Kim Jong-un spænder en snubletråd ud

Sydkoreas præsident er klemt mellem pres udefra og befolkningens forventninger.

Udsigten til, at Nordkorea vil deltage i de olympiske vinterlege i Sydkorea i næste måned, ligner umiddelbart et initiativ for afspænding på den stærkt militariserede halvø, for hvem vil ikke gerne se en stor international sportsbegivenhed blive brugt til et diplomatisk gennembrud?

Virkeligheden er dog anderledes rå, når man sætter det nordkoreanske klanstyres udspil under lup og studerer motiverne.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, er alvorligt i klemme mellem sin ambition om at afholde vellykkede vinterlege, at imødekomme befolkningens stærke forventninger, at skabe forbedrede relationer i forhold til ’broderfjenden’ i nord og samtidig kunne balancere i forholdet til sin hovedallierede, USA, og sin største økonomiske partner, Kina.

Alt, hvad der vedrører den nu 70 år lange konflikt mellem Syd- og Nordkorea, påvirkes i disse uger og måneder af, at Trump-administrationen utilsigtet har sat USA i bakgear i hele Øst- og Sydøstasien, mens Kinas indflydelse og magt vokser måned for måned.

Nok har USA opretholdt de sikkerhedspolitiske partnerskaber med allierede i Østasien, som har været gældende siden Koreakrigen 1950-53, men Kina har for længst overtaget den økonomiske førertrøje i regionen. I kombination med den nu tydeligt dysfunktionelle regeringsførelse under Donald Trump er porten slået op på vid gab for Kinas entré som regionens dominerende magt. Men der er stadig plads til uforudsigeligheden, ikke mindst på Den Koreanske Halvø.

Sat på en meget kort formel er den nordkoreanske diktator Kim Jong-uns udspil et forsøg på at drive en kile ind mellem USA og dets alliancepartner Sydkorea. Lykkes det, får Jong-uns mere end en propagandagevinst. For Sydkorea er bogstavelig talt i forreste linje i de internationale bestræbelser på at få Nordkorea til at acceptere kontrol med dets kernevåbenfaciliteter, men risikerer at skulle svække alliancen med USA for at imødekomme Kim Jong-uns krav.

At Sydkorea har accepteret ikke at afholde militærøvelser med USA op til og under de olympiske lege, er allerede præsident Moons første vigtig indrømmelse. Når de nordkoreanske diplomater om kort tid ankommer til Sydkorea, vil de utvivlsomt gentage diktatoren Kims betingelser for en mere varig afspænding: At Nordkorea anerkendes som atommagt, og at fremtidige forhandlinger om en mulig genforening af den delte halvø skal se på den præmis, at ’eksterne parter’ (USA og Kina) ikke kan stille betingelser for, hvorledes denne proces kan og skal gennemføres.

Præsident Moon er også klemt af Kina. Hans besøg i Beijing i sidste måned imødekom ikke Kinas krav om, at det amerikansk-finansierede missilforsvarssystem i Sydkorea skal fjernes trods forsikringer om, at det ikke vil blive rettet mod Kina. Præsident Xi Jinping har endnu ikke bekræftet, at han vil deltage ved åbningsceremonien i Pyeongchang i Sydkorea 9. februar, og Sydkoreas økonomi lider stadig under, at kinesiske turistfirmaer boykotter rejser til Seoul og indkøb i sydkoreansk ejede varehuse i Kina.

Den aktuelle tilstand mellem de to koreanske stater har ligheder med den såkaldte solskinspolitik under præsident Kim Dae-jung, der stod i spidsen for Sydkorea 1997-2002.

Han nåede så langt som til at gennemføre et forsoningsbesøg i Nordkorea i juli 2000 og blev samme år belønnet med Nobels Fredspris for initiativet. Siden viste det sig, at store sydkoreanske industrigiganter i hemmelighed havde betalt millionbeløb i bestikkelse til klanstyret i nord for at gennemføre historiens første nordkoreansk-sydkoreanske topmøde.

Solskinspolitikken blev nedtrappet af de efterfølgende regeringer for helt at blive afviklet af den konservative præsident Lee Myung-bak i 2007. I det mest optimistiske scenario kan et nord-sydkoreansk forsoningsinitiativ blive begyndelsen til en tilstand som den, der blev resultatet af tilnærmelsen mellem Øst- og Vesttyskland i begyndelsen af 1970’erne som et resultat af den daværende vesttyske forbundskansler Willy Brandts såkaldte østpolitik. Den gav datidens Østtyskland (DDR) diplomatisk anerkendelse blandt medlemmerne af Nato og ledte de kommunistiske ledere i DDR ind i den vildfarelse, at deres statsdannelse havde fået en slags livsforsikring både hos deres allierede i Warszawapagten og koldkrigsfjenderne i den vestlige forsvarsalliance.

Hele denne logik brød som bekendt sammen i 1989 med Berlinmurens fald. Nutidens Nordkorea er i en ganske anden situation. Kinas strategiske mål er ikke et genforenet Korea, som risikerer at bringe det amerikanske alliancesystem helt op på Kinas nordøstlige flanke, men i stedet et neutraliseret Korea, dvs. uden kernevåben og med Kina i en slags protektorrolle. Begge Korea-staters voksende økonomiske afhængighed af Kina trækker udviklingen i den retning.

Men Kim-klanens førstemand afgiver ikke kontrollen med atomknappen på sit arbejdsbord. Den er hans garanti for at undgå østtyske 1989-tilstande. Med et Washington under Donald Trumps ledelse er indrømmelser i atomspørgsmålet utænkelige: Det, der efterhånden er tilbage af en amerikansk politik i Østasien, handler alene om, at Nordkorea skal give efter for Trumps krav om afnuklearisering.

For snart 30 år siden var den sydkoreanske hovedstad, Seoul, vært for de olympiske sommerlege. Forventningerne op til legenes afholdelse i sensommeren 1988 blev en rambuk for en demokratisering af et Sydkorea, der dengang havde været under et langvarigt militært domineret styre.

En tilsvarende logik er ikke gældende her i 2018. For mens stort set alle andre lande i Asien er stater, der har et militær, er Nordkorea et militær, der har en stat.

(nyhedsanalyse i Politiken 10. januar 2018)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Kommentarer/analyser, Korea, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s