Når Danmark rykker til Stillehavet

INTERVIEW

Arktis bliver Europas handelsvej til klodens nye vækstcentre i Østasien, og dermed får rigsfællesskabet en ny og større betydning. Klimaforandringerne er på vej til at gøre Danmark til en partner i ‘Stillehavets århundrede’, mener USA-analytikeren Mads Fuglede. 

Mads_Fuglede

Arktis bliver Europas handelsvej til klodens nye vækstcentre i Østasien, og dermed får rigsfællesskabet en ny og større betydning. Klimaforandringerne er på vej til at gøre Danmark til en partner i ‘ Stillehavets århundrede’, mener USA-analytikeren Mads Fuglede.

Danmark bliver endnu vigtigere for USA, end vi var under den kolde krig. Ligesom dengang er det Grønlands betydning, der gør, at danske regeringschefer har så let ved at komme ind ad magtens porte i Washington«.

Budskabets ophavsmand er USA-analytikeren Mads Fuglede. Han ser dette fremtidsscenarie for sig:

»Arktis kan om 20 år blive verdens nye silkevej. En handelsrute, der knytter Europa sammen med både det nordamerikanske kontinent og klodens nye vækstcentre i Østasien. Denne rute går lige forbi rigsfællesskabets territorium, nemlig det grønlandske. Det kommer Danmark til at skulle forholde sig til langt mere aktivt, end vi hidtil har gjort«, siger Mads Fuglede, der for nylig er begyndt at skrive folketingskandidat for Venstre på sit cv.

»Perspektiverne for Grønland og rigsfællesskabet er kolossale og transformative for verdens indretning. Vi ser ind i en helt ny global orden. Vi taler om et skifte, der allerede er begyndt, med USA’s nye fokus på Stillehavet«, pointerer Fuglede.

Hvordan?

»Amerikanerne har for alvor opdaget Arktis’ kommende betydning for verdensøkonomien, og det er sket inden for bare det sidste års tid. Grønlands betydning for det dansk-amerikanske sikkerhedsfællesskab var indlysende under den kolde krig. Når Arktis åbner sig for handelsruter, rykker vi, altså Danmark – igen – tættere på USA. Mellem 15 og 30 procent af verdenshandlen kan blive ført ad nye ruter, når ismasserne omkring Arktis takket være klimaforandringerne er reduceret så meget, at Arktis bliver den nye store silkevej, en handelsrute, der knytter kontinenter sammen«.

Map of Shipping routes

 Isen smelter ubønhørligt

Mads Fuglede mener, at det kun går én vej med klimaforandringerne: Isen smelter, og de arktiske farvande bliver mere tilgængelige. Denne tilgængelighed åbner for handelsveje, der kræver tilstedeværelse i form af satellitovervågning, patruljering og sikkerhed mod ‘ Titanic’-agtige trusler mod skibe.

Er klimaforandringerne på vej til at give os mere velstand?

»Sådan begynder det at se ud. USA be-finder sig atter i en global hovedrolle – som den ubestridte leder af et velstandseventyr, hvor vækstmulighederne ligger i de befolkningstunge økonomier i Østasien.

Ruterne derover bliver flere tusind kilometer kortere. De store avancerede økonomier i Europa og Nordamerika vil kunne sejle varer forbi Grønland, tværs gennem Arktis og over til den nye købedygtige milliardstore middelklasse i Østasien. Derfor er et af de store temaer i den amerikanske planlægning, hvorledes Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, skal indrette sine kapaciteter i en situation, mister betydning i forhold til farvandene omkring Nordgrønland og Alaska og hele vejen ned til Yokohama, Shanghai og Singapore«.

Hvordan?

»Planlægningen opererer med ikke bare én, men tre ruter: en hen over det nordlige sibiriske Rusland, en anden hen forbi Canada og Alaska og en tredje tværs igennem Nordpolen. I forhold til at sejle varer gennem Suezkanalen eller Panamakanalen vil der være sparet henholdsvis 5.000 og 7.000 kilometers transport. Det vil være faktorer, der rykker afgørende i verdensøkonomien, eftersom 90 procent af alle varer på kloden transporteres på skibe. 10 procent af disse varer fragtes på danske skibe«.

Både Asien og Rusland rykker

Ifølge Mads Fuglede bliver Arktis der, hvor global sikkerhedspolitik defineres.Ikke kun, fordi Kina for nylig har formuleret, at man opfatter sig som en arktisk nation, men også, fordi andre asiatiske lande vil følge efter. Det vil kræve store militære og teknologiske udfordringer, mener Fuglede.

»Det er stort set kun Rusland, der har de tunge isbrydere, der kan klare disse farvande. Russerne har otte af de store atomisbrydere, der er bygget til at klare arktiske farvande, mens Kina har en enkelt, der ikke engang er atomdrevet«. Og hvor står USA i dette? »Udfordringen for USA er, at man skal omprioritere sin flådekapacitet. Som det er nu, er det den amerikanske kystvagt, der har de skibe, der kan bruges i Arktis. Farvandene deroppe er meget vanskelige, og USA kan ikke bare sende sine hangarskibsgrupper derop. Der mangler også satellitter til at overvåge transporten. Her rækker radaren i Thule altså ikke. Amerikanerne er landet i en slags dilemma, og dets løsning får konsekvenser for alle andre, men især Danmark og rigsfællesskabet«.

global-warming-route

Hvad er USA’s interesse?

