Forvent ikke, at nogen amerikansk præsident undskylder atombombningen af Japan i 1945. 

NÅR PRÆSIDENT Barack Obama sidst på måneden besøger Japan for at deltage i et G7-topmøde, finder han også tid til at aflægge et besøg i Hiroshima, byen, der blev atombombet af USA i august 1945 og sammen med en anden japansk provinsby, Nagasaki, forvandledes til slutsten i Stillehavskrigen.

Besøget vil utvivlsomt blive beskrevet som historisk. Men forvent ikke, at Obama fremsætter en undskyldning eller bare noget, der nærmer sig en sådan.Retorisk er manden jo en sand ordkunstner.Men når emnet er atombombningen af Japan befinder han sig i et politisk minefelt. Måske vil han sige noget i retning af dette:

»Ærede borgere i Hiroshima. Der er gået mere end syv årtier, siden der overgik jeres by en ubegribeligt brutal skæbne.Både jeg selv og mine forgængere i embedet har forsøgt at fatte, hvor omfattende truslen om krig og ødelæggelse stadig er med alle de kernevåben, der har været og stadig er på kloden. For syv år siden talte jeg i Prag om nødvendigheden af at arbejde for en kernevåbenfri verden, og dette mål er stadig min regerings officielle politik. Men jeg må også erkende, at der kun har været få fremskridt her«.

DEN ALTERNATIVE formulering, som Obama af diplomatiske grunde ikke kan gøre brug af, kunne lyde noget i retning af følgende:

»Jeg er ydmyget over at stå her i dag og vil benytte lejligheden til at opfordre enhver regeringschef med interesse i spørgsmålet om global atomnedrustning til at besøge jeres by og få indsigt i, hvad dette frygtelige våben har gjort ved en civilbefolkning. Men det må samtidig stå klart for enhver, at problemet ikke kan isoleres til at handle om blot en bestemt våbentype og mængden af den.Det virkeligt farlige består i, at illegitime regimer, herunder militære eller terroristiske kliker, anskaffer sig kernevåben.Den japanske nation har en sådan trussel i sit nabolag, Nordkorea, som alle ved. Jeg kan kun beklage, at de bestræbelser, som vi sammen med andre lande i regionen gør for at få det nordkoreanske regime til at komme til forhandlingsbordet i Beijing, ikke har båret frugt endnu«.

SENERE i talen vil Obama forventeligt lovprise Japans fredelige og vellykkede genopbygning:

»Japan har vist det øvrige Asien og jeres venner i Vesten og på fjernere kontinenter, hvorledes man rejser et krigsødelagt land fra ruinerne og bygger et moderne samfund op. I har bidraget til at sprede velstand selv i lande langt fra jeres kyster«.

Nydeligt og ufarligt. Her er så et bud på den politisk ukorrekte formulering, præsidenten ikke kan benytte sig af:

»Når historiens dom skal fældes, så skal verden være glad for, at det i 1945 var USA, der skaffede sig atombomben først, og ikke vore fjender. Husk lige på, at formålet med de to bomber mod japanske mål var at afslutte den krig, som begyndte med det angreb på Pearl Harbor 7. december 1941, som jeres kejser dengang havde givet grønt lys for«.

Herefter kunne han tilføje (men det er usandsynligt, at det sker):

»Historikere både her i Japan og i USA diskuterer jævnligt, hvorfor det virkelig skulle være nødvendigt med to atombomber og ikke bare den, der ramte jeres by. Der er folk, der mener, at nok var den første bombe nødvendig for at få jer til at kapitulere, men nr. 2 var en forbrydelse.Jeg må være ærlig og indrømme, at her savner jeg forklaringer. Men måske kunne det hjælpe på forståelsen af den tids konflikter, hvis jeres egne historiebøger bliver mere ærlige og indrømmer, at jeres tidligere ledere begik aggressioner mod andre lande i Asien længe før Pearl Harbor«.

AFRUNDENDE kan et bud på en virkelig politisk ukorrekt formulering lyde således: »Kære japanske venner. Tak for den ærefulde modtagelse, jeg har fået her i jeres smukke by. Jeg har benyttet lejligheden til at invitere både jeres regeringschef og kejseren til at komme til min fødeø Hawaii, når vi i december skal mindes 75-året for det japanske angreb på Pearl Harbor. Det var jo denne handling, som siden gjorde atombomben i Hiroshima nødvendig. Hvilket nogle af jeres politikere har en tilbøjelighed til at glemme«. Og så den virkelig slemme: »Kære japanske venner. Jeres regering skal ikke have illusioner om at I af egen drift kan ændre på den magtbalance, der holder Kina i skak og Nordkorea inddæmmet.Ring til Pentagon, når I er nervøse.Det har virket længe og kan holde mange år endnu«.

(Signatur i Politiken 17. maj 2016)