Japans valg hjælper ikke på landets største udfordringer

Aktuelle lyspunkter i økonomien ændrer ikke på, at langtidsudsigterne for Japan er dystre.

FORGANGNE weekends valg til det japanske overhus blev som ventet en succes for regeringschefen Shinzo Abe og hans parti, Liberal-Demokraterne, LDP.

Hans popularitet rider på en aktuel bølge af optimisme i økonomien, men ingen bør forledes til at tro, at Den Opgående Sols Land står ved et vendepunkt efter snart et kvart århundrede med stagnation.

For de afgørende udfordringer for klodens tredjestørste økonomi blev slet ikke taget op i valgkampen. Denne forsømmelse bør dog ikke kun bebrejdes kandidaterne.

ET JAPANSK kursskifte kræver en håndtering af landets store demografiske udfordring. Her er de vigtigste nøgletal: 44 procent af de japanske vælgere er over 60, en andel, der er fordoblet på tre årtier. Til sammenligning er befolkningsandelen i USA af folk i aldersgruppen 60+ mindre end det halve af den japanske. Læg hertil, at andelen af japanske vælgere under 30 over en tilsvarende periode er faldet fra 20 procent til 13 procent.

abebaby

Ikke overraskende er vælgerdeltagelsen blandt de ældre langt større end blandt de yngre: Japans ‘ grå guld’ har virkelig noget i klemme, mens apatien breder sig i ungdommen.

Ubalancerne forstærkes yderligere af, at i de valgkredse, hvor der er en stor andel af ældre, tæller stemmerne mere end i de kredse, hvor der er relativt flere yngre vælgere. Valgsystemet favoriserer de tyndt befolkede landdistrikter.

På den lange bane tegner der sig nogle dramatiske forskydninger i landets befolkningssammensætning. Om 50 år vil Japans folketal blive reduceret fra de nuværende 127 millioner til 84 millioner. Andelen i den arbejdsduelige alder vil i samme periode blive reduceret fra 80 millioner til 42 millioner, altså noget nær en halvering.

Japan kan se frem til en tilstand, hvor den befolkningsandel, der er over 65 år, vil udgøre 40 procent af det samlede folketal. Det er hverken socialt eller økonomisk bæredygtigt.

japan-fertility-japanfocus[1]

Der kunne måske vise sig lys for enden af denne tunnel, hvis japanske kvinder i den fødedygtige alder ville tage sig sammen og gøre deres borgerpligt. Men fødselsraten har været lav i årtier, og der er intet, der tyder på, at der er system-eller holdningsændringer undervejs. Det er hele mentaliteten, der skal gøres op med, og her gør LDP’s komfortable flertal i parlamentet ingen forskel. Partiet er domineret af halvgamle og ældre mænd, som ikke er interesseret i at finde midler til f. eks. daginstitutioner i et omfang, som kendes under skandinaviske himmelstrøg.

Begyndelsen til en forandring kunne være reformer af indvandringspolitikken i kombination med en større åbenhed over for udenlandske investeringer. Japan bør importere arbejdskraft i langt større omfang end hidtil.

fertility_detail_image[1]

Det burde være muligt. Organisationen Japan Foundation opgjorde i 2009, at antallet af studerende, der læste japansk sprog ( langt de fleste i andre østasiatiske lande) var på 3,6 millioner. Hvert år går 600.000 overvejende asiatiske studerende op til en sprogprøve i japansk, og alligevel er antallet af indvandrede udlændinge, der får arbejds-og opholdstilladelse, beskedent.

En mere proaktiv indvandringspolitik kunne også have positive effekter udenrigspolitisk. Kinesiske og sydkoreanske arbejdssøgende kunne komme over til den gamle koloniherre og opleve, hvad mellemfolkelige kontakter kan betyde, og at det japanske samfund faktisk har andet end avanceret elektronik og velsmagende sushi at byde på!

MANGLER Japan nogle forbilleder at lære af? Så afgjort.

Når det gælder den nødvendige indvandring, kunne man se på Australiens vellykkede accept af overvejende østasiatisk indvandring hen over tre årtier. ‘ White Australia’ er noget, der hører fortiden til, og det store lands økonomi blomstrer ikke mindst som følge af, hvad store grupper af vietnamesere, kinesere og indonesere kan bidrage med.

Japan introducerede i 2012 en pointbaseret indvandringspolitik rettet mod højtuddannede, i store træk kalkeret over det australske system. En kvote på 2.000 blev vedtaget, og hvor mange er sluppet ind? Sølle 500!

I udenrigspolitikken mangler Japan stadig at gøre, hvad efterkrigstidens tyske Forbundsrepublik gjorde over for resten af Europa: erkendte sin politiske arv, leverede en ærlig historieskrivning og åbnede portene for arbejdskraft.
Teknologisk innovation gjorde Japan til en økonomisk verdensmagt, men landet forblev en politisk dværg bundet op på amerikansk beskyttelse og formynderi.

Kan vi forvente, at LDP leverer fornyelse? Det virker ikke sandsynligt.

(klumme i Politiken 25.7.2013) 

_68862552_68833430[1]

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Japan, Kommentarer/analyser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s