Den kinesiske kritiker leverer i Washington et budskab, der har overrasket de fleste. Læs videre her.

23-ÅRS DAGEN for det kinesiske militærs brutale nedkæmpelse af demokratiaktivisters demonstrationer i det centrale Beijing forløb uden spektakulære episoder.

I alle årene siden denne massive tragedie har myndighederne sænket et mørkt tæppe af tavshed over en af de mest traumatiske begivenheder i det moderne Kinas historie. Men mandag måtte censorerne op af stolene nok en gang.

Det skete, efter at børsen i Shanghai angav et helt absurd tal: et fald på 64.89 point – en direkte reference til selve datoen: 4. juni 89. Straks blev millioner af brugere på de kinesiske blogs ramt af den velkendte firewall, hvis de tastede ‘ Shanghai Stock market’.

Vanen tro sagde en amerikansk udenrigstalsmand, at de kinesiske myndigheder stadig mangler at levere en fuldstændig redegørelse over de dræbte, sårede og savnede fra de blodige junidage i 1989.

Lige så traditionelt afviste en kinesisk regeringstalsmand enhver indblanding i Kinas indenrigs anliggender.

I SIDSTE UGE holdt USA’s for tiden mest kendte kineser, den blinde advokat og aktivist Chen Guangcheng, sin første tale siden sin spektakulære udrejse fra Beijing.

Talen overraskede mange, fordi den ikke faldt inden for den klassiske skabelon for amerikansk kritik af menneskerettighedernes tilstand i Kina. Chen var optimist på sit lands vegne og mener, at han fremover vil kunne rejse frit ind og ud af Kina; ligesom han mener, at landet er på vej mod mere frihed og større retssikkerhed for kritiske individer. Vesten bør derfor ikke indstille sin kritik, for han pointerer, at Kina befinder sig midt i en historisk overgang, og at kritik udefra, hvis den fremføres klogt, kan fremme denne udvikling.

Nogle uddrag fra talen i Washington: Det vigtigste emne af alle, siger Chen, er de lokale myndigheders manglende overholdelse af kinesisk lovgivning. Han har garantier fra de centrale myndigheder for, at han er ‘ en fri og lovlig borger’.

Overgrebene på Chens familie efter afrejsen fra Shandong er noget, de lokale sikkerhedsmyndigheder har sat i værk, forklarer han. Broren og dennes søn blev tævet af bøller, hyret af den lokale politichef. Familien fik fjernet computere og mobiltelefoner.

Da Chen blev indlagt på et hospital i Chaoyang, sendte centralregeringen repræsentanter for at høre hans sag.

»Vi talte detaljeret og længe om min sag. Om alt det ubehagelige, som jeg og mine familiemedlemmer er blevet udsat for gennem syv år. Jeg fik klare og utvetydige garantier for, at disse sager alle vil blive undersøgt. Hvis der er tale om, at de lokale myndigheder har brudt kinesisk lovgivning, vil kendsgerningerne blive lagt frem. Dette er løfter, jeg har fået flere gange. Så jeg venter på udfaldet af de centrale myndigheders undersøgelser«.

CHEN bliver på mødet i Council of Foreign Relations i Washington stillet dette spørgsmål: Kinas ledere siger, at demokrati i den vestlige udformning er uacceptabelt. Hvad er din egen holdning?

»Jeg har hørt flere gange, at vestligt demokrati ikke uden videre kan kopieres i Kina. Min umiddelbare fornemmelse er, at dette er et rigtigt argument; vi kan ikke bare kopiere vestligt demokrati. Vi må lære os en form for asiatisk demokrati – Japan og Sydkorea er gode eksempler. Hvad er der galt med at have vor helt egen form? Se blot på Taiwan. Det var Konfutse, der sagde, at vi må lære fra det gode og undgå det dårlige, lige meget hvor det kommer fra«.

Efterfølgende bliver Chen spurgt om forholdet mellem borgere, centralregeringen og de lokale myndigheder. Han svarer: »De ( centralregeringen, red.) får en masse indberetninger fra lokale myndigheder, men har kun få egne kanaler til at kunne kommunikere direkte med befolkningen. Flere af disse kanaler bliver blokeret. Og det, centralmyndighederne får at vide, er ensidig information (…) Men ingen kan stoppe historiens fremskridt.  Selv hvis regeringen ikke vil gøre fremskridt, bliver den tvunget til det. Det er som med Marx og produktivkræfterne. Politiske fremskridt vil tage tid, og regeringen behøver befolkningens opbakning.Så lad være med at gøre forkerte antagelser.Regeringen har givet mig tilladelse til at studere i USA. Dette er et skridt i den rigtige retning. De gør noget rigtigt nu, og det bør anerkendes«.

NATURLIGVIS bliver Chen også spurgt om sin holdning til massakrerne på civile aktivister for 23 år siden. Han svarer: »Centralregeringen bør gøre det, som de gør med min egen sag: Den skal revurderes, de reelle kendsgerninger skal frem, og man skal holde op med at lægge låg på (…) det er ikke en monolit, vi har at gøre med. Kina befinder sig i en historisk overgangsfase, og den internationale optagethed skal være oprigtig, ansvarlig og være indstillet på at hjælpe. Man flytter ikke et bjerg på en uge. Vi må rykke lidt ad gangen«. Sådan taler en moderne marxist.

(klumme i Politiken 6. juni 2012)