Terrorismens universalitet

Ekstremismens fællesnævnere bør ikke forties.

I SIN MILDT sagt højaktuelle bog, ‘ De besatte’, griber debattøren, forskeren og forfatteren Flemming Rose tilbage til Ruslands turbulente historie i anden halvdel af 1800-tallet for at forklare nogle af de sociale fænomener og typer af adfærd, der driver individer til desperate terrorhandlinger i højt udviklede, moderne storbysamfund.

Roses hovedfigur i forklaringen er den revolutionære terrorist og nihilist Sergej Netjajev (1847-1882), der beskrives som en åndelig gudfar til sovjetkommunismens grundlægger Vladimir Lenin. Netjajev publicerede i 1869 et manifest kaldet ‘ Katekismus for en revolutionær’, der siden har været inspirationskilde for yderliggående politiske bevægelser over den ganske klode.

17609109-_uy408_ss408_

Det er tvivlsomt, om planlæggerne bag de seneste års terrorangreb på bløde mål i Europa nogensinde har åbnet Netjajevs manifest. Alligevel er lighederne mellem den russiske nihilists perverterede tankegang og nutidens islamistiske terroristers mål og midler så påfaldende, at der må være tale om mere end tilfældigheder.

Fællesnævnerne er utvivlsomt psykologiske og sociale. Helt forenklet: Et individ, der er gået totalt til bunds i et samfund og oplever at være frataget alle muligheder for personlig anerkendelse, ser fjendtligt på sine omgivelser og vil spontant søge støtte hos andre udstødte, fordi de er potentielle allierede i kampen mod det, de oplever som en overmagt.

Men den blodige ironi er, at netop for de udstødte, der vantrives i sekulariserede, højt materialistiske, frigjorte og individorienterede samfund, er der kun religionen tilbage som åndeligt tilflugtssted.

For de ekstremister, der leder voldsregimentet i IS, kan kun tilbyde ‘ Kalifatet’, det islamiske idealsamfund fra midten af 600-tallet.

caliph_gif

Som en rent teoretisk konstruktion kunne man så forestille sig nogle islamiske enklavesamfund, hvor disse åndsfæller og deres imamer kunne leve i fredelig isolation, fjernt fra den moderne verdens fristelser? En spirituel utopi i stil med den lamaistiske buddhisme på Verdens Tag, Tibet, inden de materialistiske kinesere meldte deres ankomst?

Et sådant eksperiment kunne måske have haft en chance for overlevelse i en bedre verden end den nuværende. Bare ikke i Mellemøsten og Centralasien, hvor den ekstreme islamisme gennem snart et århundrede har bredt sig ud fra fem arnesteder: først Egypten og Saudi-Arabien omkring 1930, siden Iran efter shahens fald i 1979, dernæst Afghanistan/Pakistan og nu senest i Syrien og Irak.

OP GENNEM det 20. århundrede var europæiske stormagter og den amerikanske supermagt på forskellig vis til stede i disse lande (og Sovjetunionen i Afghanistan i 1980′ erne). Men fri os venligst fra de absurde forklaringer om, at nutidens islamistiske terror er en reaktion på vestlig kolonisering af sagesløse samfund. Som bekendt var det den amerikanske præsident Eisenhower, der i 1956 forhindrede det fransk-britiske forsøg på at forhindre den egyptiske præsident Nassers nationalisering af Suez-kanalen.

dabiq-cover-1-150x212

Det konservative folketingsmedlem Naser Khader oversatte tidligere i år de vigtigste afsnit fra en artikel i IS’ propagandaskrift Dabiq, der havde overskriften ‘ Hvorfor vi hader jer og kæmper mod jer’. Artiklens tre første punkter siger det hele:

»Vi hader jer først og fremmest, fordi I er vantro.Vi hader jer, fordi I er sekulære, har liberale samfund, der tillader det, som Allah har forbudt, samt forbyder meget af det, han har tilladt. Vi hader jer og fører krig mod jer på grund af jeres ateisme, og fordi I ikke tror på jeres herre og skabers eksistens (…) selv om I stopper med at bombe, fængsle, torturere, bagtale os og erobre vores lande, så vil vi fortsat hade jer. For vores vigtigste grund til at hade jer vil ikke forsvinde, før I omfavner islam«.

Realiteterne lader sig ikke bortforklare: Terrorangrebene mod Europa udgår fra unge desperate mænd med muslimsk baggrund. De befinder sig i et destruktivt krydsfelt mellem social marginalisering og islamistisk totalitarisme.

anis-amri

SERGEJ NETJAJEV havde ingen forestillinger om Kalifatet og dets potentiale som ideologisk ramme for de terrorgrupper, der blev født ud af det 20. århundredes afkolonisering og forsøg på politisk selvstændiggørelse af den muslimske verden.

Men den russiske terrorist havde mere ret end han kunne ane, når han i sit manifest skrev, at det revolutionære menneske er »dømt til undergang (…) han har i sit inderste væsen, ikke kun i ord, men også i handling, afbrudt enhver forbindelse med den borgerlige orden og med hele den dannede verden, med alle dens love, etiketter og almene normer og betingelser og også med denne verdens moral«. Tunesiske Anis Amri bliver ikke den sidste skikkelse i denne blodige fortælling.

(klumme i Politiken 26. dec. 2016)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kommentarer/analyser, Set fra Danmark, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s