Sydstaterne april 2024
Her nogle fotos fra en ferie i april 2024, hvior vi startede rejsen i New Orleans, Louisiana, og sluttede i Atlanta, Georgia. Foruden disse to stater var vi i Alabama, Missisisipi og Tennessee. En af rejsens sjove oplevelser var The Dwell Hotel i Chattanooga, Tennessee, et af de mest charmerende steder, jeg nogensinde har overnattet. Derefter følger fotos fra de berømte Sun Studios i Memphis, hvor Elvis Presley, Johnny Cash, Carl Perkins, Jerry Lee Levis og mange andre indspillede sange, der gjorde dem verdensberømte. Plus et par billeder fra Elvis’ fødested i Tupelo.
De to billeder nedenunder er fra byen Jackson, hvor man kan opleve Legends of Tennessee Music Museum, hvor især Carl Perkins (1932-1998) fylder meget. Han blev kaldt kongen af Rockabilly og huskes nok mest for nummeret ’Blue Suede Shoes’. I samme by findes en af de oprindelige busstationer for selskabet Greyhound, der igennem årtier gjorde det muligt for folk at komme rundt til staterne for overkommelige takster.
De sidste fotos i denne række er taget i Atlanta, hvor borgerrettighedslederen Martin Luther King og hustruen Coretta er begravet. Jimmy Carter (f. 1924), der i 1970’erne var Georgias guvernør og derefter USA’s præsident indtil 1971, har sit Library and Museum her. I 1946 afsluttede han som 22-årig sin uddannelse ved Naval Academy og blev gift med sin Rosalynn. Billedet viser deres tøj på bryllupsdagen. Da faderen døde i 1953 afbrød han en lovende karriere ved flåden for at rejse hjem til Georgia for at videreføre familiens landbrug. En noget overset præsident i amerikansk politisk historie, men alligevel en, der satte dybe og markante spor både på hjemmefronten og i international politik.
Foto sidst i rækken af mor og datter ved en ‘colored entrance’ er også fra Carter-museet, som hermed anbefales.

















