Myanmars demokratiikon, Aung San Suu Kyi, ser søndagens valghandling som begyndelsen på en lang forsoningsproces. Årtiers menneskeretskrænkelser vil ikke blive glemt, lover hun.

De første minutter af Aung San Suu Kyis møde med et par hundrede internationale mediefolk i haven uden for privatboligen på University Avenue i Yangon går med at løse tekniske problemer. Nogle af demokratiikonets velkomstord forsvinder i et skingert elektrisk hyl, og hendes hjælpere må have råd og vejledning fra besøgende tv-folk for at få lyden til at fungere.

Derefter går det tjept derudad på skiftevis engelsk og burmesisk i nøjagtig 100 minutter, hvor den snart 67-årige nobelpristager demonstrerer sin elegante, men også polerede retorik og enestående evne til at manøvrere i det politiske minefelt, hun har befundet sig i gennem mere end et par årtier med mangeårig chikane, husarrest, sygdom og isolation.

Suu Kyi var en uge tidligere kollapset af overanstrengelse og dehydrering under en flodsejlads i forbindelse med et af sine kampagnebesøg i provinsen.

»Jeg blev syg og havde brug for hvile. Min tilstand er stadig en anelse skrøbelig«, forklarer hun.

Hun gør samtidig en pointe ud af, at hun har nået at være rundt i alle landets provinser og især har mødt folk fra de områder, hvor de væbnede konflikter har stået på, siden landet fik selvstændighed.

»Jeg tror på en ægte demokratisk union, hvor vore folkeslag kan leve fredeligt sammen«, siger hun og antyder dermed, hvor hendes fremtidige politiske rolle kan få sin største betydning: som mægler mellem parlamentet og de regionale oprørsgrupper, der endnu ikke tror på regeringens tilbud om fredsaftaler.

Så følger en stribe svar på en række af de presserende spørgsmål om det suppleringsvalg, der ventes at give hende og et antal partifæller nogle af de 45 pladser, der er i spil.

»En fri og retfærdig valgkamp har der ikke været tale om. Vi har dokumenteret foreløbig to tilfælde af overfald på vore kandidater. Men dette rokker ikke vort partis vilje til at deltage. Formålet for os har været at vække befolkningens politiske bevidsthed. I de dage, da jeg var syg, voksede antallet af deltagere ved vort partis møder kun endnu mere«, lyder den optimistiske udmelding.

Om hun frygter at blive udnyttet af et militærstyre, som forlods har sikret sig et markant flertal i parlamentet?

»Så længe det kan gavne nationen, har jeg intet imod at blive udnyttet«.

I det kontroversielle spørgsmål om EU-sanktioner, som skal til revision om en måned, svarede Suu Kyi:

»Vi venter med at komme med anbefalinger til efter valget«.

I samme åndedrag hilser hun udenlandske investeringer velkommen, hvis de gennemføres på et etisk forsvarligt grundlag. De skal ikke kun gavne den militære elite, men den brede befolkning.

Og turisterne? »De er velkomne, hvis da de ellers kan få hotelværelser«, siger Aung San Suu Kyi.

Politiken spurgte om, hvorvidt hun fra sin plads i parlamentet vil bakke op bag forslag til internationale undersøgelser af årtiers menneskeretskrænkelser i landet.

»Vi vil støtte ethvert politisk skridt, der forbedrer menneskerettighederne i landet. Men den menneskeretskommission, som regeringen har nedsat, er mit parti ikke blevet inviteret med i. Der foregår lokalt en stribe overgreb, og dem rapporterer vi om«.

Vil en repræsentation i parlamentet betyde, at hun kommer til at tilgive militærets overgreb på civilbefolkningen?

»Vi deltager i den politiske proces for at udføre politisk arbejde, og hverken tilgivelse eller gengældelse er en del af dette. Vi arbejder for national forsoning gennem ikkevoldelige midler. På lang sigt er det ændringer af forfatningen, vi har som mål. Men I får mig ikke til spekulere i valgkampen til præsidentposten i 2015!«.

Om hun har tillid til, at samarbejdet med den reformvenlige præsident Thein Sein kan vare ved?

»Han mener det oprigtigt. Hvad der er uklart, er, om han har hele militæret bag sig. NLD ( Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati, NLD) arbejder på at bygge et tillidsforhold op til militæret«.

Om Myanmars vanskelige balancegang mellem Asiens to giganter, Indien og Kina:

»I Indien har jeg mange venner, som jeg nærer varme følelser for. Indien er verdens største demokrati og kan altid gøre mere, end det har gjort. Kina? Husk, at Burma var et af de første lande til at anerkende det kommunistiske Kina efter grundlæggelsen i 1949. Vi er naboer og vil altid være det. Min kampagnerådgiver er halvt kineser«.

Om hvilken model for demokrati hun gerne ser, at Myanmar bevæger sig imod?

»Der er forskellige modeller for demokrati, og Burma skal nok finde sin egen vej. Den bliver lang, og vi er kun nået til det allerførste stadie. På en skala fra et til ti står vi på etteren«.

Hvilket af landets navne, Myanmar eller Burma, ser hun helst anvendt?

»Burma, tak. Det lyder pænere end Myanmar og er nemmere at udtale for udlændinge«.

Hvordan hun vil huskes, når hun engang forlader politik?

»Som en, der gjorde sin pligt«.

Efter 100 minutters retorisk pingpong er den internationale medieverdens møde med demokratiikonet ovre. Et smil, om på hælen og ind i den berømte bungalow. Ikke flere kampagnemøder, af sted til valgdistriktet lørdag aften, og søndag morgen ud til valglokalerne, halvanden time ude af Yangon.

(reportage i Politiken 31.3.2012)

Fakta: FAKTA VALG I MYANMAR
Omkring seks millioner vælgere er stemmeberettigede ved det suppleringsvalg, hvor 45 pladser ( syv procent) ud af 600 i Myanmars parlament skal besættes. Pladserne er ledige, fordi de tidligere medlemmer, der blev valgt ind ved en militært styret valghandling i 2010, siden er blevet udpeget til poster i regeringsapparatet. Søndagens valg er ikke overensstemmelse med internationale standarder. Men det har betydning, fordi det største oppositionsparti NLD, ledet af Aung San Suu Kyi, kan deltage.