Kønspolitik skaber turbulens i Taiwan

Debat om identitet vender op og ned på politik i et af Østasiens mest dynamiske demokratier.

Gader og veje i Taiwan er i denne tid plastret til med kulørte bannere og plakater, der signalerer valgkamp. 24. november skal den demokratiske østat med lidt over 23 millioner indbyggere vælge deres politiske repræsentanter på lokalniveau.

Overalt i landskabet – fra det urbaniserede nordlige Taiwan omkring hovedstaden Taipei til det mere landlige landbrugsdominerede Sydtaiwan – står der spraglede bannere med billeder af kandidaterne i vejkanten og langs rismarkerne. Taiwan demonstrerer endnu en gang, at øen lever et demokratisk liv trods den skræmmende nærhed til sin kulturelle og historiske fastlandskinesiske storebror kun 150 kilometer væk.

Byråds- og regionspolitik i Republikken Kina, som er statsdannelsens navn, bliver også til en uformel folkeafstemning om politik på nationalt niveau og vil afgive signaler om, hvorvidt øens 62-årige præsident Tsai Ing-wen stadig er populær, og om det giver mening for hende at genopstille i 2020, når hendes første embedsperiode udløber.

En valgkamp, der ligner alle tidligere af slagsen, skulle man tro. Men nej, denne gang er der gået køns- og identitetspolitik i taiwansk politik, og øens politiske landskab slår revner og bryder gamle mønstre op. Forklaring følger.

I DE GODT tre årtier, Taiwan har haft demokratisk styre (ikke bare én mand-én stemme og mindst to partier, men også uafhængige domstole, forsamlingsfrihed og private medier med udstrakt ytringsfrihed), har øens politiske liv været præget af blokpolitik: Hvor ’blå blok’, repræsenteret ved det gamle kinesiske nationalistparti Kuomintang, stod over for den ’grønne lejr’ med det Demokratiske Fremskridtsparti, DPP, der er det nuværende regeringsparti.

I mange år stod den blå blok for fortid, mens den grønne blok blev set som det bedste bud på en fremtid, hvor Taiwan på sigt ville kunne gå formel uafhængighed og FN-anerkendelse i møde. Den hidtidige tilstand er, at Taiwan er et territorium, som Kina kræver genindlemmet, men som USA har som sikkerhedspolitisk protektorat.

USA modsætter sig ikke, at Taiwan en dag bliver en del af Kina, men i så fald skal det ske ad frivillighedens vej, dvs. med opbakning fra et flertal af befolkningen i Taiwan, hvilket der ikke er spor udsigt til. Taiwans eksistens bygger derfor på såkaldt strategisk tvetydighed – hverken tvungen genforening med Kina eller formel FN-anerkendt uafhængighed.

Store komplicerede spørgsmål, som indtil nu ikke har givet meget plads til diskussion om livsformer og mindretalsrettigheder.

MEN DET HAR den aktuelle valgkamp vendt op og ned på. Det opmuntrende er, at taiwansk politik er befriet for den vold, manipulation og demagogi, vi kender fra f.eks. Filippinerne og Indien, to af regionens ældste, men på lange stræk dysfunktionelle demokratier. Taiwanerne debatterer fredeligt og civilt; valgkampen er på mange måder atypisk i en asiatisk kontekst.

Det nye element er identitets- og kønspolitikken: Taiwan blev en ledestjerne, da landets højesteret for to år siden afgjorde, at ægteskab mellem to individer af samme køn skal ligestilles med det traditionelle ægteskab mellem mand og kvinde.

Herefter var det forventningen, at parlamentet i hovedstaden Taipei ville følge op med den nødvendige lovgivning, men noget andet er sket: Konservative aktivister er gået i gang med at modarbejde, at de folkevalgte gør, som landets højesteret har afgjort.

Den aktuelle valgkamp er præget af, at der holdes folkeafstemninger om lokale emner, i lighed med hvad der kendes fra amerikanske delstater. Så når vælgerne går i stemmeboksene den 24. i denne måned, skal de også tage stilling til en halv snes såkaldte borgerforslag rejst af vælgere uden forhåndsgodkendelse fra partiledere og regering.

Aktivister, der modsætter sig højesterets afgørelse om ligestilling af vielser mellem to personer af samme køn med traditionelle ægteskaber, har sikret, at tre borgerforslag vedrørende dette emne kommer til afstemning, om end i en indirekte form.

Det første forslag går ud på at forbyde diskussion i folkeskolens klasser om ligestilling for seksuelle minoriteter. Det andet handler om selve definitionen på et ægteskab – om det overhovedet kan være andet end det klassiske mellem mand og kvinde. Og det tredje tema stiller spørgsmålet, hvorvidt et parforhold mellem to personer af samme køn kan sikres på andre måder end i form af en vielsesattest.

Alt sammen drevet af konservative kræfter, herunder mange i regeringspartiet, DPP, ledet af præsident Tsai Ing-wen. Kendere af taiwansk politik har ikke været sene til at pointere, at præsidenten aldrig er blevet set med en partner af hverken det ene eller det andet køn. Hun har i de seneste år levet sammen med … to katte.

SAMMENLIGNET MED f.eks. Thailand er Taiwan et dybt konservativt samfund, hvad angår den almindelige befolknings holdning til ægteskab, seksualitet og folks valg af samlivsformer. Mange homoseksuelle par er diskrete og holder lav profil i spørgsmål om seksuel orientering, hvis denne afviger fra flertalsbefolkningen.

Aktivisterne repræsenterende mindretallene har svaret igen med at stille to forslag: Det ene handler om, hvorvidt undervisningspensum i folkeskolen skal forpligtes til at orientere eleverne om seksuelle mindretal, det andet handler om, hvorvidt rettigheder for disse mindretal skal integreres i den civilretlige lovgivning.

Vejen til juridisk ligestilling mellem forskellige familie- og samlivsformer har været bugtet i Taiwan. Da regeringen i 2003 første gang foreslog juridisk anerkendelse af ægteskaber mellem to personer af samme køn, blev dette mødt med massiv modstand i parlamentet. Men allerede året efter blev diskrimination på arbejdsmarkedet på basis af køn forbudt ved lov. I en asiatisk sammenhæng er østaten et forbillede, men præsidenten har fået det svært.

(klumme i Politiken 11.11.2018)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Kommentarer/analyser, Sydøstasien. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s