Kina formaner: EU skal måles på resultater

»I har jeres demokrati, og vi har vores. Lad os respektere hinanden«, lød det fra en selvsikker kinesisk udenrigsminister i København

Glem alt om Kina og Europa i systemkonflikt eller i en nyere udgave af civilisationernes sammenstød. De globale udfordringer betyder, at vi mere end nogensinde har brug for hinanden. Udnyttelse af de store potentialer i Europa og Kina forudsætter gensidig respekt for, at de politiske og sociale systemer er forskellige.

Et budskab leveret med robust optimisme og rigeligt med smil på læben hos afsenderen, udenrigsminister Yang Jiechi, da han torsdag formiddag (20.10.) talte for et par hundrede særligt inviterede i festsalen på Københavns Universitet.

Yang tog ved flere lejligheder ordet ‘ demokrati’ i sin mund. Først anerkendte han, at den langvarige europæiske integration har bygget på demokratiske principper.

Dernæst pointerede han, at Kinas kommunistparti gennem 30 års økonomiske reformer har udviklet sin egen variant af demokrati. Hvordan definerede han så dette? Såre enkelt: Et system, der lever op til befolkningens forventninger. På godt dansk: Leverer varen i form af højere levestandard for det store flertal.

Dagen forinden havde udenrigsminister Villy Søvndal ( SF) rost Kina for at have trukket mellem 300 og 400 millioner af sine borgere ud af den værste fattigdom.

Yang var en anelse mere beskeden og talte om 200 millioner. Her havde han taget tilløb til talens allervigtigste budskab: at regeringer skal måles på de resultater, der mærkes i befolkningerne. »Dette er Kinas højeste prioritet«, lød det. »Og vi er i stand til løbende at korrigere de systemfejl, der opstår undervejs«, tilføjede han.

Underforstået: Finans-og gældskrisen har vist, at lige netop dette har Europa svært ved. Den selvsikkerhed, som meldingen blev fremført med, lod næppe mange tilhørere i tvivl om, at Kina ser på Europa ovenfra og ned, mens Europa ser nedefra og op på Kina.

Yang Jiechis mange lovord om Danmark – vi er på mange måder et foregangsland i Europa og en strategisk partner for Kina – manede onsdagens forlydender i medierne om en krise i forholdet til Danmark i jorden.

På sidelinjen forklarede udenrigsministerielle embedsfolk, at Yangs fravær ved et møde med pressen sammen med udenrigsminister Villy Søvndal skyldtes tilfældigheder.

For Danmark befinder sig i en superliga i den kreds af lande, som giganten i øst knytter tættere kontakter til. Med det EU-formandskab, der venter lige om hjørnet, vokser vi flere centimeter i betydning i Beijings optik.

Talen til de særligt inviterede blev også brugt til at trække nogle velkendte kinesiske streger i det globale sand: Kina blander sig ikke i andre landes interne anliggender og forventer, at ingen lande blander sig i, hvad Kina opfatter som sine interne anliggender.

Der var efter Yangs tale tid til en håndfuld spørgsmål, og et af dem gik ud på følgende: Hvordan tackler Kinas regering det paradoks, at Kina står for et ikke-indblandingsprincip, men er økonomisk til stede i alle verdensdele og ‘ blander sig’ alene i kraft af sin vægt som eksportør, leverandør, producent, opkøber af råvarer, investor og meget mere? For slet ikke at tale om, at Kina er det medlem af Sikkerhedsrådet, der leverer det største antal soldater til FN’s fredsbevarende enheder.

Jo, forklaringen er meget enkel: Økonomisk udvikling og politisk stabilitet er forudsætninger. Derfor er princippet om ikke-indblanding helligt.

Tibet blev ikke nævnt direkte, hverken af gæsten eller af de få spørgere, der fik tildelt en bid af den stramt afmålte tid, men et andet for Kina meget følsomt område kom op: Taiwan.

Øen har som Republikken Kina styret sig selv på et demokratisk grundlag i snart 25 år og har i mere end 60 år støttet sig på amerikanske militære garantier, så hvordan har Beijing det med, at Taiwan om få måneder afholder præsidentvalg med mulighed for, at et oppositionsparti, som Kina ikke bryder sig om, kommer til magten? Udenrigsministerens svar: »Vi glæder os over de seneste års positive udvikling i samarbejdet tværs over Taiwanstrædet.

Uanset udfaldet af de kommende regionale valg er det vort håb, at dette samarbejde kan fortsætte med de kommende regionale ledere«. Sagt med andre ord: Kina er ikke et land som Europas nationalstater. Beijing lever fint med at have forskellige styreformer inden for samme stat.

(nyhedsanalyse i Politiken 21.10.2011)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kina. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s