Zuckerberg og Kina, de nye partnere

Facebook og den kinesiske kontrolstat har flere sammenfaldende end modstridende interesser.

Umiddelbart kan det følgende lyde som noget taget ud af en dystopi, men prøv alligevel at lege med på tankeeksperimentet her: Facebook-chefen Mark Zuckerberg melder ud, at han har indgået en aftale med de kinesiske myndigheder om udvikling af software, der skal hjælpe forbrugere og virksomheder både i og uden for Kina og USA med at måle og veje producenter, købere og sælgere. Formålet er at kortlægge digitale indkøbsvaner og forbrugsvaner på flere kontinenter.

Euforien breder sig på aktiemarkederne. Sparket i gang af forventningerne til, at den gigantiske købekraft, der gemmer sig i de kinesiske husholdninger, skaber efterspørgsel hos leverandører og producenter uden for Kina.

Der er panderynken i Kongressen i Washington og i EU-kommissionen, men betænkelighederne dæmpes, efter at store europæiske virksomheder melder sig som interesserede i den nye vision om ‘ digitale silkeveje’, der skal supplere de fysiske transportkorridorer, som er under etablering med afsæt i kinesiske selskaber og institutioner.

Siden følger der interessekoalitioner, hvor Zuckerberg og de kinesiske it-firmaer får følgeskab af Google og kinesiske Tencent. Intensive diskussioner om forbrugerrettigheder følger, men intet stopper den teknologiske innovationsbølge, for ingen ansvarlig amerikansk eller europæisk politiker vil skydes i skoene, at man bremser udviklingen, vel?

VIST KAN DET lyde vildt. Men bid så lige mærke i, hvad den forhenværende formand for Google, Eric Schmidt, har sagt: at Kinas kapacitet i kunstig intelligens vil overhale USA’s i 2025. Andre har mindet om, at den kinesiske telegigant Huawei er på vej med et system for satellitnavigation, der skal matche amerikanske Gps i 2020.

Hvad med Facebook, er dette altfortærende sociale medie ikke forbudt i Kina? Jo da. Men Mark Zuckerberg har i flere år haft en charmeoffensiv i gang over for magteliterne i Beijing. Han er ved at lære sig rigskinesisk og har to gange forsøgt sig med taler og interview på det prestigefyldte Tsinghua-universitet i den kinesiske hovedstad.

Utvivlsomt har hans ægteskab med den etnisk-kinesiske børnelæge Priscilla Chan hjulpet ham til både at lære sproget og at eksponere noget blød magt over for både det kinesiske og det amerikanske publikum. For vist fik han da adgang til en samtale med Kinas ‘ formand for det hele’ Xi Jinping under dennes seneste besøg i USA. De konverserede på gæstens modersmål.

I oktober i fjor var Zuckerberg igen forbi Beijing kun en uge efter den kinesiske partikongres, i hvis kølvand udvalgte vestlige erhvervsfolk, blandt dem også Apple-chefen Tim Cook, var inviteret til at lytte til Xi Jinpings særlige udlægning af klodens tilstand og Kinas håndtering af verdensøkonomien.

Nu, hvor en handelskrig mellem de to giganter er under udvikling, er tiden så ikke kommet til et dialogmøde, hvor Facebook-chefen tilbyder sig som mægler og knytter båndene i klodens vigtigste bilaterale forhold til gavn for os alle?

ZUCKERBERGS nylige fremmøde for amerikanske kongrespolitikere blev en nyttig demonstration af, at der stadig er politikere, der tager individets krav på privatliv og retslig beskyttelse alvorligt. Men høringen afslørede også vildrede blandt kongresfolkene, der lød som om, de foretrækker en verden af i går.

Nærlæser man Zuckerbergs forklaringer på høringen, træder der åbenlyse modsætninger frem. I en diskussion om den software, der kan identificere individer gennem ansigtsgenkendelse, henviste Facebook-chefen til presset fra kinesiske konkurrenter, hvor hensynet til privatliv og retslig beskyttelse ikke spiller ind.

Men den anden amerikanske gigant, vi hele tiden taler om, Google, betræder allerede veje, som Zuckerberg utvivlsomt har våde drømme om. Google indleder snart byggeriet af sit første center for kunstig intelligens i Asien, og gæt hvor? Ja, selvfølgelig, i Folkerepublikken. Beslutningen kom, efter at Beijing havde meldt ud, at Kinas ambition er at blive klodens førende på dette område senest i år 2030.

Så selv om Google, Twitter og Facebook er omfattet af et ‘ adgang forbudt’ i Kina, er der intet til hinder for, at de amerikanske techgiganter og den kinesiske kontrol-og udviklingsstat har partnerskaber.

Mark Zuckerbergs ægteskab med en kinesisk-talende kvinde kan på sigt vise sig at være den bedste investering, han nogensinde har gjort.

(klumme i Politiken 19.4.2018)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Kommentarer/analyser, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s