Normaliteten er på vej tilbage i det amerikanskkinesiske forhold.

Efter par måneder med nervøsitet er normaliteten ved at vende tilbage i de særlige magtrelationer mellem klodens tre største økonomier, USA, Kina og Japan.

Det var tiltrængt, men betyder ikke, at alt er fryd og gammen. Den fundamentale rivalisering mellem den etablerede supermagt og udfordreren er ikke aflyst.

Men skal stabilitet og samhandel opretholdes, forudsætter det, at parterne lærer at enes om at være uenige. Hele verden vil tabe på, at en amerikansk-kinesisk konfrontation kommer ud af kontrol, og rigtig mange vil vinde på, at Washington og Beijing først konsoliderer og siden udvider rammerne for det globale samkvem.

TILBAGE I december bredte nervøsiteten sig, da en nyvalgt Donald Trump tog imod et opkald fra Taipei, hovedstaden i Republikken Kina, i daglig tale kaldet Taiwan.

Trumps samtale med Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, var et brud på diplomatisk tradition og gav anledning til spekulationer om, hvorvidt Trump ville bruge den såkaldte et-Kina-politik i en forhandling, hvor USA begynder at udfordre kinesiske kerneinteresser.

En telefonsamtale mellem Trump og den kinesiske præsident og generalsekretær Xi Jinping for et par uger siden har nu fjernet tvivlen om USA’s accept af et-Kina-politikken, og herefter har roen sænket sig over magtens korridorer i Beijing.

Med baggrund i de oplysninger, der er sluppet ud om samtalen, kan følgende ‘ udveksling’ mellem de to ledere rekonstrueres, her i karikeret form:

TRUMP: Så lykkedes det endelig at komme igennem. Blev I fornærmet, dengang damen i Taipei ringede mig op og gratulerede?

Xi: Dine 8 forgængere har alle holdt sig til princippet om, at der kun er ét Kina, og at Taiwan tilhører et udelt Kina. Så hvis vort udmærkede samarbejde på alle områder skal fortsætte, forudsætter det, at der er ro på hen over Taiwanstrædet.

Trump: Et par af mine forgængere har fortalt, at dette også betyder, at befolkningen i Taiwan selv vælger sine ledere og ikke kan styres fra Beijing, som var det en anden kinesisk provins.

Xi: Ja, det er, hvad vor fælles forståelse handler om. Min forgænger Deng Xiaoping og din forgænger Jimmy Carter fik jo en aftale om Taiwan på plads dengang for snart 40 år siden. Vi var ikke spor begejstrede, men den forståelse har jo vist sig at fungere til de flestes tilfredshed. Kan vi så komme videre herfra?

TRUMP: I havet syd for Taiwan bygger I havne, baser og fyrtårne. De klipper og sandbanker har I ikke ejerskab til.

Xi: I har gennem et halvt århundrede patruljeret der med skibe og fly og startet krige derfra. Vi vil forebygge den slags og sikre os mod gentagelser. Så vi forhandler stille og roligt med vore naboer i syd.

Trump: Så længe der er fri gennemsejling, burde der ikke være problemer.

Xi: Helt enig.

Trump: Hvorfor har det været så vigtigt for dig med denne samtale lige nu?

Xi: Fordi du lige om lidt skal mødes med den japanske regeringschef. Vi vil blot være helt på det rene med, at I ikke gør noget overilet med ham.

Trump: Du mener de par øer, I skændes med japanerne om? Den sag er helt enkel set fra mit bord. De øer er omfattet af den amerikansk-japanske sikkerhedsaftale.

Xi: Det går med os, så længe I ikke siger, at Japan ejer øerne, men kun administrerer dem.

Trump: No problem. Jeg ser ingen forskel i praksis. Har vi andre problemer? Jo, nordkoreanerne! I burde lukke ned for de galninge. De truer omverdenen med kernevåben og sulter befolkningen.

Xi: Vi er også svært trætte af dem, men der er grænser for, hvad vi kan udrette. Men hos jeres allierede i Sydkorea er der stillet et missilforsvar op. Det bryder vi os ikke om.

Trump: Det er ikke rettet mod jer, men mod jeres gamle ideologiske kæledægge i nord. Jeres kritik mod sydkoreanernes missilforsvar er helt ved siden af, fordi I samtidig ikke gør nok for at gøre sanktionerne mod Nordkorea effektive. I må acceptere sydkoreanernes ret til at forsvare sig på alle niveauer, så længe Nordkorea ikke skifter kurs. Tænk dog også på det gode forhold, I har til Sydkorea, et stort og vigtigt marked for jer.

Xi: Samhandel er en ting, forsvar noget andet. Vi blander ikke de to sammen.

Trump: Men de hænger sammen! Se nu at få det lært. Se på jeres egen udvikling, siden I indførte kapitalisme. Før var vi fjender, nu er vi dog en slags partnere.

Vi fortsætter med emnet, når vi ses.

Glæder mig til en tur på jeres store Mur.

Hav en god dag!

(klumme i Politiken 23. februar 2017)