Hvis Myanmar drukner i investeringer nu, vil udviklingen køre skævt. Principper først, dernæst penge.

KNAP er støvet fejet ud af valglokalerne her i Myanmar, før hotellerne i landets forretningscenter, den tidligere hovedstad Yangon, gør klar til at modtage en stribe af investorer og rådgivere fra internationale institutioner, der vil sende millioner af dollar, yen og euro ind i det fattigdomsplagede land.

EU-KOMMISSÆREN for udvikling, Abdris Pielbags, har allerede været forbi og fortalt det militært dominerede styres civile repræsentanter, at EU har sat 150 millioner euro af til udviklingsformål for perioden 2012-13. Tallet er en ren symbolsk tilkendegivelse, eftersom Pielbags satte modtagernavne på: sundhed, uddannelse, landbrug og frem for alt de titusinder af internt fordrevne især i landets nordlige regioner. Det er urealistisk at tro, at store summer kan finde vej til Myanmars mest isolerede regioner på så kort tid.

Men EU’s budskab er vigtigt, for mellem linjerne lyder det: Luk op for områder, hvor der har foregået etniske udrensninger i årtier, så binder vi efterfølgende pengene op på hjælpeaktiviteter og udviklingsinvesteringer.

NÅR OPPOSITIONENS nyvalgte medlemmer til parlamentet har indtaget deres pladser i det surrealistiske bygningskompleks i hovedstaden Naypyidaw, vil der lyde et tilsvarende krav: Tatmadaw, det burmesiske navn for det frygtede militær, skal tilbage til barakkerne og give plads for FN-systemet og de internationale hjælpeorganisationer, der står på spring for at komme ind. Præsident Thein Sein skal overbevise generalerne i det system, han selv har været en del af, om det nødvendige i at fortsætte den retræte, som er en forudsætning for en normalisering af Myanmars forhold til omverdenen.

Et 14 år gammelt fortilfælde fra Sydøstasiens folkerigeste land viser, at sådan en udvikling ikke er en utopisk forestilling. Indonesiens officerselite lempede i 1998 præsident Suharto ud af præsidentpaladset i Jakarta. Suhartos yngre officerskollega Bambang Yudhyono er i dag folkevalgt præsident og leder af klodens folkerigeste muslimske land i en imponerende fremgang (og hvornår lærer de arabiske lande noget af dette sydøstasiatiske skoleeksempel?).

INTERNATIONALE investeringer bør kun komme forsigtigt til Myanmar, dvs. i et moderat tempo. Den afgåede officerselite har ophobet store summer i statsselskaber inden for energiudvikling, ædelstene og råvarer.

Hvad de nyvalgte parlamentarikere her i Myanmar må gøre, er at bede EU, USA, Kina og nabolandene om at formulere principper for fremtidige investeringer i pagodelandet, lovfæstede rettigheder og økonomisk kompensation til de berørte mindretalsgrupper.

Senere på måneden skal EU’s udenrigsministre drøfte yderligere lempelser af de i forvejen meget moderate sanktioner mod Myanmar. Frankrig, der via energi-firmaet Total allerede har fedtet fingrene ind i burmesisk naturgas, vil slå til lyd for, at EU’s erhvervsliv skal ind med fuld skrue, mens Danmark, Storbritannien og Sverige vil mane til forsigtighed.

Det kinesisk-finansierede dæmningsbyggeri i Myitsone i den nordlige Kachin-delstat kan blive prøvestenen for en balanceret økonomisk udvikling i Myanmar. Præsident Thein Sein suspenderede byggeriet i fjor for at signalere, at han er bekymret over Kinas økonomiske dominans og gerne vil åbne op for vestlig tilstedeværelse. Men suspensionen gælder kun til 2015, og anslået 1.000 kinesiske arbejdere befinder sig stadig i Myitsone.

På det lange sigt kan Myanmar ikke undvære investeringerne i infrastruktur fra giganten i nord, der har uanede ressourcer til formålet. Verdensbanken, FN-systemet, EU og USA kan hjælpe den nu legaliserede opposition til at sikre, at satsningerne på infrastruktur ledsages af civile programmer inden for fødevareproduktion, sundhed og miljø.

FORDI Myanmar gennem årtier har sendt alt for mange unge talenter i uniform og brugt penge på våben og atomprogrammer ( med Nordkorea og Rusland som villige hjælpere), er landet ekstremt underforsynet med folk, der magter at planlægge rammerne for en balanceret udvikling inden for jordreformer, finansiel regulering og investering.

Mange love er rene museumsstykker fra den britiske kolonitid, og en stor del af embedsværket er præget af den systemtænkning, udgået fra et militærsystem, der reelt har været en stat i staten, hvad monstrøse luksusvillaer med tilhørende golfbaner i Yangons forstæder vidner om.

EUROPÆISKE engagementer skal konsekvent have fokus på kravene om frigivelse af de resterende politiske fanger. Megen lovgivning er kun midlertidig. En ansvarlig EU-politik må bidrage til at gøre de foreløbige forbedringer permanente.Tjek med oppositionspartiet NLD, når det sker.

I de danske og europæiske overvejelser skal opmærksomheden ikke kun rettes mod de to hovedpersoner i processen, men flest mulige lag i samfundet og uden for militæret. De absurde og opportunistiske påstande om, at vestlige sanktioner var årsag til elendigheden i Myanmar, er for længst havnet på historiens mødding. Europas vej frem i pagodelandet må bæres af først principper, dernæst realisme.

(klumme i Politiken 3.4. 2012)