Fukushima rimer på Hiroshima

– men atomkraften er ikke på vej ud

APOKALYPSE NU? Skulle der gå tre årtier – over Three Mile Island 1979, Tjernobyl 1986 og Fukushima 2011 – før verden for alvor opgav kernekraften? Nok rimer Fukushima på Hiroshima, men nej, dommedag er ikke ankommet, heller ikke for kernekraften.

Lige nu er det selvransagelsen i Japan, der trænger sig på. Tsunamien og ødelæggelserne på atomkraftværket Fukushima bliver det, som afgør, om Japans Demokratiske Parti bliver andet end en døgnflue i landets politiske historie. Regeringen kan ganske vist forsøge at tørre en stor del af ansvaret af på sin forgænger, det konservative Liberal-Demokratiske Parti ( LDP), men forsømmelserne har meget lidt med partiskel at gøre.

Dokumenter offentliggjort af WikiLeaks viser, at Det Internationale Atomenergi Agentur, IAEA, i december 2008 advarede de japanske myndigheder om, at landets kernekraftreaktorer ikke ville kunne modstå større jordskælv, og at de nationale sikkerhedsbestemmelser var forældede. Dokumenterne fra WikiLeaks fortæller også, at den amerikanske ambassade i Tokyo har refereret en anonym ekspert for, at den japanske atomindustris sikkerhedsregulativer for seismisk aktivitet kun er blevet revideret tre gange i løbet af 35 år, hvilket var anledningen til, at IAEA tog emnet op.

Regeringen i Tokyo modsatte sig tilmed en afgørelse fra en domstol om, at et andet kernekraftværk skulle lukkes, fordi der var bekymringer over, om det kunne modstå jordskælv af styrke 6,5. I marts 2006 meddelte den japanske styrelse for atomsikkerhed, at den ikke ville efterleve domstolsafgørelsen, fordi dens egne analyser angiveligt viste, at alt var i orden. Regeringen appellerede kendelsen og fik medhold ved en højere retsinstans i 2009.

I parlamentet har det ikke skortet på advarsler, forklarer WikiLeaks: Et medlem af Underhuset, Taro Kono, fortalte i 2008 amerikanske diplomater, at LDPregeringen havde holdt flere oplysninger om atomuheld skjult for offentligheden.

FLERE OVERHØRTE advarsler er kommet op til over-fladen. Professor Ishibashi Katsuhiko fra Kobe Universitet forlod i 2007 sin post i en sikkerhedskommission, efter at han havde advaret om, at flere reaktorers placering i jordskælvszoner før eller siden ville udløse en katastrofe. Katsuhiko mente, at de sikkerhedsforskrifter, der blev gældende i 2006 for samtlige Japans 55 reaktorer, var stærkt mangelfulde.

I hvilken kategori skal man så placere Fukushimakatastrofen? Ifølge ugemagasinet The Economist er den ikke så slem som Tjernobyl ( 1986), men betydeligt værre end Three Mile Island ( 1979). Hvad de teknologiske konsekvenser bliver, kan ingen sige noget præcist om her og nu, men intet taler for, at den japanske katastrofe fører resten af verden ud i en ny økonomisk nedsmeltning.

Af hele klodens elektricitetsforbrug tegner kernekraften sig for 14 procent. Erfaringerne fra Fukushima vil føre til skærpede og dyrere sikkerhedsforanstaltninger ved værker overalt på kloden, og mange nationale energiplaner vil blive revideret. Men der bliver næppe tale om, at større, højt udviklede lande helt afvikler kernekraften.

Ikke overraskende er det i Kina, at det mest ekspansive udbygningsprogram er undervejs. 77 kinesiske reaktorer er under opførelse eller projektering. Alligevel vil hovedparten af Kinas energiforsyning fortsat være baseret på kul i mange år fremover, viser Beijings nyligt offentliggjorte femårsplan.

Kinas store satsninger på stort set alle energiformer ændrer ikke ved, at 80 procent af verdens atomstrøm stadig produceres i OECD-landene, dvs. Europa, Nordamerika, Japan og Sydkorea. I 2007, lige inden finanskrisen, havde Kongressen i Washington givet grønt lys for lånegarantier til 28 nye amerikanske kernekraftanlæg, men her er der allerede sket en dramatisk opbremsning, først og fremmest fordi bunden er gået ud på alt for mange offentlige kasser og pengeinstitutter i USA.

DEN GODE nyhed i dette billede kom tidligere i denne uge, da det amerikanske Pew Environment Group offentliggjorde en undersøgelse, der viste, at klodens hurtigst ekspanderende energiforbruger og forurener, Kina, nu er blevet globalt førende, når det gælder investeringer i lavt forurenende energiteknologier.

Kina investerede i fjor 54,4 milliarder dollar i denne kategori, en stigning på knapt 39 procent i forhold til året før.

Det fremgår, at solenergi er den sektor, hvor udviklingen går stærkest. 40 procent af de samlede globale investeringer i klimavenlige energikilder ligger her. Kina tiltrækker de største investeringer på området og er på kort tid blevet verdens førende producent af både vindturbiner og solenergianlæg.

Den interessante udvikling kommer den dag, de kinesiske energiteknologiske firmaer indleder en global offensiv. Man kan håbe på, at Japan stiller sig forrest i rækken af kunder.

(Politiken 1.4.2011)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Japan. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s