Flyskræk er hver mands herre

Respekt for luftfartens præcisionsarbejdere, hverdagens anonyme helte.

UNDER indflyvningen til Frankfurt blev det meddelt fra cockpittet, at lufthavnen var indhyllet i tåge, og at flyet derfor ville blive landet automatisk.

Naturligvis er de fleste flyrejsende udmærket klar over, hvad det betyder: At personalet i kontroltårnet med centimeterpræcision kan guide maskinen sikkert ned i rette vinkel og hastighed. Alt gik da også helt efter manualen.

Alligevel sad jeg og holdt vejret i de sekunder, hvor hustagene begyndte at dukke op under den tætte hvide suppe, vi bevægede os i.

Engang oplevede jeg i luftrummet nær Amsterdam, at piloten foretog et ’go-around’. Flyet var ved at lande under tilsyneladende helt normale betingelser, da turbulens satte ind. Der blev sat motorkraft på, og flyet steg. Efterfølgende forklarede piloten, at maskinen var blevet påvirket af luftstrømninger fra et landende fly, og at han derfor tog en cirkeltur rundt og lagde an på ny. En passager ved siden af mig hulkede hele vejen ned.

SOM en af de få danskere, der har overlevet et flystyrt (russisk helikopter i Cambodja i marts 1993) har jeg døjet med flyskræk i et kvart århundrede og er stadig stærkt optaget af sikkerhedsproblematikken i luftfarten. Har pløjet mig igennem flere bøger skrevet af erfarne piloter og følger intenst med i hjemmesider, der dækker emnet (en udgivelse, der har skønlitterære kvaliteter er fra 2015: ’Skyfaring: a Journey with a Pilot’ af Mark Vanhoenacker. Himmelsk godt skrevet).

Skaffer man sig indsigt i den civile luftfarts vilkår, følger der uundgåeligt også en fascination af katastroferne med. Tv-producenter er for alvor begyndt at dyrke den genre, hvor det handler om at forklare, hvor det gik galt for et bestemt fly, og fortællingerne herom er de rene gysere.

Så til beroligelse for interesserede, herunder dem, der også lider af flyskræk: Statistikkerne fortæller en meget opmuntrende historie.

2016 blev et af det sikreste år i luftfartens historie. Nr. 2 i opgørelsen fra Aviation Safety Network med 19 ulykker og samlet 325 dødsofre. Indtil nu er det 2013, der har rekorden i sikkerhed med ’kun’ 265 dødsofre.

HEN OVER en snes år er flytrafikken fortsat med at vokse. I fjor passerede antallet af solgte flysæder 3,5 milliarder. Prisen på billetter er kun gået i en retning, og det kan være svært at fatte, at flyselskaberne kan opretholde rentabiliteten.

I sidste måned kostede branchens hårde konkurrencevilkår da også Air Berlin, Europas 10.-største flyselskab, dets eksistens, men lur mig, om ikke bundsolide Lufthansa spiser både ruter og nogle af de fly, der er blevet ledige.

Hvilken periode var så den farligste i luftfartens nyere historie? Vi skal tilbage til de også på mange andre områder forfærdelige 1970’ere, der minder om nutiden med de mange terrorangreb i europæiske storbyer.

1972 var det store rædselsår for luftfarten. Mange vil huske katastrofen med Sterling Airways-flyet, der fløj ind i et bjerg nær Dubai, en begivenhed, der er rekonstrueret i et dokumentarprogram, der for tiden kan ses på DR K.

Dette år nåede antallet af flyulykker 72 med et samlet dødstal på 2.370. Det følgende år var ikke meget bedre. 1973 havde 69 styrt og 2.028 omkomne. Tankevækkende, eftersom flytrafikken var beskeden sammenlignet med nutiden.

Til sammenligning mistede flere end 26.000 mennesker livet på Europas veje i 2015. Et svimlende tal, vil mange sige, i betragtning af at nutidens biler har sikkerhedsudstyr, de færreste kunne drømme om for blot få årtier siden. Ofrene for bilulykker i Europa er 22 gange større end det samlede antal omkomne i ulykker med tog og fly lagt sammen.

I BILENS førersæde er vi herrer over det meste, men kan selvfølgelig ikke gardere os mod, at der blandt medtrafikanterne er folk, der kører hensynsløst. I flykabinen lægger vi vores skæbne i andres hænder.

Når det gælder luftfarten, giver det mening at sammenligne piloter, navigatører og personalet i kontroltårnene med kirurger. De arbejder med en særdeles forfinet teknologi, der udretter små mirakler hver eneste dag. Et fejlgreb i et afgørende øjeblik kan få fatale konsekvenser.

Med fordel har jeg udnyttet at have både piloter og kirurger i bekendtskabskredsen og er overbevist om, at de har udført heltegerninger, der aldrig bliver beskrevet, men fortjener større opmærksomhed. Vi med flyskræk må så forsøge at leve med den.

(klumme i Politiken 13. nov. 2017)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kommentarer/analyser, Set fra Danmark. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s