Hov, derovre eksploderer et missil

En alternativ oplevelse for flypassagerer over Stillehavet minder os om Nordkoreas farlighed.

Besætning og passagerer om bord på Cathay Pacific CX893 undervejs fra San Francisco til Hongkong fik sig en anderledes oplevelse den sidste onsdag i november. Fra vinduerne kunne de observere den seneste nordkoreanske missilaffyring resultere i en eksplosion og missilets dele falde ned i Det Japanske Hav.

Missilet var interkontinentalt af typen Hwasong-15. Det nåede at tilbagelægge ca. 1.500 kilometer inden destruktionen, som skete ikke langt fra den nordlige japanske ø Hokkaido. En ledende sikkerhedsmedarbejder ved Cathay Pacific, der har base i Hongkong, er i et lækket dokument citeret for, at et andet af selskabets fly, CX096, der fløj med fragt fra Los Angeles til Hongkong, sandsynligvis har befundet sig endnu tættere på det nordkoreanske missil, end det var tilfældet med CX893.

En af Hongkongs politikere, Jeremy Tam, der har en fortidig karriere som pilot hos Cathay Pacific, citeres af lokale medier for, at stort set ingen civile passagerfly er udstyret med den type radarteknologi, som bruges af militærfly, og som er i stand til at spore trusler fra missiler.

NOGLE ubehagelige begivenheder melder sig i erindringen: Passagerflyet fra Malaysia Airlines, der 17. juli 2014 blev ramt af et jord til luft-missil affyret fra en lokalitet i det østlige Ukraine, hvor 298 ombordværende omkom. Helt tilbage i september 1983 blev et sydkoreansk passagerfly skudt ned af et sovjetisk kampfly nær Sakhalin i det østlige Sibirien. Piloten og hans kommandocentral tolkede flyets tilstedeværelse i sovjetisk luftrum som, at det var ude på en spionagemission med det formål at teste det sovjetiske luftovervågningssystem.

I disse dage viser radarskærmene i flere af regionens lande en tæthed af flyvninger i dette område, som sjældent er set tidligere. Sydkorea og USA indledte mandag de årlige luftmanøvrer kaldet Vigilant Ace, hvor flere end 230 kampfly deltager sammen med amerikanske soldater og øvrigt personale i et omfang på 12.000. Denne styrkedemonstration repræsenterer det mest avancerede, der eksisterer inden for moderne militærteknologi, og dermed en dramatisk kontrast til det forældede nordkoreanske udstyr, som delvist baserer sig på sovjetisk teknik fra den kolde krigs tid.

Nordkoreas konventionelle våben vil i fælde af et krigsudbrud blive lagt ned i løbet af ganske kort tid. Men regimets langtrækkende artilleri, der er opstillet tæt på delingslinjen langs den 38. breddegrad, kan nå at forårsage omfattende ødelæggelser og et voldsomt tab af menneskeliv i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, inden da.

Et af de mere presserende spørgsmål, som stilles af militæranalytikere, er om Kim Jong-uns regime med dets helt særegne totalitære hierarki kan kontrollere de kernevåben, som det har udviklet og opstillet. Missilsystemer med atomkapacitet kræver løbende vedligeholdelse især i den ledsagende infrastruktur. Fra den kolde krigs tid kendes adskillige eksempler på teknologiske sammenbrud i atomsystemer. Blandt de mere skræmmende er den såkaldte ’Damascus Incident’, der fandt sted 19. september 1980 i en missilsilo nær byen Damascus 80 kilometer nord for regeringsbyen Little Rock i delstaten Arkansas i USA. En brændstoflækage på et interkontinentalt missil af typen Titan-2 udløste en eksplosion, der affyrede missilets andet trin plus sprænghovedet, som landede kun 30 meter fra rampens adgangsport. Sikkerhedsmekanismerne fungerede og forhindrede udslip af radioaktivt materiale, men hele affyringsrampen blev ødelagt.

Det var tæt på, dengang! Og flere andre gange, som det er dokumenteret i bogen ’Command and Control’ af Eric Schlosser, udgivet i 2013. Schlosser dokumenterer 32 såkaldte ’broken arrows’ (amerikansk kodeord for ulykker med atomvåben involveret) i perioden 1950-80.

UTVIVLSOMT er der militæranalytikere, der har skrevet scenarier for, hvad der ville ske i tilfælde af et teknisk uheld på et nordkoreansk affyringssted.

Naturligvis vil en sådan hændelse ikke kunne holdes skjult for verdensoffentligheden, men Kim-styret og hans militær ville omgående rette anklager mod USA og Sydkorea, hvorved en næsten-krigstilstand hurtigt ville være en meget ubehagelig realitet. Vil verden i så fald kunne forvente, at diktatoren Kim handler rationelt?

Han ville først tænke i egen overlevelse, inden han vil begynde at lytte til omverdens opfordringer til kapitulation.

(klumme i Politiken 7.12.2017)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kommentarer/analyser, Korea. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s