En spøgefugl lyttede med på ministerbilens bagsæde, da mr. Blinken kom til byen.

Hi Tony! Velkommen til Danmark. Jeg er overvældet og glad over, at du har lagt vejen forbi København. Vi har rigtig meget at tale om, inden vi blander vore medarbejdere ind i den mere formelle dagsorden.

For kun et lille års tid siden tog jeg imod din forgænger, og pyh ha, jeg skal love for, at jeg og mit system kom på en prøve. Efterfølgende måtte jeg sende mit jakkesæt på renseri, hvor personalet spurgte, om jeg havde været ude for en særlig variant af kemisk krigsførelse.

Jeg og min regering håber inderligt, at vi denne uge kan få styr på den ballade, der er undervejs i det danske rigsfællesskab. Alene dette begreb er en besynderlighed og må vel minde jer amerikanere om, hvorledes I bestemmer over Puerto Rico, Jomfruøerne og de mange øgrupper i Stillehavet, som nok har formel selvstændighed, men reelt er amerikanske protektorater.

Vi skal nok ikke henvise til disse lokaliteter, når talen falder på fremtidig selvstændighed for Grønland. Den forandrede virkelighed må camoufleres. Protektorat er jo bare en andet ord for en moderne form for kolonisering.

Det bliver ikke nemt, Tony. Vi taler om, at inuitbefolkningen i Grønland per individ er den mest subsidierede på den ganske klode. Hvert år sender København 5 milliarder kroner op til vor nordatlantiske besiddelse. Prøv at regne ud, hvad det bliver på bundlinjen hos hver af de 56.000, der bor der. Man bliver svimmel ved tanken.

Jeg skal nok lade være med at sige højt til din stab, at vort årlige tilskud er 62 gange større end det engangstilskud på beskedne 80 millioner kroner, som grønlænderne i fjor fik fra Washington. Peanuts, I tell you.

FLERTALLET AF danskere vil helst ikke tænke for længe over det absurde i, at et lille indskrumpet, men trods alt velstående demokratisk kongedømme skal have den formelle overhøjhed over den gigantiske land- og ismasse, der ligger i jeres nabolag. Hvis det var geografi alene, der satte kriterierne, ville Grønland være blevet en amerikansk koloni allerede i 1917, da vi solgte Jomfruøerne til jer. Vore politikere dengang troede naivt, at når I fik de små øer, kunne vi beholde den store isklods i nord for os selv. Vi blev klogere.

En ny virkelighed meldte sig i 1940, da en oversmart diplomat forærede jer retten til at gøre i Grønland, hvad der passer jer. Siden har vi sagt nej til at sælge butikken, men har så måttet betale for alt det, der ikke har med det militære at gøre.

Med indførelse af selvstyre har de grønlandske politikere med deres uansvarlige og sværmeriske selvstændighedssnak sat noget i gang hos jer amerikanere, som vi troede, vi kunne forskånes for. Indtil Donald Trump leverede os en forskrækkelse af dimensioner med sit købstilskud.

Det virkelig ubehagelige består jo i denne kuriøse cocktail af klimapolitik og myterne om de udbyttende og undertrykkende danskere, som stortrives deroppe i fiskersamfundet. For de unge generationer af grønlændere er al denne snak om klimaforandringer kulsort. Hvorfor skal de til at betale klimaskatter, bare fordi vindmølleproducenterne har fået mere gehør hos politikerne end Dansk Olie- og Naturgas? Grønlænderne vil jo leve af deres fiskeri, og der bliver jo mere vand at fange fisk i, når isen smelter.

Jo mere der blive talt om grønlandsk selvstændighed, jo tættere rykker den store ø på at blive en lokalitet, der helt ud til den yderste isflage vil være underlagt amerikansk overhøjhed. Den slags kan man bare ikke sige højt her i lille Danmark. Jeg siger det bare: Det er sprængfarligt at diskutere selvstændighed med folk, der aldrig har kendt til andet end at leve flot og højt på statstilskud.

MENS JEG HUSKER det: Når nu du mødes med din russiske udenrigsministerkollega i Reykjavik, håber jeg ikke, der går for meget Ukraine og cyberkrig i den samtale. Husk, at du vil stå over for klodens fossile supermagt par excellence. Når først den sibiriske tundra er smeltet, kan russerne ubesværet hente så megen olie og gas op, at det vil spolere alle de klimapolitiske tiltag, vi europæere skal finansiere for at stille vore hjemlige økologer tilfredse.

ANYWAY, fik du bemærket de flotte vindmøller der snurrer ud for Københavns Havn?

(klumme i Politiken 20.05.2021)