Trump skaber forvirring om de anstrengte relationer med Kina. 

Netop som USA stod til at vinde et afgørende slag i de tidlige faser af en handelskrig med Kina, tweetede præsident Trump en udmelding, som var den bedste foræring, supermagten kunne give sin vigtigste og stærkeste rival.

Stridens emne er den kinesiske elektronikgigant ZTE, landets næststørste med 75.000 ansatte og aktiviteter i 160 lande. Dog betydeligt mindre end dominerende Huawei, der vil være kendt af tusinder af danske og europæiske forbrugere.

I fjor scorede det amerikanske handelsministerium en regulær triumf, da det idømte ZTE en bøde på 1,2 milliarder dollars for at have solgt produkter og komponenter til fem sanktionsramte lande: Iran, Nordkorea, Sudan, Syrien og Cuba. Amerikanerne lod det ikke blive ved bøden, men fik skrevet ind i et forlig med ZTE, at de ansvarlige ledere i firmaet, der havde tilladt eller direkte tilskyndet sanktionsovertrædelserne, skulle retsforfølges. Hvilket ikke skete. ZTE betalte de pågældende chefer bonusser og løj om det.

Det fik konsekvenser: Som et næste skridt i optrapningen nedlagde USA forbud mod, at amerikanske techfirmaer sælger komponenter til ZTE i syv år frem. Smartphones fra ZTE kører med styresystemet Android, udviklet og ejet af Google. Når ZTE har solgt smartphones til Iran, har de indeholdt chips fra Qualcomm. Ingen har været i tvivl om, at de amerikanske myndigheders håndtering af ZTE også ville få konsekvenser for arbejdspladser i USA.

ZTE meldte herefter ud, at den begyndte lukningen af store produktionsenheder. Så blev striden løftet til det allerhøjeste niveau: Den kinesiske leder Xi Jinping benyttede sig af den varme telefonlinje til Trump, som en søndag chokerede amerikansk erhvervsliv med et tweet om, at sanktionerne mod ZTE vil blive genovervejet:

»Kina og USA samarbejder udmærket om handel. Slap af, vi finder ud af det«, lød præsidentens forklaring.

FRUSTRATIONERNE må være dybe og smertelige i den del af det amerikanske regeringsbureaukrati, der omhyggeligt har brugt erhvervsjuridiske instrumenter for at få de kinesiske konkurrenter til at makke ret.

Men hvis amerikanske sanktioner begynder at sende titusinder af kinesiske industriarbejdere på gaden, skal der ikke megen fantasi til forestille sig reaktionerne: vrede kinesiske forbrugere og aktivister vil begynde at smadre deres iPhones ned i asfalten i Kinas storbyer.

Alligevel spørges der på tværs af USA om, hvilke motiver der driver Trump i ZTE-sagen. En af de mest interessante forklaringer kom ud onsdag: Et kinesisk investeringsfirma har kastet et lån på 500 millioner dollars ud til et indonesisk konsortium, der planlægger et feriested, Lido City, hvor Trump-koncernen har store økonomiske interesser.

Diskussionen handler nu om, hvorvidt denne kinesiske investering, som offentligheden ikke har mange detaljer om, er en regulær bestikkelse af den amerikanske præsident. På pressemødet i Det Hvide Hus for en uge siden afviste vicepressetalsmand Raj Shah spørgsmål om det indonesiske investeringsprojekt med følgende bemærkning: Vi besvarer ikke spørgsmål, der handler om et privatforetagendes aktiviteter.

Mere end én gang har talspersoner for Det Hvide Hus forsøgt at forsikre offentligheden om, at Trump ikke vil lade sit forretningsimperium indgå aftaler om større projekter med udenlandske partnere, så længe han bestrider nationens øverste embede. I forvejen bevæger ’The Donald’ sig rundt i juridiske minefelter, der især handler om Rusland. Nu er også den kinesiske stat ved at involvere sig økonomisk i den mest kommercielt orienterede præsident, USA nogensinde har haft.

Gæt så lige, hvem der er den største indonesiske partner i Kinas storstilede infrastrukturprojekt, Obor (One Belt, One Road)? Ja, selvfølgelig er det firmaet bag netop Lido City. Navnest er MNC Land Tbk, hvis ejer er milliardæren Hary Tanoesoedibjo, Trump-konsortiets partner. En global entreprenørklasse kontrollerer beslutningsmiljøerne både hos den store vestlige supermagt og klodens folkerigeste muslimske demokrati. Med Kina som partner. Hvem havde lige set en sådan alliance komme, og mon eksemplet med ZTE, Lido City og MNC Land Tbk er en indikator for, hvordan USA og Kina vil undgå en global handelskrig? Verden må konkludere, at Trump gør Kina stort igen.

(klumme i Politiken 21.05.2018)