Rettergangen mod de overlevende Røde Khmererledere er blevet en skandale i millionklassen.

Medmindre noget uforudset indtræffer i sidste øjeblik, vil der i dag (7. august) blive meddelt domme og straffe mod to af de ansvarlige for et af det 20. århundredes værste overgreb i kategorien forbrydelser mod menneskeheden; De Røde Khmerers massedrab på anslået 1,7 millioner landsmænd i Cambodja i årene 1975-78.

Det daværende kommunistpartis chefideolog, Nuon Chea, 88, og regimets formelle statsoverhoved, Khieu Samphan, 83, står til straffe, som de pga. deres høje alder kun kan nå at afsone en brøkdel af.

Domsafsigelsen bliver en foreløbig kulmination på et såkaldt retsopgør, der i sin gennemførelse for længst er gået over i historien som en skandale af dimensioner.Sagen føres ved et såkaldt blandet tribunal, dvs. med både internationale og cambodjanske dommere. Den blev indledt i 2006, og hidtil er der kun afsagt en enkelt dom.

Det skete i 2012, og hovedpersonen var dengang Kaing Guek Eav, kendt som ‘ Duch’, der i sin tid var chefbøddel på det største torturcenter i hovedstaden, Phnom Penh, S-21, kendt i mange halv-og heldokumentariske beskrivelser som centrum i de såkaldte killing fields. ‘Duch’ fik fængsel på livstid; han er i dag 72 og en genfødt kristen.

Det er andet og mere end bureaukratisk langsommelighed, der forklarer, hvorfor tribunalets resultater er så beskedne. Selve sammensætningen af dommerpanelet var et problem fra starten, men blev af den siddende regering i Phnom Penh gjort til en betingelse for, at der overhovedet kunne gennemføres en sag.

Otte år med retsmøder, afhøringer og endeløse slagsmål mellem donorerne, FN-systemet og det cambodjanske justitsministerium har sendt regningen op på den anden side af 200 millioner dollars. Men tro nu ikke, at der med domsafsigelserne i dag sættes et punktum for denne massive ødselhed.  For en uge siden åbnede retten for endnu en sag mod de to, der forventeligt modtager deres dom i dag, og i juridisk forstand er der tale om en anden sagskategori.

Formelt sluttede den første sag mod Noun Chea og Khieu Samphan i december fjor, da de blev kendt meddelagtige i massedrab på omkring 1,7 millioner af deres landsmænd. Den nye sag handler om to specifikke etniske grupper, 20.000 vietnamesere og 90.000 fra den muslimske chamminoritet, som blev systematisk massakreret under De Røde Khmerers lidt over tre år ved magten.

Massedrabet på disse to befolkningsgrupper falder i kategorien folkemord.En talsmand for domstolen forklarer, at de nye retsmøder, der er planlagt, vil blive afholdt i løbet af 2016. Hvor regningen sendes hen, er indtil videre uafklaret.

Da retsmaskineriet blev sat op i 2006, omfattede donorlisten 35 lande, Danmark inklusive. Omtrent halvdelen af udgifterne siden er angiveligt dækket af Japan.

Kritikken mod tribunalet har været omfattende, men har kun haft få praktiske konsekvenser. Den britiske anklager Andrew Cayley forlod i fjor tribunalet efter anklager mod flere dommerkolleger for at forsøge at manipulere efterforskning af bevismateriale. Før ham havde en tysk dommer, Siegfried Blunk og en fransk, Marcel Lemonde, trukket sig, tydeligvis fordi de oplevede at blive udsat for politisk motiveret pres fra deres cambodjanske kolleger.

Kernen i dommerkollegiets uenigheder er spørgsmålet om, hvorvidt embedsfolk i det nuværende regime i Phnom Penh skal i vidneskranken og dermed risikerer at blive udspurgt om deres mulige meddelagtighed i overgrebene.

Regeringsapparatet og de væbnede styrker under ministerpræsident Hun Sen er spækket med fhv. officerer fra tiden med De Røde Khmerer. Om end flere af dem blev afhoppere, da regimet gik i opløsning af indre stridigheder, længe inden en vietnamesisk invasion sendte dem på flugt ud i januar 1979, er der en betydelig udvilje i regimet mod at lade afhøringerne i vidneskranken gå for vidt og lukke op for detaljer, der kan belaste de siddende magthavere.

Man skal erindre sig, at det var Hun Sen, der forsinkede tribunalet i årevis, indtil han havde fået manipuleret betingelserne i en sådan grad, at kun nogle få udvalgte ville blive anklaget.

De bedste, man kan sige om de afhøringer, der i nu otte år er blevet gennemført i det imposante bygningskompleks i udkanten af Phnom Penh, er, at de har været åbne for offentligheden. Tusinder af almindelige cambodjanere har fået et indblik i, hvem der havde ansvaret for udryddelsen af deres slægtninge og landsmænd.Om ikke andet giver ECCC, som domstolen officielt hedder (Extraordinary Chambers in The Courts of Cambodia), en fornemmelse af retfærdighed.

(klumme i Politiken 7.aug. 2014)