»USA leder ikke efter en ny handelsrute mellem Europa og Asien, for dem, man allerede har, fungerer udmærket. Men USA er nødt til at være i et område, som så mange andre store lande har interesse i. Amerikanerne vil forsøge at sikre, at Arktis udvikles som handelsvej, uden at den eksisterende globale orden forrykkes.

Det indebærer, at USA vil undgå en militarisering af Arktis, og USA er det eneste land, der hurtigst og bedst kan udvikle de kapaciteter, der kan sikre Arktis som handelsvej på en måde, der gavner flest mulig andre lande og ikke kun USA’s traditionelle allierede«.

 USA: Nej tak til russisk rute

Du nævner tre mulige ruter i Arktis. Hvordan vil USA prioritere mellem dem?

»Søvejen forbi det sibiriske Rusland kan vi allerede nu afskrive, fordi amerikanerne under ingen omstændigheder vil i lommen på russerne. Så det vil nok overraske de fleste at høre, at en rute lige igennem Nordpolen er den, som nogle i det amerikanske system anser for at være den, der først kan tages i brug. Helt indlysende får Grønland dermed en betydning, der rækker langt videre end den, som basen i Thule gav os under den kolde krig. Det store perspektiv er, at rigsfællesskabet dermed bliver en faktor, der kan forhindre den skilsmisse, der langsomt er ved at udvikle sig mellem Europa og USA«.

USA ønsker frihandel

Skilsmisse, det er da et hårdt ord for nationer, der har et stærkt værdifællesskab?

»Jeg taler ikke om den slags skilsmisse, hvor parterne smider familiens porcelæn efter hinanden. Der er snarere ved at opstå en situation, hvor vi, altså Europa og USA, sidder i hver sin ende af sofaen og ikke taler om det samme mere og heller ikke interesserer os for det samme længere«.

Skal Europa til at tænke i, hvorledes vi kan gøre os mere attraktive over for et USA, der i stigende grad ser mod både Arktis og Asien?

»Europæerne skal til at gøre noget for at sikre, at amerikanerne forbliver engagerede hos os og i vort nabolag. Der er fi-re faktorer, der gør, at USA bliver hos os: Putin skal fortsætte med sin aggressive adfærd, Iran skal fortsætte med sit a-våbenprogram, Egypten skal vedblivende være ustabilt, og Israel skal fortsætte med at have ufred med sine naboer. Alt sammen er det nogle forfærdeligt negative størrelser, så der er brug for, at vi engagerer amerikanerne med det positive, og intet er her bedre end frihandel«.

Hvordan kan Danmark bruge rigsfællesskabet til at fremme et amerikansk engagement, der bygger på netop det positive?

»Danmarks fokus skal ikke bare være at gå efter den gode forretning. Vores rolle skal være at understøtte Grønland i at blive udviklet på en måde, der gavner det grønlandske samfund. Resten skal nok komme af sig selv. Det vil især handle om at få klodens nye vækstcenter, Østasien, involveret. I hele den opbygning af kapacitet, der skal til omkring Arktis, skal vi sikre, at de store asiatiske lande er med«.

Er der risiko for, undskyld udtrykket, en ny kold krig om Arktis?

»Den kan sagtens undgås. Den store opmuntrende nyhed i den geopolitiske ligning er, at Kina i stigende grad demonstrerer respekt for de internationale målsætninger, f. eks. som vi ser det med piratbekæmpelse ud for Somalias kyst. Kinas aktive interesse for frihandel trækker i den retning«. Handler den amerikanske orientering mod Stillehavet ikke om at inddæmme det Kina, der er på vej op og er ved at blive en ny slags supermagt, nemlig en økonomisk? »Jo, men amerikanerne har intet imod, at kineserne bliver rige, hvis de blot lærer at respektere den globale orden, som USA har skabt. Når der opstår nye vækstcentre på kloden, tænker amerikanerne meget simpelt: Her skabes velstand, og vores virksomheder skal have del i denne. Lad os dominere dem militært, mens vi handler med dem. Det fantastisk positive er, at Kina ser ud til at acceptere denne logik. Der er noget overordentlig opmuntrende ved den udvikling, USA og Kina er inde i. Deres fællesskab bliver dybere og dybere, begge befolkninger er meget pragmatiske, og de er handelsfolk og har meget mere til fælles, end der er forhold, der skiller dem«.

(interview i Politiken 19.7.2014) 

 Fakta: BLÅ BOG MADS FUGLEDE

Mads Fuglede, f. 1971, er kandidat i historie og filosofi fra Aarhus Universitet og underviser i international politik, amerikansk politik og historie ved bl. a. Grundtvigs Højskole i Hillerød. Gennem en årrække USA-analytiker ved TV 2 News. Siden februar 2014 folketingskandidat for Venstre i Gladsaxe-kredsen. Forfatter til bogen ‘ USA – den universelle nation’ (2008). Mads Fuglede er efterkommer af en af de største ledere i Venstres historie, Christen Berg, som var medstifter af Venstre og sad i Folketinget fra 1866 til sin død i 1891.

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Interviews, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s