Forskellene mellem Vestens frie medier og Kinas statsstyrede medier er velkendte. Er vi også klar over lighederne, spørger en kinesisk-canadisk medieforsker og underviser i journalistik.

Tæv kapitalisterne. Besæt Wall Street. Bekæmp grådigheden. Angrib de finansielle centre. Oprørets time er kommet, en global bevægelse er ved at tage form. Er det markedets ægteskab med staten, de protesterende vender sig imod? Meget af retorikken lyder som en besynderlig cocktail af 1960′ ernes maoistiske sloganer og den globaliseringskritiske, europæiske ATTAC-bevægelse fra slutningen af 1990′ erne. Men vi bør ikke overraskes, mener den kinesiskfødte medieforsker Zhao Yuezhi, der er på forelæsningsturné i de nordiske lande og i Danmark som gæst hos Nordisk Institut for Asien Studier, NIAS.

»Hvis det aktuelle oprør skal give mening, så er det ikke nok at skælde ud på regeringerne. Vi taler om en neoliberal orden, nemlig det pragmatiske samarbejde mellem de dominerende vestlige økonomier og den kinesiske«, pointerer Zhao.

‘ Besæt Wall Street’ er måske den mest spektakulære variant af en bevægelse, der vil gøre op med de økonomiske eliters altfortærende indflydelse hos beslutningstagerne i Kongressen og i store dele af det amerikanske opinionsmiljø.

Chimerica

Skåret ind til benet retter en stor del af oprøret sig mod det, som den britiske historiker Niall Ferguson har kaldt ‘ Chimerica’, fusionen af amerikanskdomineret finanskapitalisme og den autoritære kinesiske statskapitalisme, mener den canadiske medieforsker.

»Der er et socialt oprør under udvikling i USA, hvilket er nyt. I Kina har der længe været mange protestaktioner rettet mod både virksomheder og myndigheder. Amerikanerne har fået nok af den løbske kapitalisme, mens kineserne er trætte af magtfulde, korrupte bureaukrater. Det er to sider af samme orden«, siger Zhao Yuezhi.

»Så hvis vi mener det alvorligt med at skabe forandringer i den måde, verdensøkonomien fungerer på, så skal bevægelserne komme samtidigt og indefra i både USA og Kina. Det giver ikke mening, at Vesten siger til Kina: I skal ændre på jeres system.
Nu kommer protesterne og opbruddet i Vesten. Dermed kan Kina sige til Vesten: Se, jeres system er ikke perfekt. Kan vi lære af jer, kan I måske lære noget af os«.

Den 46-årige medieekspert er til daglig underviser på Simon Fraser University i det vestlige Canada, men bruger mindst et par måneder om året på at undervise i moderne journalistik på Beijings Kommunikations Universitet.

Zhaos rejse til Vesten begyndte, da hun som 21-årig kom til Canada som en undtagelse fra reglen om, at kinesiske gæstestuderende i vestlige samfund skulle holde sig fra politisk følsomme områder som frie og kritiske medier.

Et par år før opstanden i Beijing i 1989 erkendte Zhao, at hun ville blive i Vesten.

»Så jeg skrev til mit institut i Beijing: Send ikke flere penge. Jeg bliver – og skal nok klare mig«. I dag optræder hun på sit gamle institut som underviser i kritisk journalistik.

Nationalismen vokser

Som person er hun et levende bevis på den modsætningsfyldte fusion mellem Vesten og Kina.

Men systemerne – markedsøkonomien og den politiske etpartistat – de kan vel ikke fusioneres. For kineserne hungrer vel efter at overtage det vestlige system?

Zhao Yuzhi advarer mod forhastede konklusioner.

»Amerikanerne ville få sig en forskrækkelse, hvis de kendte omfanget af den offentlige debat i Kina, for den afspejler stærke kritiske røster vendt mod USA. Det stod tydeligt under OL i Beijing for tre år siden, at de nye, unge liberale middelklasse i Kina er meget nationalistisk og USA-kritisk. De vil ikke have bedrevidende prædikener fra Vesten, der fortæller, hvordan Kina skal indrette sig. Husk, at hjemmesiden anti-CNN. com blev oprettet af studerende fra Kina, der ikke kunne kende fremstillingen af Kina i de vestlige medier«. Er disse nye nationalister så manipulerede af den kinesiske propagandamaskine?

