Citatuddrag fra nyhedsbrevet Maj Invest v/ Jeppe Christiansen

Vestlige lande forsøger at mindske afhængigheden af varer fra Kina. Kina reagerer ved at bygge fabrikker på den anden side af toldmurene. De seneste tre år har de investeret mere end 200 mia. dollar i udenlandsk produktion.

• Kina har investeret i 132 udenlandske havne.
• Investeringer i fabrikker i udlandet er steget 10x siden 2010.
• Kinas eksport af produktionsudstyr steg 14 pct. i 1. halvår 2026.

Når Kina øger sin produktion uden for landets grænser, har det flere fordele:

• Kinesiske virksomheder kan undgå toldmure.
• Kina øger sin økonomiske indflydelse globalt.
• Investeringerne kan også give politisk indflydelse.

Kina har generelt været fremsynet i sine relationer til lande i det globale syd. Det betyder f.eks., at Kina i dag sidder tungt på alle kritiske mineraler til elektrificering og militærteknologi. IEA vurderer, at

• Kina er den førende forarbejder af 19 ud af de 20 vigtigste mineraler.
• Kina sidder på 75 pct. af forarbejdningen af disse.

Samtidig betyder den kinesiske model, at alle fabrikker bliver udstyret med maskiner produceret i Kina. Dermed sikrer de både kvalitet, og at investeringerne også gavner kinesiske virksomheder.

Udviklingen er vigtig, fordi vestlige økonomier forsøger at mindske afhængigheden af “Made in China”. Resultatet kan i stedet blive flere varer, der er produceret uden for Kina, men fortsat er “Made by China”.

Kina indhenter USA på AI-teknologi

Kinesiske AI-aktier har leveret markant højere afkast end de amerikanske AI-aktier siden begyndelsen af 2025.

• 32 kinesiske AI-aktier er steget ca. 70 pct. siden 2025 målt i dollar.
• 42 amerikanske AI-aktier er steget ca. 40 pct.
• Kursudsvingene har været større blandt de kinesiske AI-aktier.

Udviklingen afspejler, at Kina er ved at opbygge en mere selvstændig AI-industri.

• Kinesiske modeller vinder frem på pris og kvalitet.
• Kina investerer massivt i chips, datacentre og cloud.
• Egen chipproduktion mindsker afhængigheden af USA.

De 32 selskaber spænder fra computerchips og software til datacentre, elektronik og internetplatforme. Fremgangen bæres dermed ikke kun af enkelte store teknologiselskaber, men af en bredere kinesisk AI-værdikæde.

Udviklingen gør Kina til en stadig vigtigere del af AI-temaet på aktiemarkederne. Samtidig viser det, at Kina kommer tættere på USA rent teknologisk.

Hvis Kina fortsætter med at lukke det teknologiske gab til USA, kan en større del af værdiskabelsen fra AI-teknologien fremover ende på de asiatiske aktiemarkeder.