Beijings penge sikrede genvalg af Taiwans præsident

Østatens vælgere fortsætter på den sikre vej.

TAIWANS netop overståede præsidentvalg kan udlægges forskelligt, alt efter politisk temperament og valg af synsvinkel.

At præsident Ma Ying-jeou fra det kinesiske Nationalistparti, Kuomintang ( KMT), får en anden og sidste fireårig præsidentperiode, sender et budskab til resten af verden, som de færreste kan have dårlige fornemmelser over. For så bliver der ro på i forhold til både Kina og USA, de eneste to magter, der har interesse i og indflydelse på østatens fremtid.

Blandt Taiwans vælgere vil meningerne om østatens fremtid fortsat være præget af kiv og splid. En formel for, hvorledes taiwanerne kan finde en vej frem uden at tage vidtrækkende hensyn til Kina og USA, er det umuligt at få øje på.

SOM EN illustration af disse pointer følger her et eksperiment. Lad os forestille os en debatblog for aktører med interesse i Taiwans fremtid. De diskuterer under nummererede pseudonymer.

‘ Wang-100’, der repræsenterer det sejrende Nationalistparti, skriver: »Pyha, godt vi hev sejren hjem. Hvis oppositionen havde vundet, ville millioner af fanatiske nationalister på det kinesiske fastland have udsat os for et sandt bombardement i cyberspace, og vi ville have været forsvarsløse. Den eneste sikre vej til fredelig sameksistens med Kina er penge, penge og penge. Efterhånden som vi på begge sider af Taiwan Strædet erkender nødvendigheden af økonomisk integration som grundlaget for opbygning af fælles velstand, må vi overbevise vore partnere på fastlandet om, at de skal demokratisere deres politiske system, så en politisk tilnærmelse kan komme på tale«.

‘ Dong-101’, der tilhører det tabende oppositionsparti, Det Demokratiske Fremskridtsparti ( DPP), skriver i sit indlæg: »Vi må erkende, at det er uoverkommeligt at skulle hamle op med to så stenrige politiske partier som Kuomintang her på øen og Kommunistpartiet på fastlandet. De tænker kun på profitter, fester og fede middage. Mange af os almindelige taiwanere har efterhånden en oplevelse af at blive kørt over af meget store økonomiske interesser, som de færreste har mulighed for at gennemskue. Efterhånden som vi bliver opslugt af den gigantiske altfortærende drage, risikerer vi, at vor handlefrihed ryger med i købet. At de lukker for kreditgivningen den dag, vi gør noget, de ikke bryder os om«.

‘Fang-102’, der er en højtplaceret rådgiver i regeringsapparatet i Beijing, byder ind i diskussionen med dette indlæg: »Vi er lettede over forløbet af regionalvalgene i Taiwan. Det har været tankevækkende at følge valgkampen, og vi har med tilfredshed konstateret, at det tabende oppositionsparti ikke længere anser løsrivelse for en realistisk vej frem.

Hvis Taiwan ønsker sig flere friheder end dem, de allerede har fået gennem et kvart århundredes reformpolitik, ja så er det jo noget, vi må forhandle om; dog naturligvis med respekt for de fundamentale realiteter, som vi og amerikanerne har været enige om, siden præsident Nixon kom hertil og bad om godt vejr for 40 år siden. Vi har siden sagt, at Taiwan kan beholde det system, øens politikere har opbygget, når bare man respekterer, hvor det er, man som samfund hører til. Denne model er til fælles bedste, fordi den respekterer flest mulig legitime interesser«.

HEREFTER melder ‘ Hong-103’ sig fra udenrigsministeriet i Washington:

»Tak for interessante indlæg. Herfra er der ikke meget at tilføje. Vores formel for Taiwans fremtid er enkel og ligetil: hverken uafhængighed eller genforening. Vi er fuldstændig på det rene med, at Taiwan ikke kan blive en politisk del af det nuværende Kina, så længe der ikke er sket en gennemgribende demokratisering af fastlandets system. Taiwan kan naturligvis først genforenes med sin kulturelle Big Brother, den dag han er værd at genforenes med. Her er der altså et stykke vej endnu. Mens vi venter på nye politiske reformtiltag i Kina, som tidligst kommer efter generationsskiftet senere i år, glæder vi os over, at vort strategiske samarbejde med Kina om en lang række globale udfordringer kan fortsætte. Ingen ved sine fulde fem kan ønske sig konfrontationer mellem Kina og USA, og slet ikke Taiwans befolkning, som i ly af det gode amerikansk-kinesiske forhold har opbygget et af Asiens mest velfungerende demokratier«.

AFSLUTNINGSVIS byder ‘ Jiang-104’ ind fra Bruxelles med følgende: »Det er sandelig tankevækkende at følge udviklingen set her fra Den Europæiske Union, hvor den allerstørste økonomi forsøger at sætte insolvente medlemslande under administration. Jeg er blevet spurgt, hvor jeg helst vil se mine børn vokse op, i Grækenland eller i Taiwan. Sidstnævnte, tak! Men selvfølgelig bliver Sydeuropa et interessant sted at besøge, og vi bør interessere os grundigt for verden af i går«.

(klumme i Politiken 18.01.2012)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kina, Kommentarer/analyser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s