det globale syd. Disse lande er på vej ind i den kinesiske lejr eller interessesfære, om man vil. For ingen ved, hvilket USA vi har om ganske kort tid. Måske kaos og tydeligvis en voksende fragmentering. Til forskel fra et Kina, der tænker og planlægger strategisk. 

Medierne underdækker Kina

Ingen af vores landsdækkende medier var til stede på Axelborg. Ikke public service-institutionerne DR og TV 2, heller ingen af de privatejede mediehuse. Man har på redaktionerne tilsyneladende valgt at afkoble sig fra muligheden for at skaffe sig indsigt i den globale virkelighed – med nærværende publikation som den markante undtagelse. Tak til folkene i Store Kongensgade for at insistere på Kinas betydning.

I den akademiske verden ser det slemt ud. Nordisk Institut for Asien Studier er lukket, på andre læreanstalter nedskaleres der. Undervisning i kinesisk sprog, samfundsforhold og historie er tilsyneladende på vej ud. Danske uddannelsessøgende får fremover færre muligheder for at skaffe sig viden om en kultur, der fylder en femtedel af menneskeheden og er dennes ældste kontinuerlige statsdannelse. Hvem sagde videnssamfund?

Kina kommer til at fylde endnu mere end hidtil, hvis vi skal tro den forhenværende direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghis nylige redegørelse for tabet af europæisk konkurrencekraft, hvor han sidestiller Kina og USA som de vigtigste udfordrere for Europas fremtid. Draghi afskriver på ingen måde Kina, tværtimod.

Kinas medansvar 

Forhenværende EU-kommissær Margrethe Vestager – et godt bud på en kommende særlig udsending til Kina for dansk erhvervsliv – har brugt masser af arbejdstid på at forstå omfanget og karakteren af den kinesiske udfordring. For fire år siden lod hun sig citere for følgende:

»Jeg synes, vi skal overlade det til kineserne at være kinesere. Det er de meget bedre til, end vi andre er. Men kineserne har vist, hvilke enorme muligheder der ligger i teknologien. Vi kan bruge den til at løse vigtige opgaver, der har været alt for tunge i den analoge verden: Lige adgang til sundhed, lige adgang til livslang uddannelse på alle niveauer, et samfund uden forurening, uden trafikpropper, og hvor vi bekæmper klimaforandringer.«

Med den tyngde, Kina har i global økonomi og politik, bør vi forvente af lederne i Beijing, at de går ud og tager et medansvar for de for tiden dybt tragiske tilstande i Europa. Så hvornår har danske medier fundet tid til at forklare det brasiliansk-kinesiske forslag til en løsning i Ukraine? Her er det nok ikke kun Washington, men den ukrainske præsident, der har sat foden ned. Eller også er det Donald Trump, der spærrer for udsynet. 

(også publiceret i dagbladet Informations trykte udgave 25.11.2024)