Det tidligere juntastyre er sikret mod retsforfølgelse for årtiers overgreb

Et flere måneder langt politisk drama kom til en foreløbig afslutning tidligere på ugen, da parlamentet i Myanmar, det tidligere Burma, valgte den 70-årige Htin Kyaw til ny præsident. Dermed får det plagede land sin første civile leder i mere end et halvt århundrede.

Til det sidste var der spænding om, hvorvidt det skulle lykkes for vinderen af sidste års parlamentsvalg, nobelpristageren Aung San Suu Kyi, at få en aftale i stand med den militære blok i parlamentet om at ændre den bestemmelse i forfatningen, der forhindrer hende i at indtage præsidentposten. Da dette ikke lykkedes, foreslog den Nationale Liga for Demokrati (NLD) Htin Kyaw, som blev valgt med 360 ud af 652 afgivne stemmer.

Den nye præsident har været nær ven af Suu Kyi, siden de var klassekammerater i gymnasietiden i begyndelsen af 1960′ erne. Deres fædre traf hinanden i de studenterorganisationer, der et par årtier forinden forberedte selvstændigheden for datidens britiske Burma.

Htin Kyaw og Suu Kyi er blevet set sammen ved stort set alle de møder af betydning, som hun har talt ved siden frigivelsen fra flere års husarrest i november 2010. Den nye præsident er søn af en berømt forfatter, der gik ind i NLD tidligt efter grundlæggelsen i 1988 og vandt en parlamentsplads ved valgene i 1990. Han har taget sin universitetsuddannelse i Storbritannien og er gift med et andet prominent parlamentsmedlem for NLD, Su Su Lwin, der netop er blevet gjort til formand for parlamentets udenrigskomité.

AF MINDST lige så stor betydning for Myanmars politiske fremtid blev valget af den ene af Myanmars to vicepræsidenter. Militærets kandidat Myint Swe fik 213 stemmer og er dermed blevet nr. 2 i det formelle magthierarki.

Myint Swe er en berygtet eksgeneral, der under det tidligere juntastyre var ansvarlig for nedkæmpelsen af munkeopstanden i 2007, hvor mindst 32 civile, herunder flere munke, blev mejet ned i Yangons gader. Han har tætte forbindelser til den mangeårige diktator Than Shwe og til flere af de oligarker, som er blevet hovedrige på at udnytte forbindelserne i det magtfulde militær til at skabe reelle økonomiske monopoler.

Derfor står han stadig på det amerikanske udenrigsministeriums sorte liste over personer, som amerikanske virksomheder er afskåret fra at gøre forretninger med.

DEN NATIONALE Liga for Demokrati har siden sin overvældende valgsejr i november i fjor talt for, at den efter den formelle magtoverdragelse vil tage det tidligere juntastyres dispositioner op til revision.Om dette kan realiseres, er mere end tvivlsomt.

NLD har aldrig tidligere haft praktisk regeringserfaring og vil være tvunget til at trække på teknokrater, der har tjent under det tidligere juntastyre.Retsforfølgelse af tidligere juntafolk for massive overgreb under et halvt århundredes juntastyre virker som en fjern drøm.

Torsdag overraskede den nyvalgte præsident ved at fremlægge et forslag om at reducere antallet af ministerier med en tredjedel; at indstille 18 nye ministre til udnævnelse til afløsning af de 36 afgående og at oprette et helt nyt ministerium for etniske anliggender.

Forfatningen giver præsidenten ret til at udpege samtlige ministre på grundlag af en liste, der skal forelægges parlamentet.Dog med den vigtige tilføjelse, at indenrigsministeren, forsvarsministeren og ministeren for grænseområderne udpeges af militæret.Trods den indlysende triumf for et politisk parti og en bevægelse, der voksede ud af årtiers jernhård militær undertrykkelse, er der stadig uendelig langt til virkelig politisk forsoning.

Et opgør i parlamentet mellem NLD og den militære blok om mulige konfiskationer af de enorme formuer, som militæret har tilranet sig, vil støde på massiv modstand. Militæret sidder på alle magtmidler.Det økonomiske løft, som landet har så hårdt brug for, kan ikke realiseres, før de militære monopoler i økonomien opløses.

At få sikret en mere retfærdig fordeling af Myanmars kolossale naturressourcer er en af de mest påtrængende udfordringer.Den største forhindring er her, at forfatningen friholder de største og vigtigste ministerier – forsvar, politi og grænseregionerne – fra parlamentarisk kontrol.

Reformerne i Myanmar har langtfra afmilitariseret landets politiske system, snarere givet militærets dominans et skær af legitimitet.