Juntastyre version 2.0 bedrager verden

Burmesisk ‘demokrati’ er slips, smil, millionbistand og fyldte ordrebøger.

Præsidenten genopstiller ikke ved det næste valg. Men han overvejer at tage endnu en periode som sit lands leder. En øvelse i demokrati måske, og hvor foregår det så henne? I Myanmar, det tidligere Burma.

Umiddelbart lyder det som en politisk absurditet og selvmodsigelse. Her følger de seneste detaljer:

På et økonomisk topmøde i Tokyo i starten af måneden meddelte en embedsmand fra præsident Thein Seins kontor, at hans chef ikke planlægger at stille op ved parlamentsvalget i november.Der blev henvist til den 70-årige leders helbredsproblemer, og det er velkendt, at manden benytter sig af en pacemaker.

Præsidenten har sendt et brev til parlamentsformanden, Shwe Mann, der selv formodes at have ambitioner om at få præsidentjobbet. En magthaver beroliger en potentiel efterfølger.

myanmar-thein-sein-japan-mekong-summit-july3-2015

Efterfølgende får præsidentkontoret brug for en korrektion. Så en anden embedsmand, tilsyneladende lidt højere placeret end den førnævnte, kommer med en interessant præcisering: At præsidenten ikke har udelukket en genopstilling, ej heller at han tager endnu en 5-årig embedsperiode, helbredsproblemer eller ej.

Så er vi fremme ved det centrale: Myanmars forfatning. En tekst, som den daværende militærjunta holdt en slags folkeafstemning om i foråret 2008 efter en cyklon, der kostede mere end 150.000 livet.Af de registrerede vælgere deltog 97 procent i ‘ afstemningen’, og 94 procent godkendte angiveligt den forfatning, som den militære elite havde udarbejdet gennem en langvarig proces omfattende ‘ konsultationer’ med omhyggeligt udvalgte grupper i det etniske kludetæppe, som Myanmar består af.

LANDETS eneste reelle opposition af betydning var i 2008 udelukket af processen, dets ledere fængslet og aktiviteter forbudt.Et par år senere blev de frigivet som et led i en slags normalisering, der gav håb om, at regeringskritikere og oppositionelle kunne organisere sig og stille op til fremtidige valg.

Ved et suppleringsvalg i foråret 2012 vandt det ledende oppositionsparti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD) 43 ud af 45 mulige pladser i parlamentet og opnåede dermed at blive legaliseret efter mange års forfølgelse.

Hvis valget havde været landsdækkende og forfatningen lignet det, vi kender fra Indonesien eller Sydkorea, havde NLD i dag været regeringsparti og lederen, Aung San Suu Kyi, været præsident. Så flokkedes verdens ledere til landet, herunder præsident Obama, som i en elegant retorik talte om, at Myanmar burde gå hele vejen og fuldbyrde det, der lignede en lovende demokratisering. Myanmar skulle ud af Kinas indflydelsessfære og blive ven og allieret med USA.

U.S. President Barack Obama tours the Shwedagon Pagoda with Secretary of State Hillary Rodham Clinton in Yangon, Myanmar, Monday, Nov. 19, 2012. This is the first visit to Myanmar by a sitting U.S. president. (AP Photo/Carolyn Kaster)

U.S. President Barack Obama tours the Shwedagon Pagoda with Secretary of State Hillary Rodham Clinton in Yangon, Myanmar, Monday, Nov. 19, 2012. This is the first visit to Myanmar by a sitting U.S. president. (AP Photo/Carolyn Kaster)

Problemet her er lige, at forfatningen er så viseligt indrettet, at præsidenten ikke vælges direkte. Personen til posten udpeges blandt tre kandidater, som nomineres af parlamentets under-og overhus og det magtfulde militær. Det er ikke en forudsætning, at han eller hun først skal vælges til parlamentet.

ALTSÅ SKAL verden til at vænne sig til, at Myanmars næste præsident sandsynligvis bliver den samme som den nuværende eller en, der ligner ham til forveksling.

I parlamentet har oppositionen forsøgt at ændre forfatningsbestemmelserne, der forhindrer, at landets mest populære parti kan stille med den kommende præsident.Men 25 procent af pladserne er forlods reserveret militæret, og de har sat støvlerne ned.

Aung San Suu Kyi walks to take her oath in parliament in Burma

Så Myanmars gamle elite sidder stadig solidt på magten og vil fortsætte med det, efter at alle store vestlige lande af betydning, plus lille Danmark, har suspenderet sanktioner, opgivet kritik og sendt investeringer og bistand i millionklassen ind i det lovende land, som et halvt århundredes misregimente har pløjet ned i ussel fattigdom og armod.

PRÆSIDENTEN og hans officerskolleger har i grænseregionerne beordret skærpede forfølgelser, ofte via stedfortrædere i civil, mod genstridige minoriteter, først det muslimske Rohingya-mindretal, siden regulær krig mod de kristne kachiner i nord og et etnisk kinesisk mindretal i nordøst.

1557515

Så det meste i nutidens Myanmar er som i fortidens Burma, bare med en forfatning i ryggen og en legaliseret, men magtesløs opposition.Nu venter vi kun på, at juntaens internationale apologeter gentager et velkendt refræn: Det hele er Aung San Suu Kyi og hendes alliancepartneres skyld.

(klumme i Politiken 23. juli 2015)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kommentarer/analyser, Myanmar/Burma, Sydøstasien, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s