Mødet mellem Jones og Wang

WikiLeaks-udgaven af tragedien i Beijing 1989 er knap nok opdaget

USA OG KINA har for nylig afholdt endnu en runde i den såkaldte strategiske dialog i det, der ubestrideligt er klodens vigtigste bilaterale forhold. Rapporteringen herfra har været yderst sparsom i amerikanske medier og nærmest totalt fraværende i de europæiske.

Som et lille dramadokumentarisk eksperiment fortælles i det følgende, hvor forskelligt parterne anskuer den fælles dagsorden. En amerikansk og en kinesisk diplomat, mr. Jones og mr. Wang, mødes på en frokostrestaurant i Beijing for i personligt regi at følge op på den del, der handlede om menneskerettigheder og mediers frihed.

JONES: De principielle uenigheder er der ikke ændret på. Gad vide, om vi nogensinde vil nærme os hinanden? Det nemmeste er vel at sige, at vi er enige om at være uenige.

WANG: Virkeligheden er konkret. Vi vil altid foretrække at tale om det konkrete frem for det principielle. Vi kinesere er pragmatiske og realistiske folk.

JONES: Forleden var det 22-års dagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads. I er vel tilfredse med, at dette emne ikke fylder mere, end det gør, i dialogmøderne? Wang: Vi mener, at det efterhånden er jer amerikanere, der har et forklaringsproblem.
Du kalder det massakren på Den Himmelske Freds Plads. Har du set, hvad de lækkede dokumenter fra Wiki-Leaks fortæller om begivenhederne dengang i 1989?

JONES: Ja. Kun ganske få medier har nævnt det. WikiLeaks taber interesse.

WANG: Hvilket skyldes, at det er min regerings version af begivenhederne, der bekræftes af dokumenterne fra WikiLeaks. Der var ingen massakre på Den Himmelske Freds Plads! Soldaternes beskydning foregik i bydele flere kilometer væk fra pladsen. Dette dokumenteres af telegrammer fra jeres ambassade. Den væsentligste kilde er en chilensk diplomat, der befandt sig blandt de demonstrerende studenter på Den Himmelske Freds Plads. Han videregav sine observationer til folk fra den amerikanske ambassade. Beskrivelsen er klar nok: Da soldaterne trængte ind på pladsen, brugte de ikke deres våben.

JONES: Jeg har læst gennemgangen i den britiske avis Daily Telegraph. Det fremgår, at en af aktivisternes forhandlere var Liu Xiaobo, modtageren af sidste års fredspris. Interessant.

WANG: Den chilenske diplomat er det eneste udenlandske vidne til netop den situation. Han fortæller efterfølgende sine amerikanske kolleger, at der blev opnået enighed mellem soldaterne og studenterne om en velordnet retræte fra pladsen. Der er intet, der bekræfter den udbredte fremstilling i alverdens medier om demonstranter, der skånselsløst mejes ned af militæret på selve pladsen.

JONES: Det ændrer ikke på, at jeres soldater skød og dræbte ubevæbnede civile i en anden bydel. At der var en massakre, er ubestrideligt. Men ja, det skete i andre dele af byen.

WANG: Men det indtryk, der er blevet stående siden dengang, er, at tusinder af uskyldige blev dræbt på Den Himmelske Freds Plads. Både i de politiske systemer og i medierne fylder dette billede alt. Vi kunne ønske os, at billedet bliver korrigeret.

JONES: Du ved udmærket, at vi fra statsmagten ikke går i rette med medierne, hvis frihed og uafhængighed er en grundpille i en demokratisk retsstat.

WANG: Jamen, kan du slet ikke se paradokset? Efter 22 år får vi det mest troværdige billede af tragedierne i Beijing takket være WikiLeaks. Dette bliver stort set fortiet i den vestlige verdens såkaldt frie medier. Undtagelsen er Daily Telegraph. I anklager os for at udøve statscensur af medierne. Når det så viser sig, at det er den kinesiske regerings fremstilling, der kommer nærmest virkeligheden, så forties realiteterne.

JONES: Intet nyt under solen, Wang. Det er den oplevede virkelighed og mediernes udlægninger af den, der står tilbage som de politiske realiteter. Og vi bruger altså ikke kræfter på at genopdrage hverken vores egne eller jeres medier. Så skulle vi ikke hellere se på de ubehagelige realiteter, der står tilbage.

WANG: Hvad er det så, du mener?

JONES: Der er brug for oprejsning og erstatning til ofrenes efterladte. Du ved, der findes jo denne her gruppe, Mødrene fra Tiananmen kalder de sig. De har gentagne gange skrevet til Folkekongressen og bedt om en fuldstændig og ærlig redegørelse for 1989. De får intet svar.

WANG: Læs videre i samme udgave af Daily Telegraph! Her fortælles, at en repræsentant for de kinesiske sikkerhedsmyndigheder tidligere i år har haft en forhandling med en af de efterladte for at diskutere økonomisk kompensation.

JONES: Det er foregået i diskretion.

WANG: Naturligvis. Hvad skal vi tale om, næste gang vi ses, Jones? Hvad med WikiLeaks-oplysningerne om de 109.032 dødsofre for jeres ulovlige invasion og besættelse af Irak?.

(klumme i Politiken 17.06.2011)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kina, Kommentarer/analyser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s