I anledning af 20-året for Jyllands-Postens publicering af Mohammed-tegningerne genudgiver jeg her mit interview i Politiken med sagens hovedpersonen Kurt Westergaard, bragt i avisen 13. februar 2008. God læselyst!

»PET har reddet mit liv«. Kurt Westergaard er ophavsmanden til tegningen af Muhammed med en bombe i hovedbeklædningen. Han definerer sig selv som en kulturradikal og multikulturel provokatør.

Danmarkshistoriens kendteste bladtegner Kurt Westergaard ligner ikke umiddelbart en mand, som potentielle attentatfolk helst ser sprængt i stumper og stykker. Den tidligere tysklærer og skoleinspektør fra Thy runder snart de 73 og har de sidste par år levet som en jaget mand, på flugt fra terrorister og islamister og med Politiets Efterretningstjeneste (PET) som sin evige følgesvend.

Da politiet i november kom på sporet af de potentielle gerningsmænd, der havde konkrete mordplaner mod Kurt Westergaard, indledte han endnu en odyssé rundt på forskellige lokaliteter, hvor han kunne leve inkognito med hustruen og mødes med medlemmer af sin store, multikulturelle familie.

»PET har reddet mit liv«, pointerer han og forklarer dermed i ultrakort form de betingelser, der definerer hans og familiens tilværelse.

PET ved altid, hvor han opholder sig, men det er et liv på den evige flygtnings betingelser. Vi kan kun gisne om, hvor mange sommerhuse i Jylland Kurt Westergaard har adgang til.

»Foruden en lejlighed, jeg har et sted nede i Europa«, forklarer han, da vi sætter os ved det runde mødebord på chefredaktør Carsten Justes kontor i bladhuset i Viby ved Århus.

»Jeg slipper aldrig ud af det her«, konstaterer bladtegneren nøgternt, efter at han med sin chefredaktør har diskuteret fordele og ulemper ved at tage imod et tilbud om at stille op til debatprogram i tv om et par dage.

Kurt Westergaard træffer ingen afgørende beslutninger i sit liv uden at have konsulteret sin faste kontaktmand i PET og uden først at have diskuteret grundigt, ofte i mange timer og flere døgn, med sin hustru.

»Tænk på din personlige sikkerhed«, råder Carsten Juste. Hvortil Kurt Westergaard svarer: »Et interview i tv kan komme til at virke enten præventivt eller inspirerende i de miljøer, som vil mig til livs. Det må jeg lige tænke over«.

En byrde på tegnerens skuldre

Carsten Juste har for længst erkendt, at hvis en terrorist vil have ram på Jyllands-Posten som en hævnakt for Muhammedtegningerne, behøver de ikke at bombe bladhuset i Viby. De kan begrænse sig til at ramme personen Kurt Westergaard . Bladtegneren bærer hele bladhusets skæbne på sine nordjyske skuldre.

Kurt Westergaard ligner ikke en mand, der skriger på krisehjælp. Hans datter er ’næsten-færdig’ som psykolog, som han udtrykker det. Den rødmossede, skæggede vendelbo med en overflod af smilerynker definerer sig selv om en ægte kulturradikal. De to års underjordiske tilværelse har blot gjort ham endnu mere ateist, end han var, inden tegningesagen eksploderede.

Tegneren hæfter gerne etiketten ’multikulturel’ på sig. Kulturer, som engang blev betragtet som eksotiske, er blevet gift ind i Westergaard-familiens store netværk: en svigerdatter fra Peru, en adoptivdatter fra Albanien og en nieces ægtefælle, der kom fra Iran.

»På et tidspunkt blev jeg kaldt en karikulturtegner, og den betegnelse er ganske præcis. Jeg har set mig selv som en, der har været katalysator for en proces, hvor folk fra forskellige kulturer kunne nærme sig hinanden, når de levede op og ned ad hinanden i samme land. Når jeg så i kølvandet på tegningerne har oplevet, at der bliver udøvet forhåndscensur på en kunstudstilling på et anset galleri i London og på en operascene i Berlin, så er jeg for alvor blevet bekymret«.

