Flytragedien dæmper ikke luftfartens ekspansion

Men sikkerhedsforskrifter og procedurer ændres efter MH17-tragedien.

Tusinder af danskere og andre europæere har gennem årene rejst på nøjagtig den rute, hvor det malaysiske passagerfly MH17 mødte sin skæbne.Ruten, eller ‘ korridoren’, som det hedder i den tekniske fagjargon, er nemlig en, som i årtier er blevet benyttet af Thai Airways på nonstopflyvningen København-Bangkok.

Samme dag som nedskydningen fandt sted, befandt der sig et fly fra Singapore Airlines kun 25 kilometer bag MH17. Ukrainsk luftrum har med andre ord været en hovedvej mellem Europa og Sydøstasien. Eftersom urolighederne i det østlige Ukraine havde stået på i flere måneder inden nedskydningen af MH17, forekommer det besynderligt, at korridoren fortsat blev benyttet, ikke mindst i lyset af, at flere flyselskaber af egen drift havde valgt alternative ruter.

Det gælder de to sydkoreanske selskaber Korean Air og Asiana Airlines, australske Quantas, Hongkongs Cathay Pacific og tyske Air Berlin.Helt tilbage til starten af marts meddelte Asiana, at man omdirigerede sit ugentlige fragtfly af sikkerhedsmæssige hensyn, uanset at dette øgede transporttid og omkostninger.

Det var en beslutning, som tilsyneladende gjorde indtryk hos European Aviation Safety Agency, der i april udsendte en sikkerhedsbulletin med råd til flyselskaber om at undgå ukrainsk luftrum. Henstillingen blev bakket op af anbefalinger fra både Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (Icao) og Eurocontrol i Bruxelles, der har ansvaret for at regulere flytrafikken i europæisk luftrum. Men der var kun tale om henstillinger, som de ukrainske luftfartsmyndigheder ikke havde pligt til at følge.

1406082442590.jpg-620x349

FLYSELSKABER har indlysende nok egne kapaciteter til at indsamle efterretninger, der er relevante for sikkerheden i luften, og kunne, som Asiana Airlines gjorde som de første, have valgt at flyve uden om Ukraine. Med i billedet hører, at de ukrainske myndigheder havde lukket det luftrum, som MH17 befandt sig i, men kun op til 32.000 fod, og det malaysiske fly befandt sig 1.000 fod over denne højde, da det blev ramt, fremgår det af oplysninger fra Eurocontrol.

Forbedringer i de systemer, som luftfartsmyndigheder og flyselskaber benytter, diskuteres allerede af FN-organisationen Icao og brancheorganisationen Iata foranlediget af tragedien om det andet malaysiske passagerfly MH370.På et fællesmøde i Montreal i maj blev det klart, at det mest kontroversielle forslag vedrørende flysikkerhed handler om, hvorvidt de data, der tilgår et civilflys sorte bokse, automatisk skal kunne tilgå satellitter i tilfælde af en nødsituation.Dette forslag er utvivlsomt rykket nærmere sin realisering.

world-leaders-are-furious-with-russia-over-mh17-crash

HVIS BRANCHEN og det publikum, den betjener, frygter, at den internationale flytrafik går i chok efter to katastrofer i samme flyselskab med kort interval, er der kun at konstatere, at bekymringen er grundløs. Alt tegner til, at de gyldne tider for den civile luftfart fortsætter.

Om end det lige nu ser dystert ud for Malaysia Airlines, kan det være nyttigt at erindre to fortilfælde: Pan Am, engang en kæmpe blandt amerikanske flyselskaber, mistede et passagerfly i britisk luftrum 21. december 1988, bombesprængt til jorden af libyske gerningsmænd, og Korean Air Lines, som oplevede at få en jumbojet skudt ned af et sovjetisk kampfly over den sibiriske kystlinje 1. september 1983.

Tre år efter tragedien over Lockerbie gik Pan Am i betalingsstandsning og efterfølgende lukning, men brancheanalytikere var enige om, at attentatet ikke spillede nogen nævneværdig rolle. Selskabet havde siden 1970′ erne været ramt af voksende konkurrencepres og ledelsesproblemer.Modsætningsvis lykkedes det for ledelsen af det sydkoreanske flyselskab at få genrejst nationens flag carrier, og Korean Air er i dag et af Asiens og verdens mest effektive og veldrevne selskaber.

HVER GANG et stort passagerfly forliser, tiltrækker det massiv medieopmærksomhed.Dramaerne bør dog ikke sløre for den kendsgerning, at den internationale civilflyvning i løbet af få årtier er blevet en af historiens største kommercielle succeshistorier, ikke mindst set fra et kunde-eller forbrugersynspunkt.

v3-mh17-2

Hvert eneste døgn gennemføres omkring 120.000 kommercielle passager-flyvninger over den ganske klode. I 2013 blev der solgt 3,1 milliard flybilletter i de næsten 200 lande, der er medlemmer af Icao, som forventer, at tallet passerer de 4 milliarder i 2017.Overalt investeres der i nye og større lufthavne. Hvis du vil have et hurtigt tjek på, om et land er i fremgang, så tjek dets lufthavne, og tæl, hvor mange flyselskaber der lander der. Det er også et af tidens lykkeindeks.

(klumme i Politiken 24.7.2014)

 

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kommentarer/analyser, Sydøstasien. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s