Først er Obama i Myanmar, så tager Aung San Suu Kyi til Kina

Obama er i Myanmar i denne uge. I næste måned rejser Suu Kyi til Kina. Nå da, hvad handler det om?

MYANMAR, det tidligere Burma, lægger sig i de kommende dage og uger på ny ind i det strategiske minefelt mellem Kina og USA. Det sker, når præsident Obama efter et besøg i Beijing deltager i et sydøstasiatisk topmøde, der starter i den burmesiske hovedstad Naypyidaw i dag, hvorefter Obama fortsætter til landets tidligere hovedstad Yangon for at træffe oppositionslederen Aung San Suu Kyi.

Om den amerikanske præsident kan få den såkaldte demokratiseringsproces i Myanmar til at leve op til bare lidt af det, som verden håbede på, da Suu Kyi for fire år siden blev løsladt efter mange års husarrest, er mere end tvivlsomt.

Men at landet stadig er en vigtig brik i magtspillet mellem Kina og USA om indflydelse i Sydøstasien, illustreres til fulde af den overraskende nyhed, at Suu Kyi i næste måned rejser på besøg i Beijing.At Kina overhovedet tager imod en oppositionsleder fra et naboland, som det har en problemfyldt og kompleks historie med, er lidt af en sensation. Suu Kyi har siden sin massive valgsejr i april 2012 takket nej til invitationer fra semi-officielle organisationer i Kina; kun hvis centralregeringen inviterede, ville hun komme.

imagesx

DENNE UGES asiatiske topmøder og oppositionslederens forestående rejse til Beijing finder sted på et tidspunkt, hvor der er intense diskussioner om Myanmars politiske fremtid. Det centrale spørgsmål er, om Suu Kyi får mulighed for at stille op til præsidentposten ved valget om et års tid. Den militære elite, som for fire år siden overdrog magten til en nominelt civil regering og et parlament, der er spækket med pro-militære medlemmer, har indført nogle bizarre bestemmelser i forfatningen, der forhindrer, at hun kan blive præsident.Obama forsøgte i forrige uge med opringninger til både den burmesiske præsident Thein Sein og hans modpart Suu Kyi at gøre amerikansk indflydelse gældende til fordel for oppositionslederens vedholdende forsøg på at ændre forfatningen.

Thein Sein indkaldte derefter Suu Kyi og et dusin parlamentsmedlemmer og regeringstopfolk til et møde, der overraskede ved en udmelding om, at der stadig er tid for parlamentet til at diskutere ændringer af forfatningen. Mødet handlede dog mest om at berolige USA forud for Obamas ankomst.

Spørgsmålet er herefter om, at der kan etableres en politisk model for forsoning, der indebærer, at den militære elites særstilling ikke udfordres afgørende, samtidig med at næste års valg kan gennemføres på en sådan måde, at landets mest populære politiker får den placering, som en retfærdig valghandling utvivlsomt vil give hende.

0,,18061932_303,00

Det er her, at Aung San Suu Kyis besøg i Beijing i næste måned bliver interessant. Oppositionslederen var tidligt ude og kritisere de kinesiske investeringer i kontroversielle dæmningsbyggerier i det nordlige Myanmar, men har samtidig understreget nødvendigheden af, at de kinesiske selskaber handler ansvarligt i de områder af landet, hvor de er aktive.På dagsordenen i denne uge og i næste måned i Beijing står også forsøgene på at skabe fred mellem den burmesiske centralregering og et par af de etniske oprørsgrupper.

Den militære elite i Myanmar har ikke et rosenrødt forhold til sin mangeårige sponsor i Beijing, efter at det er kommet frem, at den 30.000 mand store partisanhær tilhørende Wa-minoriteten modtager kinesiske våben. Samtidig er de kinesisk-støttede fredsforhandlinger om den nordlige Kachin-region kørt fast.

1415955414680

MODSAT USA har Kina indflydelse på adskillige niveauer i Myanmars komplekse kludetæppe af konflikter. Præsident Obama har ingen interesse i forsøg på at reducere kinesisk indflydelse i Myanmar; der kan allerhøjst blive tale om en balancering, der giver plads til en vis imødekommelse af amerikanske krav om fremme af demokratiske reformer og styrkelse af civilsamfundet.Obamas besøg i Myanmar i denne uge er det andet på kun to år; fordi de seneste års politiske reformer i Myanmar er tænkt som et udstillingsvindue for en amerikansk politisk gevinst i Østasien, som Obamas efterfølger ville kunne bygge videre på om to år.Men lige nu er den burmesiske reformproces gået i stå. Barrieren er de paragraffer i forfatningen, der garanterer militæret en fjerdedel af pladserne i parlamentet og kræver tre fjerdedeles flertal for at ændre i forfatningen.

SPILLET om Myanmars politiske fremtid er således stadig åbent. Det er ikke en demokratisk rollemodel, Sydøstasien er ved at få, snarere en tilbagevenden til en skrøbelig neutralitet, garanteret af lokale politiske eliter og bakket op af stormagter.

(klumme i Politiken 12. nov. 2014) 

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Kommentarer/analyser, Myanmar/Burma, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s