Japans befolkning skrumper. Indvandring kan blive redningen.

PARLAMENTSVALGET i Japan om små to uger forventes ikke at byde på overraskelser, eftersom premierminister Shinzo Abe og hans Liberal-Demokratiske Parti (LDP) forventes at fortsætte ved magten. Alligevel kan der være grund til at hæfte sig ved, om den for tiden mest interessante politiker, en 65-årig kvinde, begynder at gøre en forskel i vælgerhavet i Solens Rige.

Yuriko Koike var i en kortvarig periode forsvarsminister i en af Shinzo Abes tidligere regeringer. I fjor blev hun valgt til overborgmester i Tokyo, og derfor vakte det opsigt, da hun dannede et nyt parti, Håbets Parti, 25. september, samme dag, som Abe udskrev valg til underhuset.

Kort tid efter kastede det hidtil største oppositionsparti, Japans Demokratiske Parti, håndklædet i ringen og gav sine kandidater frit løb til at kunne stille op for Håbets Parti. De, der bliver valgt ind senere på måneden, kommer dog til at mangle partistifteren. Koike har nemlig meddelt, at hun vil være guvernør (overborgmester) nogle år endnu. Alle forventer, at den sociologiuddannede, arabisktalende tidligere nyhedsvært satser på at vinde det næstfølgende valg.

Valgkampen lige nu er derfor et kulørt spil for galleriet, eftersom den som så mange gange tidligere vil handle mere om personligheder end om politisk substans.

Koike kalder sit nye parti for reform-konservativt, men hvad denne indbyggede selvmodsigelse står for, er indtil videre uklart. Hvis partidannelsen er en begyndelse på at håndtere Japans langsigtede udfordringer, nationens skrumpende befolkning og tilsvarende reducerede økonomi, kan det være, at omverdenen skærper interessen for klodens tredjestørste økonomi.

ØSTASIENS mest langtidsholdbare demokrati er ikke kun kendt for at have givet sine 127 millioner borgere verdensdelens højeste levestandard, det rummer også det besynderlige paradoks, at alt for få kvinder ønsker at levere de næste generationer, der skal videreføre det japanske samfund.

Seneste tal fra den centrale statistikmyndighed kom i april og bekræftede det velkendte dystre billede: At i løbet af de kommende 50 år reduceres Japans befolkning med en tredjedel.

I 2065 vil befolkningstallet være på 88 millioner, og medmindre der sker noget helt uforudset, vil tallet i 2115 være helt nede på 51 millioner.

Alarmsignalerne er blevet læst i regeringskontorerne. For to år siden udnævntes en minister, der fik besked på at levere tiltag, som forhindrer, at befolkningen kommer under de 100 millioner, når kalenderen siger 2060. En umulighed, siger eksperterne, medmindre der lukkes massivt op for indvandring. Et tabuiseret emne i et samfund, der er kendt for sin kulturelle indadvendthed.

MEN MÅSKE er der nu forandringer på vej. Tal fra samme myndigheder viser, at der blev 300.000 færre japanere i 2016 – det højeste årlige fald nogensinde. Men faldet kompenseres delvist af, at antallet af udenlandske borgere, der ankommer til Japan for at tage beskæftigelse, i samme år steg med hele 150.000.

Det samlede antal fastboende udlændinge i Japan er nu på 2,3 millioner. I Tokyo er tallet oppe på 486.346, svarende til 4 procent af hovedstadens befolkning.

Særlig interessant er aldersprofilen, for mens Japan er klodens hurtigst aldrende samfund, korrigeres situationen med de indvandrede. Hvor 73 procent af den japanske befolkning er under 65 år, er tallet for de fastboende udlændinge på hele 93 procent.

Også sammensætningen af udlændingebefolkningen begynder at forandre sig. I årtier var det eneste mindretal af betydning i Japan det koreanske, hvilket havde den indlysende forklaring, at Korea var en japansk koloni i perioden 1910-45. Mindretalskoreanerne, kendt som zainichi, har været et følsomt emne, især på grund af rivaliseringen mellem organisationer, der var støttet af henholdsvis Nord-og Sydkorea.

Men zainichierne er nu under gradvis assimilation i et tempo på ca. 10.000 individer årligt, som får japansk statsborgerskab.

Den seneste statistikoversigt afslører imidlertid en lille sensation: Den største gruppe af udenlandske borgere er ikke længere koreanere, men kommer fra Japans ærkerival gennem årtusinder, Kina. De fastboende kinesere i Japan tæller nu 700.000, mens den næststørste gruppe, sydkoreanerne, omfatter 453.000. Hvordan Japan behandler sit voksende kinesiske mindretal, kan blive afgørende for, om Nordøstasien får endnu en sikkerhedspolitisk udfordring oven i den, som Nordkorea repræsenterer.

(klumme i Politiken 9. oktober 2017)