Koreanerne ser ind i brutal fortid

Presset på præsident Park er et demokratisk sundhedstegn. 

SIDEN SYDKOREA demokratiserede i 1988, har ingen af landets præsidenter kunnet undslippe beskyldninger for korruption og magtmisbrug.

De to generaler, der tillod overgangen fra militært til civilt styre, blev få år efter deres afgang idømt hårde straffe efter undersøgelser af deres formuer og embedsførelse og efterfølgende rettergang.

Republikkens niende præsident Roh Moohyun sprang i døden fra en klippe et års tid efter at have forladt embedet i 2008, fordi myndighederne havde indledt undersøgelser af beskyldninger om bestikkelse.

Hans forgænger, den legendariske systemkritiker Kim Dae-jung, der i 2000 modtog Nobels Fredspris for sin tilnærmelsespolitik til Nordkorea, fik sit eftermæle belastet af afsløringer om, at han havde ladet sydkoreanske gigantfirmaer betale milliardsummer til det nordkoreanske kultdynasti for at have tilladt præsidentens resultatløse ‘ forsoningsbesøg’ i Pyongyang.

3bdaeab17bec592fa74eb61b9dd087669e36ce0d

Den aktuelle turbulens i Sydkoreas politiske landskab har gjort den 64-årige præsident Park Geun-hye magtesløs. Spørgsmålet er, om hun nogensinde har haft denne magt andet end i en mere formel og rituel forstand. Kritikken mod hende, som har sendt millioner af demonstranter på gaden, går på, at hun har været påvirket eller muligvis direkte styret af en pseudoreligiøs, kristent inspireret shamanistisk sekt.

TRÅDENE I SKANDALEN går tilbage til de turbulente 1970′ ere, da landet blev hårdhændet styret af Parks far, den tidligere general Park Chung-hee. Denne japansk-uddannede officer tog magten ved et kup i 1961, da koreanernes levestandard var lige så lav som et vestafrikansk gennemsnit, skabte en klassisk autoritær østasiatisk udviklingsstat og løftede på rekordtid millioner af sine landsmænd ud af fattigdom, men lagde også grunden til dybe sociale spændinger.

Da Parks ældste datter, Geun-hye, overtog præsidentembedet i starten af 2013, havde sydkoreanerne valgt en kvinde, der på den mest brutale og traumatiske vis havde mærket konsekvenserne af landets historie.

På landets nationaldag i 1974, 15. august, blev hendes mor skudt af en eksilkoreaner, som forsøgte at ramme præsidenten.

Drabet gjorde den dengang kun 22-årige kvinde til ny førstedame. Hun afbrød et studieophold i Frankrig og ledsagede i de følgende år sin far ved alle officielle begivenheder.

 ¹Ú ´ëÅë·É ¿µÀü¿¡¼­..     (¼­¿ï=¿¬ÇÕ´º½º) »õ´©¸®´ç ¹Ú±ÙÇý È帰¡ Áö³­ 79³â ¹ÚÁ¤Èñ Àü ´ëÅë·ÉÀÇ ¿µÀü¿¡ ÇåÈ­.ºÐÇâÇÏ´Â ¸ð½À. 2012.12.18 <> ¡Ø ½Å¹® Á¦ÀÛÀÇ ÆíÀǸ¦ À§ÇØ À¯·Â ´ë¼± ÁÖÀÚÀÇ ÀÚ·á »çÁøÀ» ¹Ì¸® Á¦°øÇÕ´Ï´Ù. ¿ÀÇÁ¶óÀÎ ½Å¹® ÀÌ¿Ü ÀÎÅÍ³Ý µîÀÇ »ç¿ëÀº ÇÏÁö ¸¶½Ã±â ¹Ù¶ø´Ï´Ù¡Ø/2012-12-18 16:56:46/Media Only

Fem år senere, 26. oktober 1979, blev præsident Park myrdet af sin egen sikkerhedschef under en middag i præsidentpaladset. Sandsynligvis er det datterens tilstand i tiden mellem hendes forældres voldelige dødsfald, der kan give forklaringen på hendes adfærd. Pastor Choi Tae-min, der i 1975 dannede Koreas Frelsermission, blev den unge kvindes personlige rådgiver og udnyttede forbindelsen til at skaffe store pengebeløb til sit pseudoreligiøse netværk. Under retssagen mod præsident Park Chung-hees morder, Kim Jae-kyu, i 1979-80 forklarede denne i retten, at præsidenten ikke var i stand til at modsætte sig pastor Chois manipulationer, hvilket skabte et motiv til præsidentmordet.

Mistanken om, at Park Geun-hye har været under stærk indflydelse af Choi-familien, er ikke ny. Da Park i 2007 forsøgte at stille op som sit partis præsidentkandidat, blev hendes kampagne belastet af oplysninger om Choi-sektens langvarige påvirkning af den kvindelige politiker med den dramatiske fortid.

park-geun-hye

I ÅRENE EFTER drabet på faderen forsvandt Park Geun-hye ud i to årtiers anonymitet. I 1982 blev hun formand for en fond, oprettet til ære for hendes mor, men forlod posten i 1990 efter en strid med sin søster om lederskabet. »Derefter begyndte jeg at leve mit eget liv«, forklarede hun siden. I 1997, midt i den asiatiske valuta-og finanskrise, vendte Park tilbage til det politiske liv. Det skete med en erklæring om, at hun ikke ville kunne se sine forældre i øjnene, hvis hun levede et liv i bekvemmelighed, mens landet var i dyb krise.

Referencen til de afdøde forældre kan muligvis forklare præsidentens afhængighed af en åndemanerkult, og myndighederne søger nu svar på, om denne har misbrugt fondens midler.

Derudover søger den koreanske offentlighed svar på, hvordan denne højt begavede single-kvinde, der taler flere sprog, herunder kinesisk, brugte sit liv i den lille snes år, der gik fra mordet på faderen, til hun besluttede sig for at gå efter landets højeste politiske post. Lige nu har hun hårdt brug for rådgivning.

Mon ikke den fhv. FN-chef Ban Ki-moon, der sandsynligvis bliver Sydkoreas næste præsident, kan hjælpe?

(klumme i Politiken 28.11.2016)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kommentarer/analyser, Korea. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s