Indokinas overlever

Cambodias tidligere konge, Norodom Sihanouk, 89.

Cambodjas tidligere konge Norodom Sihanouk blev symbolet på landets overlevelse under årtiers morderiske konflikter. Han blev den sidste overlevende statsleder fra den generation af tredjeverdensledere, der oplevede at se kolonimagterne rejse hjem som et resultat af uafhængighedsbestræbelserne i 1950′ erne. I Cambodja skete det, i modsætning til nabolandet Vietnam, stort set uden at der blev løsnet et skud. Franskmændenes interesser i Cambodja var begrænsede, og de havde for længst opgivet at styre den uforudsigelige, gådefulde og karismatiske monark.

Sihanouk blev kronet til konge af Cambodja som 19-årig i 1941 og genindsat som monark i 1993 efter FN-overvågede frie valg. I disse år overlevede han det utroligste.

Den lille, temperamentsfulde, fedladne konge med den skingre falsetstemme stod igennem fransk kolonialisme, Vietnamkrig, amerikanske sønderbombinger, Røde Khmer-terror og vietnamesisk besættelse og krigsførelse, indtil han i 1991 vendte tilbage til sit land for at spille en nøglerolle i en FN-initieret fredsproces, der bragte Cambodja ud af årtiers krig og konflikt og førte til indførelse af en form for demokrati.

Talløse gange blev han afskrevet af en bedrevidende omverden, og hver gang viste han en formidabel evne til at vende tilbage til den storpolitiske scene og gøre sig til samlingsfigur for sin mishandlede nation.

DET VAR DET franske kolonistyre i Indokina, der gjorde den unge prins til regent i 1941. Franskmændene troede, at Sihanouk ville blive nemmere at manipulere end sine forgængere. De tog grusomt fejl.

Sihanouk forhandlede sig til sit lands uafhængighed i november 1953, året før de ydmygede franskmænd trak sig endeligt ud af Vietnam og Laos. Den befrielse, som i Vietnam kostede tusinder af menneskeliv, gav Sihanouk sit land, uden at der blev løsnet et eneste skud.

Han abdicerede til fordel for sin far i 1955, men kun for at blive politiker og regeringsleder. Han grundlagde et parti, der kaldte sig socialistisk, og som forsøgte at forene buddhisme, royalisme og en meget moderat socialisme.

Substansen i denne besynderlige ideologiske cocktail var dog, at Sihanouk blandede sig i stort set alle politiske anliggender i landet. Styret var både autoritært og korrupt, men Sihanouks magtudøvelse var mindre brutal, end det var tilfældet i nabostaterne – det delte Vietnam og det i perioder militært styrede Thailand.Ved faderens død i 1960 undlod han at gøre sig til konge igen, men valgte titlen ‘ samdech’, som betyder fyrste eller regent.

VAR SIHANOUKS private stil underholdende, var hans styres politiske karakter mere tvivlsom.

Regimet blev belastet af misadministration og korruption, som forstærkedes af fyrstens aldrig svigtende evne til intrigemageri. Det politiske miljø i 1960′ ernes Cambodja blev gradvis mere polariseret, og Sihanouk fandt det stadig vanskeligere at balancere mellem en dogmatisk venstrefløj og en forbitret, reaktionær og proamerikansk højrefløj. Polariseringen skærpedes yderligere af USA’s optrapning af krigen i nabolandet Vietnam.

Sihanouk forsøgte at holde sit land ude af Vietnamkrigen, men bøjede sig for de nordvietnamesiske kommunisters pres ved at tillade, at våbenforsyninger til Vietcongpartisanerne i Sydvietnam gik gennem Cambodja. Denne politik gav den cambodjanske højre-fløj det nødvendige påskud til at styrte Sihanouk. Det skete i marts 1970, mens fyrsten var undervejs fra besøg i Moskva til Beijing. Sihanouk reagerede ved at etablere en eksilregering, som hans dødsfjender, de Røde Khmerer, snart tilsluttede sig, og som fik hovedkvarter i Kina.

Da det USA-støttede regime faldt i april 1975, og de Røde Khmerer under Pol Pots ledelse tog magten, vendte Sihanouk hjem fra fem års eksil i Kina. Her blev han sat i husarrest i det nu totalt isolerede land. Året efter blev han tvunget til at gå af som statschef. De Røde Khmerer omdøbte landet til Kampuchea, landets oprindelige navn på khmersproget.

FØRST I januar 1979, da den vietnamesiske hær invaderede Cambodja for at styrte Pol Pots rædselsregime, hørte omverdenen atter om Sihanouk.

I 1982 indvilgede Sihanouk i at stille sig i spidsen for en koalition af de tre partisangrupper, der bekæmpede Cambodjas vietnamesiske besættelsesmagt. Talrige gange truede han med at gå af som leder af koalitionen, som et flertal i FN anerkendte som Cambodjas lovlige regering. Samtidig med at han vedholdende beskyldte de Røde Khmerer for at have foranstaltet et folkedrab i Cambodja, fastslog han, at Vietnams intention var at »opsluge og kolonisere« hans land.

Det var en stor sejr for ham at kunne bosætte sig i sit elskede kongepalads i 1991, også selv om Cambodjas trængsler langtfra var ovre. Fyrsten abdicerede i 2004 til fordel for sin søn og døde mandag af et hjerteanfald i Beijing i Kina, hvor han havde boet siden januar.Han forblev et symbol på en forpint, men smuk nation, et offer for større magters magtspil.

Hans adfærd kunne kalde på smilene, men ingen var i tvivl om, at hans kuriøse politiske teater havde til formål at redde nationen fra grumme og uforsonlige rivaler. Norodom Sihanouk blev 89 år.

(nekrolog i Politiken 16.10.2012)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Sydøstasien. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s