Næste nukleare stat: Myanmar

Nordkorea spiller med i opgøret om juntalandets fremtid

(22.11.2010) I FORSOMMEREN var der sikre tegn i sol og måne til, at Sydøstasiens mangeårige slyngelstat Myanmar ville indlede en normaliseringsproces i forhold til den vestlige verden. USA havde længe talt om at engagere den juntastyrede nation, og juntaens løfte om at kombinere et parlamentsvalg med frigivelsen af demokratilederen Aung San Suu Kyi vakte håb og optimisme i både asiatiske og europæiske hovedstæder.

Ifølge den amerikanske drejebog for normaliseringen var det kongresmedlem Jim Webb, der skulle bane vejen for et engagement ved at tage til den burmesiske hovedstad Naypyidaw og trykke generalerne i hænderne for at udtrykke realistisk, amerikansk goodwill.

Men Jim Webbs besøg blev aflyst i sidste øjeblik. Kongresmanden henviste til oplysninger i nyhedsmedierne om, at den burmesiske junta samarbejder tæt med Nordkorea om at opbygge faciliteter for både civil og militær anvendelse af atomteknologi.

Forlydender om den nordkoreanske atombistand til Myanmar har der været rigeligt med siden 2003.

De nye oplysninger stammer fra afhoppede burmesiske officerer, som har fortalt journalister på mediestationen Democratic Voice of Burma ( DVB) i Thailand om underjordiske faciliteter i og nær Naypyidaw.

Af disse udsagn fremgår, at styret i Myanmar ikke kun arbejder med uranberigelse, men også har modtaget nordkoreansk udstyr til at fremstille ballistiske missiler. DVB producerede et dokumentarprogram om emnet og lod den arabiske tv-station Al-Jazeera sprede budskaberne.

DA UDENRIGSMINISTER Hillary Clinton den følgende måned tog på rundrejse i Sydøstasien, var hun på en pressekonference i Bangkok helt utvetydig i mælet: USA tager oplysningerne om juntastatens nukleare faciliteter stærkt alvorligt. Den planlagte normalisering er sat i stå, imens USA konsulterer sine allierede i Sydøstasien om juntastatens nukleare ambitioner.

Afsløringerne, som siden er blevet formidlet i et franskproduceret tv-program ( vist i dansk tv for nylig), har også skabt bekymring hos Myanmars to vigtigste naboer Kina og Indien. For Kina, der er klodens næststørste olieimportør, har Myanmar fået afgørende betydning som transit-og producentland for olie og gas. Opførelsen af en 800 kilometer lang kombineret olie-og gasrørledning fra Kyuakphyu på Myanmars vestkyst ind til Kunming i Kinas sydvestlige Yunnan-provins blev indledt i fjor og udføres af et konsortium, der ud over det statslige PetroChina også har sydkoreanske og indiske selskaber som deltagere.

Formålet med den nye rørledning er at reducere sårbarheden i de kinesiske forsyningslinjer for olie og gas. Den kinesiske energiimport fra Afrika og Mellemøsten går i øjeblikket via Malaccastrædet, der i årevis har været udsat for pirateri. Rørledningen tværs over det nordlige Myanmar vil kunne reducere denne sårbarhed, samtidig med at Kina får lettere ved opkøbe og transportere den burmesiske naturgas, hvor det hidtil har været franske, amerikanske og thailandske selskaber, der har domineret udvinding og salg.

MYANMARs økonomi er med andre ord ved at blive ‘ afrikaniseret’ – afhængigheden af olie-og gassalg er massiv. Men den nordlige rørledning går gennem områder, hvor juntaen endnu ikke har fået nedkæmpet de oprørsgrupper, der gennem et halvt århundrede har kæmpet mod centralregeringens hær. Derfor giver det mening både energi-og sikkerhedspolitisk, at juntaen spiller ‘ atomkortet’. Erfaringerne fra Iran og Nordkorea viser, at nukleare faciliteter tjener som effektiv afskrækkelse, både mod amerikansk pression og kinesiske overtalelsesforsøg, ganske som mange års stilstand omkring Nordkoreas atomkapacitet har demonstreret.

Juntaens nukleare satsninger sætter også den bizarre flytning af landets hovedstad i november 2005 fra Rangoon/Yangon til Naypyidaw, 460 kilometer nord for den gamle hovedstad, i et forklarelsens lys.

Naypyidaw er en nyopført lokalitet præget af boligkarreer af beton ( for funktionærer på lavere niveau) og officerselitens luksusboliger og varehuse, der minder om bygninger, der kendes fra Thailand, men som er atypiske i sammenhæng med det ludfattige Myanmar.

Afhoppere har fortalt, at Naypyidaw rummer store underjordiske tunnelnetværk, der forbinder kasernelignende komplekser, hvor Tatmadaw ( det burmesiske militær) skjuler sig fra amerikansk satellitovervågning.

Myanmars nylige valghandling havde til formål at bane vejen for mere åbenhed over for omverdenen i form af investeringer og bistand. Men USA hjælper ikke til at normalisere Myanmar ind i den moderne verden, så længe juntaen har forskanset sig i Naypyidaw med nordkoreansk teknologi og rådgivere fra Pyongyang. Der skrives et nyt kapitel i atomspillet i Asien.

(klumme i Politiken 22.11.2010)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Korea, Myanmar/Burma. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s