Konfucianismen, en 2500 år gammel moral-filosofi, er bekvem for den kinesiske regering, fordi den fortæller borgerne om nødvendigheden af at kende deres plads og ikke udfordre partistyret

Uddrag af artikel i Kristeligt Dagblad 07.07.2023

Den konfucianske filosofi er helt anderledes end både den vestlige verdens liberale kultur og de monoteistiske religioner. Denne praksisorienterede tænkning lægger vægt på orden og harmoni og respekt for autoriteter og omtanke for andre.

Konfucianismen er en række opdragelsesregler, som forældre holder sig til i opdragelsen af deres børn. Det overordnede mål er for det første at udvikle alt det gode, alle evner, alle muligheder, der findes i barnet, og for det andet at lære det alt, hvad der er nødvendigt, for at det kan blive et optimalt tilpasset medlem af samfundet.

For regeringen og kommunistpartiet i Kina er konfucianismen en velsignelse, fordi den regerende elite har kæmpet for at beholde sin autoritet uden længere at have den ideologiske ballast fra marxismen-leninismen til at kunne legitimere sin magtanvendelse med. Konfucianismen er bekvem, fordi den fortæller kineserne om nødvendigheden af at kende deres plads i samfundet og ikke udfordre partistyret.

”Der er betydelige ligheder mellem kommunisme og konfucianisme og dermed en vis kompatibilitet. På det teoretiske plan er der store forskelle, men i den praktiske implementering kan de kommunistiske kadrer godt sammenlignes med den konfucianske elite, der guider den almindelige befolkning,” forklarer lektor ved Københavns Universitet Bent Nielsen, der har beskæftiget sig indgående med konfucianismen.

Kinas hurtige opstigning i verdensøkonomien er en kilde til fortsat undren blandt vestlige beslutningstagere, der typisk har stillet spørgsmålet: Hvordan kan en leninistisk partistat administrere en statskapitalistisk udviklingsmodel, uden at befolkningen går på gaden og kræver mere frihed?

”Kristendommen i sin oprindelse var antiautoritær, men endte med at blive magthavernes værktøj. Mange af konfucianismens idéer var også i deres oprindelse tænkt anderledes, end de blev implementeret som statsfilosofi. Således blev begrebet loyalitet fortolket som loyalitet over for herskeren i stedet for at gøre en helhjertet indsats for at blive et bedre menneske,” forklarer Bent Nielsen, der oplyser, at Konfucius’ idéer gennem seks århundreder var obligatorisk eksamenspensum for kommende embedsmænd ved det kejserlige hof. Denne tradition ophørte seks år før det sidste dynastis sammenbrud i 1911.

Konfucianismen opfatter den menneskelige verden gennem De Fem Grundlæggende Relationer. De består af forholdet mellem hersker og undersåt, far og søn, mand og kone, ældre og yngre brødre samt ældre og yngre venner. Konfucianismen fokuserer ikke på organisationsmæssige relationer, men betragter alle menneskelige relationer fra et interpersonelt og socialt perspektiv. Resultatet er, at kinesere som oftest gør forretninger med dig som person og ikke med dig som en del af en organisation.