Nekrolog (Lee Kuan Yew 1923-2015, Singapores grundlægger og ubestridte leder gennem flere end tre årtier)

Om hvor mange statsmænd kan man sige, at de forandrede ikke bare deres eget land, men en halv verdensdel? Velsagtens Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt, Ronald Reagan, Helmut Kohl og muligvis Margaret Thatcher. Men en ubestridelig kandidat til denne særklasse er Singapores grundlægger, Lee Kuan Yew, der er død i en alder af 91.

I de vestlige samfund var der kun ganske få, der opdagede, at Lee spillede en hovedrolle som inspirator for Kinas ledelse, da denne i 1979 skulle begynde helt forfra med både politik og økonomi. Det var, efter at Kinas reformleder Deng Xiaoping besøgte sin etniske åndsfælle Lee i 1978 og fik forklaret, hvad Kina skulle gøre for erstatte ortodoks kommunistisk planøkonomi med en reguleret statskapitalisme, at verden blev sat i bevægelse. Konsekvensen er mærkbar i dag: Det er en tilpasset variant af Singapore-modellen, der har gjort Kina til en global aktør.Ikke gennem parlamentarisme, men meritokrati, hvor kun de kloge bestemmer, og hvor de mindre kloge er reduceret til stemmekvæg.

Lees dialoger med Deng er beskrevet i erindringsbogen ‘ From Third World to First’ fra 2000 og er et stykke verdenshistorie, som helt uretfærdigt negligeres på vestlige læreanstalter, nok med undtagelse af visse business schools. For bogen beskriver, hvorledes Singapore som en ludfattig postkolonial udpost i Sydøstasien ved uafhængigheden i midten af 1960′ erne på rekordtid forvandledes til et velstående, dynamisk kraftcenter i asiatisk økonomi.

Den britisk uddannede jurists formel var og er enkel: disciplin af den klassiske patriarkalske slags og uddannelse og lærdom til overmål implementeret fra oven og nedefter. Fagforeninger og virksomhedslobbyister, der adlyder høfligt, hvad den faderlige stat påbyder. Lydige medier og oppositionspolitikere, der fik konfiskeret formuen efter en hurtig tur ved en domstol.

Under Lee blev Singapore en kapitalistisk oase med klodens mindste kriminalitetsrater og en social regulering, der fik de skandinaviske velfærdssamfund til at ligne blege eksperimenter i rundkredspædagogik. For narkotikasmuglere var der kun én vej: en tur i galgen. Spyttede man tyggegummi på gaden, vankede der kæmpebøder.

At sønnen Lee Hsien Loong i 2004 blev regeringschef, fik kritikere til at kalde Singapore for kapitalismens svar på Nordkorea.

Selveste Henry Kissinger siger i mindeordene om Lee, at denne asiat lærte ham mere end nogen anden stats-eller regeringschef.Lees vigtigste inspirator i studietiden var Margaret Thatcher, der insisterede på at kalde ham ‘ Harry’, og de forblev venner til hendes død. Interessant nok var det under Labours vinger, at Lee som erklæret socialist begyndte sit aktivistiske arbejde i 1950′ erne, og de første kunder i hans og hustruens advokatfirma i Singapore var de lokale fagforeninger.

Set med naivt blødsødne europæiske øjne var Lee en diktator. I et asiatisk perspektiv en visionær, respekteret og frygtet statsmand, hvis arv og eksempel vil række generationer frem. Kipling fik ret: Øst og Vest mødes aldrig helt.

Politiken 26. marts 2015