Hvis den næste massemorder en dag slår til på Langelinie, er det ikke på grund af Den Lille Havfrue.

En god ven havde planlagt ferie med familien i Nice og blev naturligvis forskrækket, da terroren indfandt sig på den franske nationaldag. Afrejsen blev skubbet et par døgn, så de tragiske hændelser kunne komme lidt på afstand.

Forhåbentlig har hverdagens normalitet indfundet sig for alle de aktiviteter, der præger denne populære feriedestination.

I en sms til vennen skrev jeg, at det bedste, han kunne gøre for de fastboende, var at holde ferien som planlagt, også selv om atmosfæren i Nice ikke bliver den sædvanlige lige med det første.

Når terrorismen rammer steder, hvor det multikulturelle præg i form af kommerciel masseturisme er omfattende, er det ikke længere svært at identificere sig med ofrene. I Istanbuls lufthavn har mange af os skiftet fly, mens andre er landet oftere i Bruxelles end i Billund. At gå på en strandpromenade en sommeraften lige ned til Middelhavet er en type oplevelse, et stort antal danskere nærmest er vokset op med.

SÅ DA ‘ gangsterjihadisten’ Mohamed Lahouaiej Bouhlel besluttede at forvandle sin 19 tons tunge lastvogn til et mordvåben, skabte han ikke bare en tragedie af ufattelige dimensioner, men gjorde det tilmed i omgivelser, hvor vores sårbarhed er total: der, hvor vi mødes i flok i afslappet glæde over at være borgere i et åbent, frit og tolerant samfund.

For turisme, defineret som vores måde at søge nye indtryk under fremmede himmelstrøg på, har en betydning, der rækker langt ud over bare det kommercielle.

Det er på mange feriedestinationer, at vi former os langvarige eller endda blivende indtryk af værtslandet, møder dets indbyggere, diskuterer med dem, måske lærer af dem og muligvis også lærer lidt fra os.

TURISME ER mere end soldyrkelse, badning og vandringer i strandkanten. Kald det bare kulturudveksling. Et eksempel: For nogle år siden havde jeg fornøjelsen af at ledsage et lille hold forretningsfolk fra et stort østasiatisk land på en kanalrundfart i Københavns Havn. Efterhånden som vi kom rundt, blev de mere og mere overvældede.

»Hvordan bærer I jer ad med holde byen og havnen så ren og velordnet?«, lød det. »Og folk bruger havnebassinet til at bade i?«. Jo da, vist så. Jamen, sådan nogle bymiljøer ville de da meget gerne have derhjemme, hvor dagligdagen er en kamp mod massiv luftforurening og trafikpropper, hed det sig konkluderende hos gæsten. Så der var virkelig noget at tage hjem og tale med partikommissariatet om.

I en nøddeskal demonstrerer denne reaktion, hvad det er, der er styrken og attraktionen ved vor hovedstad. Ikke kun jazzfestivaler, den afslappede tøjkultur, den dristige arkitektur og de tusindvis af cyklister.

Alle disse tiltag ville jo aldrig være kommet, hvis ikke hovedstadens myndigheder og indbyggere også har vist, at de er i stand til at rydde op efter sig og holde rent.

Risikoen er selvfølgelig, at storbyens kvaliteter bliver løbet over ende, fordi for mange opdager, hvad København har at byde på. Ifølge et af vore store elektroniske public service-medier bliver 2016 et rekordår for den strøm af turisme, der sejler til hovedstaden.

Cruise Copenhagen Network, som har styr på krydstogtskibene, har registreret 60.000 flere varslede krydstogtsgæster i år i forhold til sidste år. Dermed vil næsten 740.000 turister i løbet af 2016 sejle til og fra København på et af de store skibe, der kan ses ved Langelinie og i Frihavnen.

Organisationens opgørelser viser, at denne kategori årligt lægger omkring 700 millioner kroner i København. Kan hotellerne, restaurationslivet og de butiksdrivende få armene ned? Noget taler for, at de kan blive ved med at holde dem højt. For årets passagertal ser ud til at blive overgået allerede i 2017, hvor der er udsigt til 850.000 besøgende.

EN UNDERSØGELSE fra World Travel and Tourism Council viser, at det tager 13 måneder efter et terrorangreb, inden turismen er tilbage på normalt niveau. Til sammenligning går der 24 måneder efter en miljøkatastrofe og 27 måneder efter politisk relaterede uroligheder. Undtagelserne i WTTC’s undersøgelse er attentaterne i Madrid 2004 og London 2005, hvor turismen fandt sit normale leje i løbet af få uger.

Dette er gode nyheder for Frankrig, hvor 10 procent af den samlede beskæftigelse er knyttet til turismen. Vi er sårbare, men ikke kuede.

(klumme i Politiken 1. august 2016)