»Jeg er vokset op i et land, hvor vi er opdraget til at kunne tale os til rette med hinanden og leve fredeligt med, at vi er uenige om det ene og det andet. Jeg har for år tilbage fået danske kristne på nakken, når jeg tegnede en jesusfigur, der trådte ned fra korset i et dyrt jakkesæt og med en moderne attachetaske, og hvor der på et skilt på korset stod: Træffes kun på søndage. Jeg har lavet tegninger af palæstinensere, der lignede mellemkrigstidens forfulgte jøder, og måtte efterfølgende ud i en lang dialog med et meget fremtrædende medlem af det jødiske samfund i Danmark. Efter tegningekrisen for to år siden mødtes jeg i et tv-studie med formanden for Islamisk Trossamfund, som er en højtuddannet og veltalende mand. Jeg troede, jeg kunne vinde forståelse for det synspunkt, at uenighed er demokratiets salt. Alligevel endte han med at insistere på undskyldning«, forklarer Kurt Westergaard.

For at forklare tegningsagens betydning bruger han en anekdote, som den spanske kunster Pablo Picasso er ophavsmand til. Picasso blev verdensberømt for sit billede af byen Guernica, som blev sønderbombet af tyske fly i 1937. Da Picasso nogle år senere møder en nazitysk officer i Sydfrankrig, siger tyskeren: Nå, det er så Dem, der lavede Guernica? Nej, svarer kunstneren. Det var Dem, der lavede Guernica.

Dybt skeptisk over for religion

Hvordan Guernica 1937 hænger sammen med tegningkrisen? Jo, forklarer Westergaard: En karikaturtegner er ikke per definition en provokatør. Han reagerer mod situationer i virkeligheden, som han opfatter som provokationer.

Hvad mener så nationens berømteste bladtegner om sammenhængen mellem islam og terrorisme, om imamernes påvirkning af deres yngre trosfæller, om forskellen på moderate og fanatiske muslimer i Danmark?

»Terrorismen finder sin åndelige ammunition i islam. Enhver religion har sine bureaukrater. Hos islam er det imamerne. Da jeg i sin tid debatterede med nu afdøde Abu Laban, sad jeg med en oplevelse af, at han havde magten til at slippe rabiate kræfter løs eller at kommandere dem til at holde igen. Det ligner sadomasochisme og handler om at kontrollere andre mennesker. Når præster påberåber sig en guds ord, kræver de, at tilhængerne underkaster sig eller bliver martyrer«.

»Jeg er dybt skeptisk over for religion som middel til magt og kontrol. Det er en opfattelse, der går tilbage til min barndom, hvor jeg blev mere eller mindre tvunget til at gå i søndagsskole. Når jeg kom ud og spejdede op mod den blå himmel, stod det klart for mig, at Vorherre var meget langt væk, men at Djævelen befandt sig lige under fødderne på os«.

Den kulturradikale bladtegner, der er flere år forbi den obligatoriske pensionsalder, ligner overhovedet ikke en mand, der er slået ud af situationen. Han er snarere en mand, der er trådt i karakter.

»Min psykologdatter er bekymret, og nu skal jeg hjem og tale med konen. Den personlige sikkerhed kommer først. Men terroristerne skal ikke bestemme over mit liv, og de skal ikke bestemme, hvad der skal stå i Jyllands-Posten«, siger han.

Chefredaktør Carsten Juste gør regnskabet op, to år efter at tegningesagen sendte chokbølger gennem Danmark og store dele af den muslimske verden:

»Et par hundrede konkrete dødstrusler har vi bedt politiet om at efterforske. Herudover har vi modtaget spandevis af kopimail«.

