Købesex er grænseoverskridende. Kontrol er bedre end straf

Afkriminalisering af sexarbejdere giver kun mening, hvis der følger regulering og overvågning med.

AMNESTY International har fået anerkendelse for stort set alt, hvad organisationen har virket for i sin 54-årige historie.Men denne uges beslutning om at fremme afkriminaliseringen af prostitution og dermed acceptere en legalisering af en betydelig del af den internationale sexindustri vil menneskeretsaktivisterne ikke kunne høste megen hæder og ære for, tværtimod venter der verbale prygl i sværvægtsklassen.

Resolutionen fra organisationens møde i Dublin taler om at anbefale »fuld afkriminalisering af alle aspekter af sexarbejde, der bygger på gensidigt samtykke«. Generalsekretær Salil Shetty pointerer, at medlemmerne har været igennem en grundig debat, hvor »modstridende synspunkter fra alle hjørner af verden er inddraget«. I sig selv et udsagn, der demonstrerer opgavens umulighed.

BLANDT DE skarpeste kritikere har været kvinder med en fortid i erhvervet, f. eks.canadiske Bridget Perrier, der som 12-årig blev solgt til at udføre kommercielle sexydelser og i dag hjælper kønsfæller til at forlade den mørklagte profession. Ligeså med britiske Fiona Broadfoot, der som 15-årig blev lokket ind i branchen af en kæreste, der mishandlede hende. Hun rejser i dag rundt med det budskab, at det er en beskeden minoritet, der er sexarbejdere af egen fri vilje.

Grundlæggeren af organisationen Space International, Rachel Moran, der trådte ind i branchen som 15-årig, kalder direkte Amnestys beslutning for en skændsel, mens hendes kollega Fiona Broadfoot slår til lyd for den svenske model, der kriminaliserer sexkøberne, men ikke de prostituerede.

MODSAT Sverige har Tyskland og Holland valgt at afkriminalisere kommercielle sexydelser, hvilket er blevet begrundet med, at professionen bør ligne andet lønarbejde med ret til medlemskab af en fagforening, optjening af pension og mulighed for sygesikringsordninger. Forbliver sexarbejde kriminelt, kan det ikke reguleres, lyder argumentet.

polls_sex_workers1_3026_231275_poll_xlarge

Men undersøgelser har vist, at trods liberaliseringen er antallet af handlede udenlandske kvinder i Europa steget. I Tyskland er f. eks. hundredvis af unge kvinder fra især Sydøsteuropa endt med at blive hyret af store bordeller og efterfølgende fastholdt af leverandørnetværk, som politi og andre myndigheder kun har ringe eller slet ingen indsigt i.

LIGE SÅ LÆNGE, som der har eksisteret handel mellem individer, har seksuelle ydelser været en del af sortimentet. Da europæiske nybyggere i 1800-tallet udvidede den amerikanske nation vestover, var det første – efter togstationen, hotellet og hestestalden – de nye bysamfund fandt plads til, en saloon med tilhørende horehus. Siden kom der en kirke til, og nybyggernes efterkommere er i dag solide kristne amerikanske kernefamilier.

$(KGrHqF,!jUE1I0)mELzBNf-5Fw,Z!--_35

Men i en stadig mere grænseløs verden med dramatiske sociale sammenbrud i befolkningstunge udviklingslande bliver migration ofte den eneste udvej til en økonomisk mere givende tilværelse.For nyankomne kvindelige indvandrere til Europa eller Nordamerika er risikoen for at blive indfanget af menneskehandlere stor og chancen for at lande i en kirkelig vielse med en hvid millionærmand forsvindende lille.

NÆSTE SKRIDT må handle om regulering af erhvervet. Vejen frem er oprettelse af registre for sexarbejdere i samarbejde med politi og sociale myndigheder. Betjente og socialrådgivere må administrere sexrelaterede erhvervstilladelser. Den nigerianske eller filippinske kvinde, der af egen fri vilje vælger at sælge sexydelser på Halmtorvet, i Helsingør eller Holstebro, vil utvivlsomt få brug for en hjemmeside til at gøre reklame for sig, og det kræver ikke megen teknisk ekspertise at forbinde denne med et system, hvor hun og hendes kolleger leverer ydelser på basis af regulære arbejdstilladelser.

Skat har vel også gennem årene holdt et vågent øje med Ekstra Bladets massageannoncer og dermed sikret, at erhvervets udøvere har betalt til statskassen.

Helen Mirren plays a brothel madam in Love Ranch, which is directed and produced by her husband, Taylor Hackford. It is based on the real-life story of Sally and Joe Conforte, owners of the Mustang Ranch bordello in Nevada, which became the first legalised brothel in the US in 1971. Handout

Helen Mirren plays a brothel madam in Love Ranch, which is directed and produced by her husband, Taylor Hackford. It is based on the real-life story of Sally and Joe Conforte, owners of the Mustang Ranch bordello in Nevada, which became the first legalised brothel in the US in 1971.
Handout

I FEBRUAR i fjor vedtog Europaparlamentet en resolution (343 for, 139 imod og 105, der afstod), der anbefaler kriminalisering af sexkøberne, men ikke sexarbejderne.Sverige er gået forrest, og i Finland kan sexkøb tilmed straffes med op til seks måneders fængsel, hvis det kan dokumenteres, at den prostituerede er handlet.Danmark er som bekendt ikke med på denne vogn, og vi er utvivlsomt bedre tjent med at kontrollere, regulere og overvåge denne branche frem for at straffe de implicerede.

(klumme i Politiken 14. august 2015)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kommentarer/analyser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s