Da Murdoch løb ind i Kinas mur

Wendi Deng har ikke kunnet udfylde hele den rolle, hun var tiltænkt

HVEM SKULLE have troet, at Rupert Murdoch nogensinde ville nedlade sig til at skulle besvare spørgsmål fra politikere og så tilmed for rullende kameraer? Nu kender verden også hans søn James og hans tredje hustru, Wendi Deng. Det var hende, der demonstrerede en kvik refleks, da en aktivist forsøgte at smøre Murdoch ind i barberskum midt i en byge af spørgsmål fra parlamentarikerne. Hun slog fra sig og minimerede skaderne på sin 38 år ældre ægtefælle. Ikke kun er hun en tigermor for parrets to børn ( f. 2001 og 2003), hun har også demonstreret, at hun er en tigerhustru.

Wendi Deng minder verden om, at Rupert Murdoch i mere end én forstand har haft Kina og Østasien inde i sin strategiske planlægning. Da giftermålet var en realitet i 1999, blev hun set som den kulturelle murbrækker, der kunne hjælpe gemalens interesser på vej ind på det lukrative kinesiske marked. Siden mødte ‘ imperialisten’ sin overmagt i det censurspækkede kinesiske kontrolapparat.

Gennem en snes år forsøgte Murdoch gennem regelmæssige besøg i Kina at få myndighederne til at give selskaber i News Corp. adgang i form af licenser og opkøb. At han næsten har opgivet ambitionen om at spinde guld på det hastigt voksende kinesiske mediemarked stod klart for et år siden, da News Corp. meddelte, at selskabet afhændede de kontrollerende aktieandele i tre af sine Kina-baserede tv-selskaber til lokale firmaer i Beijing og Shanghai.

Tilbage i 1993 købte Murdoch Star TV af en af Asiens rigeste mænd, Li Ka-shing, for en pris af omkring 1 milliard dollar. Overtagelsen fandt sted på et tidspunkt, hvor Star TV sendte underholdningsprogrammer over det meste af Asien, og hvor der endnu ikke var nogen stærk regulering på Kinas dengang beskedne kommercielle tv-marked.

Den fremstormende Wendi var ankommet til netop Star TV, da hun mødte koncernens øverste chef i 1997. Meget hurtigt avancerede hun fra at have været praktikant til at blive juniordirektør. To år senere blev alliancen beseglet med vielsesringe, netop som Kina tog tilløb til at blive medlem af verdenshandelsorganisationen, WTO. Kinesisk statscensur og forfølgelse af regeringskritikere fyldte ikke meget i debatten i Hongkong ( det var lige efter tilbageleveringen i 1997), og vestlige erhvervsfolk mærkede suset fra den åbning af Kinas markeder, som havde taget fart få år tidligere.

NEWS CORP. befandt sig i et kapløb med Time Warner, Viacom og Disney om at komme ind og få bidder af det voksende kinesiske tv-marked for især underholdningsprogrammer.

De fire giganter bød sig til i 2003, da Kinas mest velstående provins, Guangdong (‘ verdens fabrikshal’), begyndte at udstede sendetilladelser. Selskaberne havde en forestilling om, at de fra Guangdong kunne fortsætte erobringen til andre kinesiske provinser.

Men i 2005 offentliggjorde Kinas statsagentur for radio, tv og film de regulativer, der gjorde det klart, at udenlandske medieselskaber ikke ville få lov at opkøbe indenlandske radio og tv-kanaler og andre medieorganisationer.

For News Corp. betød det, at en planlagt ekspansion i form af en joint-venture med provinskanalen Qinghai Satellite Television som partner måtte opgives.

Murdoch tabte angiveligt 50 millioner dollar på dette eventyr, som Wendi Deng var udset til at lede. I stedet fik hun chefjobbet i MySpaces Kina-afdeling, der meget passende bortcensurerer sider på nettet, hvori der indgår ord som Tibet, Dalai Lama og Falun Gong. Wendi Deng forlod selskabet, da News Corp. solgte det fra i sidste måned.

I SINE årelange forsøg på at bane vej for guldrandede aftaler med Beijings mediebaroner spillede Murdoch og hans klakører nogle sjove takter for at komme i mål. Da Hongkongs sidste britiske guvernør Chris Pattens memoirer skulle udgives – og disse var som bekendt fyldt med kritiske observationer af styret i Beijing – var det planlagt at skulle ske på et Murdoch-ejet forlag. Udgivelsen blev droppet, og Patten måtte finde en anden forlægger. Så var det en anderledes generøs Murdoch-hånd, der finansierede udgivelsen af de memoirer, som en datter af den kinesiske reformleder Deng Xiaoping havde skrevet for at hylde sin fader.

Da Rupert Murdoch kaldte Dalai Lama »en gammel og meget politisk munk, der lunter omkring i Gucci-sko«, var ingen i tvivl om, at hensigten var at behage visse forretningspartnere, ganske som da sønnen James satte en etiket på meditationsbevægelsen Falun Gong med ordene: »en farlig, apokalyptisk kult«. Lige lidt hjalp det. Der lå ikke guld for enden af regnbuen i Murdochs kinesiske medieeventyr. Den ydmygelse, Wendi, Rupert og James oplevede i London, var ikke den første, men den var noget anderledes end den, de stødte på hos Wendis landsmænd.

(klumme i Politiken 29.07.2011)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kina, Kommentarer/analyser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s