Truslerne har ikke kun været rettet mod avisens bladtegnere. For tre måneder siden blev der slået alarm over et pulverbrev til avisen. Brevet indeholdt en konkret trussel mod en navngiven journalist, der havde skrevet om islam og tegningerne.

»Avisen er forbi det punkt, hvor der er noget at fortryde«, siger Carsten Juste:

»Vi har hørt imamer sige, at dette vil vare i al evighed. Jeg vil gerne understrege, at jeg har haft gode kontakter med muslimske talsmænd, siden konflikten begyndte.

Selvfølgelig kunne jeg da ønske mig, at de såkaldte moderate muslimer gjorde deres indflydelse gældende for at dæmpe gemytterne blandt de mere ekstreme elementer. Jeg kan bare konstatere, at det ikke er sket. Forklaringen kan være, at de i realiteten ikke er synderlig uenige. Der er i hvert fald meget få, der gjorde som Naser Khader og sagde fra over for truslerne dengang«.

Fakta: Muhammedsagen og retslige efterspil

2005

30. september: Morgenavisen Jyllands- Posten (JP) trykker 12 satiriske tegninger af bl.a. islams hellige profet, Muhammed.

12. oktober: Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser et møde med ambassadørerne fra 11 muslimske lande, der vil protestere over tegningerne.

14. oktober: 3.500 muslimer deltager i en fredelig demonstration i København mod JP for at vise deres utilfredshed.

15. oktober: Politiet i Århus rejser sigtelse mod en 17-årig dreng, som senere tilstår at have fremsat telefontrusler mod JP’s bladtegnere.

29. oktober: 11 muslimske organisationer anmelder JP for blasfemi og racediskrimination.

6. december: Den Islamiske Konference Organisation (OIC) protesterer mod tegningerne, efter at en lille delegation danske muslimer har været på rundtur i Mellemøsten. Siden iværksættes en omfattende boykot af danske varer.

2006

12. januar: En 29-årig nordmand med udenlandsk baggrund anholdes af norsk politi og sigtes for at have sendt en trusselsmail rettet mod JP og bladtegnerne.

4. februar: Demonstranter angriber den danske repræsentation i Syrien. Også repræsentationen i Libanon og siden i Irans hovedstad, Teheran, angribes. 139 skønnes omkommet under protester i Nigeria. Libyen, Pakistan og Afghanistan.

3. marts: Ifølge Århus Politi er omkring 10 personer blevet sigtet for at have fremsat trusler mod JP eller avisens ansatte.

15. marts: Rigsadvokaten afviser at køre en straffesag anlagt af de 11 muslimske organisationer mod Jyllands-Posten for at have bragt Muhammedtegningerne.

26. oktober: JP’s chefredaktør Carsten Juste og kulturredaktør Flemming Rose frifindes for injurier og bagvaskelse i et civilt søgsmål rejst af syv muslimske foreninger .

25. november: Redaktøren på ugeavisen Al-Rai Al-A’am i Yemen bliver idømt et års fængsel for at have trykt et billede af Jyllands-Postens hjemmeside med Muhammedtegningerne.

2007

Januar: To marokkanske foreninger bliver afvist af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg efter at have klaget over tegningerne i JP.

22. marts: Den franske ugeavis Charlie Hebdo frikendes af en domstol i Paris i en sag om offentliggørelse af karikaturtegningerne. To franske muslimske organisationer havde lagt sag an mod ugeavisens redaktør. Det ventes, at der falder dom i februar

2008.

18. juli: Fire mænd idømmes straffe på op til seks års fængsel for at opildne til mord, da de protesterede uden for Danmarks ambassade i London i 2006.

31. oktober: Jerusalems stormufti holder den danske regering ansvarlig for Dansk Folkepartis valgplakat, der henviser til Muhammedkarikaturer. Han opfordrer de muslimske lande til at protestere.

2008

Tilføjelse: Kurt Westergaard forlod denne verden i 2021