Nordkorea har tradition for sofistikeret terror mod civile.

FOR TRE årtier siden var Kim Hyun-hui en underskøn kvinde, som kunne have gået på enhver catwalk som vinder eller pyntet op i et direktionslokale i en multinational virksomhed. Flersproget, velklædt, charmerende, elegant, en pryd i enhver reklamepublikation.

Men Kim Hyun-hui var en trænet terrorist, der gennem flere år var blevet uddannet af den nordkoreanske efterretningstjeneste til at udføre en serie missioner med et eneste formål: at destabilisere sit lands broderfjende, det provestlige Sydkorea.

29. november 1987 var den dengang 26-årige kvinde nået frem til den irakiske hovedstad, Bagdad sammen med sin ledsager, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Hun gik om bord på Korean Air Flight 808, et sydkoreansk passagerfly med kurs mod hovedstaden Seoul og med planlagte mellemlandinger i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater og Bangkok i Thailand.

FLYET nåede aldrig frem. De 115 ombordværende omkom, da en bombe anbragt af Kim i bagagerummet i passagerkabinen eksploderede og sprængte flyet i flere stykker. De to nordkoreanske agenter var stået af flyet i Abu Dhabi og havde derfra taget flugten videre til Bahrain.

Her opdagede politiet, at de to rejsendes pas var forfalskede. Mens de var i politiets varetægt, forsøgte de begge at tage gift. Ledsageren døde, mens Kim Hyon-hui overlevede selvmordsforsøget. Få uger efter aflagde hun i Seoul tilståelse for en chokeret verdensoffentlighed. Hun og ledsageren var blevet beordret af Kim-klanen i Pyongyang til at bombe det sydkoreanske passagerfly i et forsøg på at skabe ustabilitet i det olympiske værtsland Sydkorea, idet Seoul var værtsby for OL i september det følgende år.

Hun var gennem flere år blevet trænet omhyggeligt til missionen, som – blev hun fortalt – ville være den første i en række, der skulle udløse kaos i Sydkorea og dermed bane vejen for genforening under Nordkoreas kontrol.

Hun blev som forberedelse sendt på ophold i Macao, dengang en portugisisk enklave. Her lærte hun sig i løbet af et par år at tale kinesisk og tillægge sig vaner, der gjorde, at hun kunne ligne en asiatisk kvinde fra alle andre steder end Nordkorea.

RESTEN er historie og handler om en nordkoreansk agent, der i dag lever i skjul under ny identitet i Sydkorea som mor til to, gift med en af sine tidligere sikkerhedsvagter. Hun har i alle årene frygtet for sit liv: At nordkoreanske agenter skulle få ram på hende.

Hen over adskillige årtier har Kim-klanen været uhyggelig vedholdende i sine bestræbelser på at destabilisere Sydkorea. Der har været flere attentatforsøg rettet mod sydkoreanske mål, tilmed i hovedstaden Seoul, herunder præsidentboligen. I 1974 blev den daværende præsidentfrue offer for en kugle, som en nordkoreansk agent havde tiltænkt hendes mand.

FIRE ÅRTIER frem, og det nordkoreanske magtsystem viser sig at være uforandret. 13. februar i år blev dødsdagen for Kim Jong-nam, halvbror til eneherskeren Kim Jong-un.

De to unge kvinder, der i den internationale lufthavn i Malaysia gjorde en ende på Kim Jong-nams liv som landflygtig, var ikke nordkoreanske statsborgere, men en indoneser og en vietnameser, som begge handlede efter instruktion fra nordkoreanske agenter.

Ingen bør forledes til at tro, at den klanfejde, der udfoldes i det nordkoreanske lederdynasti, kun repræsenterer en trussel for koreanere. At et udstødt medlem af den regerende Kim-familie bliver dræbt under bizarre omstændigheder i en international lufthavn, får dramaet til at ligne noget, der er fabrikeret af et produktionsselskab i Hollywood. Men et mord begået ved brug af en giftgas, der anses for at være en af de farligste overhovedet, er så vidt vides ikke tidligere anvendt af magthaverne i Pyongyang.

Den giftgas, der slog Kim Jong-nam ihjel, kendes som VX. Den ligner motorolie og er nærmest lugtfri.

Britiske kemikere udviklede den i 1952 i den tidlige fase af den kolde krig. Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, gav grønt lys til produktion i større mængder i 1961, indtil præsident Richard Nixon i 1968 beordrede et stop for al produktion af amerikanske kemiske våben.

I 1993 VEDTOG et flertal af FN’s medlemmer et forbud mod alle kemiske våbentyper. Alligevel er det almindeligt antaget, at både USA og Rusland har opretholdt lagre af kemiske våben. Nordkorea er ikke blandt underskriverne af konventionen om forbud mod kemiske våben, og man behøver ikke at være i tvivl om, at Pyongyang har den nødvendige ekspertise og sandsynligvis kontrollerer betydelige lagre med dette dødbringende våben.

Verden venter på tiltag mod Nordkorea. Har Trump en Korea-politik? Han bedes ringe til Beijing og tale med store bogstaver.

(klumme i Politiken 6.3.2017)