Ikke et ord om finansloven! Nedenstående alarmerende oplysninger vil ikke fremgå af statsministerens åbningstale.
Tak til Frihedsbrevets chefredaktør Flemming Rose og direktør for Maj Invest, Jeppe Christiansen, for at levere tekstens vigtigste data.
Året før den russiske invasion, altså i 2021, udgjorde det ukrainske statsbudget hvad der svarede til omkring 50 milliarder dollar. I 2025 var det beløb næsten fordoblet, selv om Ukraines bruttonationalprodukt i 2025 var en femtedel mindre end før den russiske invasion. Økonomien er således skrumpet med en femtedel, men der er dobbelt så mange penge i statsbudgettet. Med andre ord: uden den vestlige bistand ville den ukrainske økonomi være kollapset for længst.
To tredjedele af det ukrainske statsbudget dækkes af primært EU, og en væsentlig del af støtten går indlysende nok direkte til krigen. Ukraines tidligere centralbankchef Kyrylo Sjevtjenko kalder denne unikke økonomi for en donorøkonomi, donornormics. Det indebærer, at når Ukraine skal udarbejde sit budget for det kommende år, ser landets ledelse ikke så meget på, hvad de har til rådighed af egne ressourcer, men først og fremmest på, hvad landet har brug for af penge til at finansiere statens forpligtelser, som man derpå går til de udenlandske donorer og forhandler om.
Det hører med til historien, at Transparency International (international privat organisation for korruptionsbekæmpelse) nu rangerer Ukraine højere end Rusland på sit indeks. Ukraine indtager en plads som nummer 104 af 182 lande, mens Rusland befinder sig på plads nummer 157, den laveste nogensinde.
Ukraine har for nuværende et hul i næste års budget på 78 milliarder dollar, 32,6 milliarder til offentlige udgifter og 45 milliarder til forsvaret, hvilket svarer til over en tredjedel af Ukraines nuværende bruttonationalprodukt.
Ifølge formanden for det ukrainske parlaments finansudvalg er de daglige udgifter vokset fra 116 millioner dollar om dagen i 2022 til 190 millioner dollar om dagen i 2026, og til næste år vil omkostningerne vokse yderligere.
Præsident Zelensky har til sine EU-allierede erklæret, at Ukraine har et hul i budgettet for andet halvår af 2026 på hele 27 milliarder dollar. Ifølge EU-kommissionen ligger der 37 milliarder dollar i en pulje til Ukraine for resten af 2026. Men betingelserne for at anvende dem er sat: reformer, der skal styrke både korruptionsbekæmpelse og styrkelse af retsstaten.
Realistisk at den trængte ukrainske ledere kan levere? Det ser svært ud.
Imens, i robotland…
Robotter med AI-teknologi kan snart hjælpe med fysiske opgaver, som tidligere blev udført af mennesker, de såkaldte humanoide robotter. Fra primært at være digitalt bliver AI-teknologi i stigende grad en del af den fysiske verden. Når der er tale om højavanceret teknologi, er USA og Kina (som sædvanlig) i front:
Kina installerede 15.000 humanoide robotter i 2025 og stod dermed for 85 pct. af alle robotter af denne type i 2025. USA har også teknologien, men er bagud i forhold til Kina, og EU er slet ikke med i dette kapløb. Før de humanoide kom de industrielle: Kina installerede 295.000 traditionelle industrirobotter i 2024. For EU var tallet for industrirobotter 67.800 i samme periode. USA installerede 34.200 industrirobotter. Kina har mere end to millioner robotter i industrien, fire gange så mange som Japan med næstflest. Med andre ord: Tiderne, hvor asiaterne kopierede vestlige produkter er forbi.
Den kinesiske førerposition er baseret på en langsigtet strategi, skriver Maj Invest i sit nyhedsbrev. Over det seneste årti har kineserne investeret massivt i området og afprøvet humanoide robotter over alt i industrien, der i forvejen er klodens største målt på produktionsvolumen.
Kapløbet intensiveres
USA dominerer fortsat områder som avancerede chips, cloudtjenester og de største AI-selskaber. Men Kina har et stort forspring i at omsætte teknologien til produktion. Kina demonstrerer, hvordan teknologi bliver til industriel magt. Forskning, kapital og produktion skal være samlet ét sted. Europa har lidt af det første, men Kina har det hele. Det asiatiske århundrede har været her længe.
EU har bedt Kina om frivilligt at begrænse eksporten af hybridbiler, men det har ingen realistiske udsigter. Hybridbiler er undtaget fra den ekstra told på kinesiske elbiler, som EU indførte i oktober 2024. EU importerede 50.000 kinesiske plug-in-hybridbiler i juli 2026. For knapt to år siden var tallet 3.800.
Ikke så underligt at der på direktionsgangene hos franske, tyske og italienske bilproducenter skides grønne grise. Fiat, Renault og Peugeot navigerer i et i industrielt frilandsmuseum. Sandsynligvis overlever veteranen VW, men det bliver i en stærkt reduceret størrelse. Folkevognen, selve symbolet på det vesttyske efterkrigstids-industrimirakel er på vej mod en skæbne i bilindustrien, der kan sammenlignes hvad der for mobiltelefonerne skete for finske Nokia efter at Apples Iphones og Samsungs frontløbere landede i butikkerne.
Inden du skifter din desktop ud eller skal forhandle med sin pensionsrådgiver: Taiwanske TSMC, sydkoreanske Samsung Electronics og SK Hynix (ligeledes koreansk) fylder nu næsten tre gange så meget som de indiske aktier i MSCI Emerging Market, som er aktieindekset for nye markeder. De tre selskaber er vokset markant i værdi, fordi de alle leverer kritiske komponenter til AI-teknologi.
I 2016 fyldte teknologiaktier 22 pct. i Emerging Markets, i 2026 er tallet 44 pct. Udviklingen er velbegrundet, da teknologivirksomhederne er vokset hurtigt. TSMC øgede f.eks. sit overskud med 77 pct. i andet kvartal sammenlignet med året før.
Afslutningsvis refereres her fra denne uges udgave af The Economist, som dækker stormagternes teknologiske kapløb intensivt. Ugemagasinet har sat luppen hen over Global Innovation Index, der offentliggøres hvert år af WIPO, World Intellectual Property Organisation. WIPO kategoriserer 139 lande baseret på 79 indikatorer, især omfanget og anvendelsen af forskningsmidler, men også læringstests fra folkeskoleniveau og opefter. Bladet noterer, at USA er rutsjet ned af stigerne, helt eller delvist som følge af Donald Trumps angreb på sit eget lands højere læreanstalter. I WIPOs opgørelse over ikke-digitale teknologiske nye virksomheder er USA stadig førende, men bides i haserne af et Kina, der på fem år har præsteret en fordobling i denne kategori på fem år.
Konkluderende: Danmark og Europa står et nyt sted sammenlignet med for ti år siden. Ingen af partierne i vor hjemlige regeringskoalition har fattet konsekvenserne og mindst af alt statsministerens parti, mens koalitionspartnerne har taget skyklapperne på. Nationens såkaldte blå opposition er for svækket og splittet til at kunne håndtere udfordringerne og fokuserer i stedet proportionsløst på udlændingepolitikken. Folketinget er forvandlet til et åndeligt ingenmandsland og nationens højere læreanstalter er gået i skyttegravene for at værne sig mod AI-invasionen, der bygger på amerikansk teknologi, som kineserne har forstået at udnytte maksimalt.
Vi europæere går et vanskeligt tiår i møde.