»Kinas medier censureres og styres, men der er store områder, der er umulige at kontrollere. Det mønster, vi ser, er, at debatter eksploderer i cyberspace, hvorefter de etablerede statsejede medier tager dem op. Kinesiske medieledere ved, at de er nødt til at tage befolkningens bekymringer og holdninger alvorligt. Partiets linje er som en kurve, der bugter sig i takt med folkestemningerne. Strategierne skifter hele tiden, man giver og tager, alt efter hvad der rører sig«.

Vækst kontra velfærd

Så hvad handler politisk debat i Kina om lige nu? Groft sagt er det eksportindustrien kontra velfærdsstaten, der er hovedemnet.
Debatten symboliseres af Guangdong – den sydlige provins, der er kendt som verdens fabrikshal – kontra Chongqing i det centrale Kina, hvor en landskendt partichef fører sig frem med maoistiskinspireret propaganda, der taler om social retfærdighed, kamp mod ulighed, organiseret kriminalitet, m. m. To modeller, der rivaliserer, mener Zhao. Og medierne deltager i denne rivalisering.

»De kinesiske medier ejes eller kontrolleres af staten, men når det gælder redaktionel politik har der længe været pluralistiske tilstande«, pointerer Zhao Yuezhi.

Men hvis staten stadig ejer og styrer medierne, er der vel grænser?

»Kinas mediemaskine er ikke længere en monolit. Kommercialiseringen holdt sit indtog for flere år siden. Når et statsstyret medie skal operere på markedets betingelser, sker der ændringer i den redaktionelle linje. Ja, staten kontrollerer, men markedet og læsernes behov styrer, hvad der prioriteres«.

Demokratiet og markedet

Zhao kommer med et udsagn, der i danske ører må lyde kættersk: »Lad være med at tro, at det kapitalistiske marked og det vestlige demokratiske system er hinandens forudsætninger.

Denne kombination er undtagelsen mere end reglen. Historien viser, at markeder har udviklet sig fint under politisk autoritære systemer med åbne økonomier. Medierne i Kina har derfor ikke fuld, men relativ frihed«. Medieforskeren har sin daglige base i Canada, men gæsteunderviser i Beijing.

Er der så nogle tabuer, der skal undgås?

»I min undervisning nævner jeg opstanden i 1989 og Falun Gong, og det er der ingen problemer med. Jeg har fået afvist en undervisningsbog med følsomt materiale, men fik den optaget af et andet forlag. Man må forsøge sig og forsøge at bryde rammer ned hele tiden«. Så hvad er de største udfordringer for kinesiske medier og journalister? »Alle de problemer, der er fulgt med den økonomiske modernisering. Spændingerne mellem land og by. Millioner af kinesere er flyttet fra en udsigtsløs tilværelse i landdistrikterne for at nyde frugterne af urbaniseringen. Så mediernes marked ligger i at rapportere om det moderne liv i byerne. Meget få er optaget af at beskrive fattigdommen på landet, de socialt udstødte«, siger Zhao Yuezhi.

»Den nye unge byelite vil leve som i Vesten. For dem er det, der var en amerikansk drøm for en generation eller to siden, blevet en kinesisk drøm. De har det fint med, at millioner af deres landsmænd slider og slæber ved samlebåndene på fabrikkerne i Guangdong, og de er helst fri for at høre for meget om arbejdsulykker i industrien. Her er det, at de kinesiske medier bør tage en stor udfordring: rapportere om alle dem, der ikke har nydt godt af det økonomiske boom«.

Blå bog: ZHAO YUEZHI

Født 1965 i Zhejiang-provinsen Begyndte som 18-årig at lære sig radiojournalistik i Beijing Kom som udvekslingsstudent til Canada i 1986 Lektor og medieforsker på Simon Fraser University School of Communication, British Colombia, Canada, og gæsteunderviser på Beijing Communication University. Forfatter til bl. a. ‘ Communication in China: Political Economy Power and Conflict’, 2008.

(Interview i Politiken 25.10.2011)