To danske bøger om verdens fremtid inspirerer og provokerer.

Et godt råd til især de uddannelsessøgende unge, der er usikre på verdens fremtidige indretning: find litteratur, der ikke er en del af studiepensum, men som på kvalificeret grundlag giver relevante pejlinger om klodens kurs. Og nej, det handler ikke om klimaforandringer og nødvendigheden af elbiler, men om forholdet mellem kultur, økonomi og teknologi i bredeste forstand.

De to titler, der skal omtales her, er blevet læst af nærværende skribent i umiddelbar forlængelse af hverandre. Deres emner kan umiddelbart tage sig forskellige ud, men de supplerer hinanden. I kombination har de to bøger nøgler til forståelse af, hvorfor den aktuelle verdensorden er blevet til en uorden, hvor mange indgroede forestillinger skal enten forkastes eller revideres: Vor fremtid defineres af teknologiske nyskabelser, men deres nytteværdi vil afhænge af kultur i betydningen: samfundenes sammenhængskraft.

BEGGE BØGER er velskrevne, medrivende og leverer tiltrængt provokation og inspiration. Journalist og forfatter Christina Boutrup fortsætter med ’Den store techrevolution. Sådan former Kina vores fremtid’ (People’sPress) i det videbegærlighedens spor, hun i en årrække har bevæget sig på. Med afsæt i reportagerejser i Kina fulgt op af kursus- og forelæsningsvirksomhed har hun taget danske publikummer med ind i et univers, der for mange forbliver skræmmende og mystisk.

I 2006, da Boutrup var bosat i Kina som korrespondent, mødte hun Jack Ma, grundlæggeren af Alibaba, der i dag har et volumen, der overgår eBay og Amazon tilsammen. Alibabas hovedforretning var en handelsplatform, som gjorde det muligt for vestlige virksomheder at finde billige kinesiske produkter ved at linke direkte med kinesiske leverandører. Kina havde dengang anslået 110 millioner internetbrugere, i dag er tallet sandsynligvis det seksdobbelte. Klodens største digitale økonomi har udviklet sig lige uden for vores gadedør, uden at ret mange har opdaget det.

Boutrup har besøgt mange af Kinas mest succesrige virksomheder og er konstant blevet overrasket over den nysgerrighed og kreativitet, som driver landets mest visionære entreprenører, til trods for at hverken det politiske system eller uddannelsessystemet lægger op til selvstændige og frie tanker. Det store kinesiske paradoks, kan man kalde det: befolkningen får velstand og udvikling, men uden de friheder og rettigheder, som vi i Vesten mener bør følge med. Forklaringen på forskellen? Den er kulturel og civilisatorisk.

NETOP DET civilisatoriske er en slags grundforklaring på den anden vigtige udgivelse: ’Gensyn med fremtiden. Et essay om den nye verdensorden’ (Munch & Lorenzen), forfattet af Kasper Støvring, en engageret litteraturforsker og debattør, der ikke protesterer over at blive kaldt nationalkonservativ (bogen blev anmeldt her i avisen 29. september).

Støvrings ærinde er at gøre op med den liberale universalisme, der voksede ud af Berlinmurens fald og skabte opfattelsen af, at vestlige normer og værdier havde forrang for alt andet og derfor skulle indføres over den ganske klode om nødvendigt med militær magt; en verdensopfattelse, der i dag tydeligvis har lidt skibbrud, hvad tilstandene i Mellemøsten leverer uafviselige vidnesbyrd om. Alt imens den russiske befolkning lever fint med Vladimir Putin, og den kinesiske lige så fint med Xi Jinping, fordi disse to autokrater har formået at skabe nationale vækkelser, der genbekræfter nogle kulturelle kerneværdier: autoritetstro og en hierarkisk samfundsorden.

For Kinas vedkommende kombineret med en tro på, at statskapitalisme og en højteknologisk politistat skaber noget, der er ved at blive en mangelvare i vestlige samfund: at kunne gå trygt på gaderne uden at blive konfronteret med en multikulturalisme, der truer med at opløse alt, hvad den kommer i nærheden af.

Det er nærliggende at kalde Kasper Støvring for en elev af den amerikanske politolog Samuel Huntington, der opnåede verdensberømmelse med sin bog ’Civilisationernes sammenstød’ (og som i Danmark blev afvist af argumentresistente fnysende liberale, der nægtede at forstå hans advarsler).

Christina Boutrup er tydeligvis fascineret af Kina og minder om den legendariske amerikanske journalist Lincoln Steffens, der efter et besøg i Sovjetunionen i 1921 vendte hjem til New York og udtalte: ’Jeg har set fremtiden, og den virker’. (Steffens blev en af sin samtids mest respekterede undersøgende journalister).

Læs, og bliv klogere på verdens forandring. Lev med uenighederne, for dem bliver man stærk af.

(klumme i Politiken 8. oktober 2018)