Gidseltagning på højt niveau

Utraditionelle metoder tages i brug i Kina-USA-handelskrigen.

Omkring en håndfuld canadiske statsborgere tilbageholdes for tiden i Kina, mistænkt for at stå bag aktiviteter, der truer såkaldte nationale sikkerhedsinteresser. En af de implicerede, Michael Kolvig, er tidligere canadisk generalkonsul i Hongkong og har derfor indsigt i interne kinesiske anliggender. Kolvig arbejder i dag for organisationen International Crisis Group (ICG), der fra hovedkvarteret i Bruxelles arbejder for konfliktløsning på flere kontinenter.

Ingen betvivler, at der her er tale om en kinesisk gengældelsesaktion mod USA, efter at canadiske sikkerhedsfolk i sidste måned på amerikansk foranledning pågreb en topfigur i kinesisk erhvervsliv, Meng Wanzhou, i Vancouver. Hun er finansdirektør i telegiganten Huawei og datter af firmaets grundlægger. Arrestationen fandt sted samtidig med, at præsidenterne Donald Trump og Xi Jinping i Buenos Aires enedes om en tre måneders frist til at løse den handelsstrid, der er ved at sætte klodens økonomi i bakgear.

KALD DET bare gidseltagning på højt niveau i det opgør, der fundamentalt handler om indretningen af fremtidens globale hightechøkonomi, hvor den kinesiske stat har designet en nøglerolle for netop Huawei.

Meng Wanzhou er løsladt mod kaution, mens kun få har kendskab til de forhold, der omgiver Michael Kolvig. Internationalt accepterede retslige standarder er for længst tilsidesat på begge sider, hvilket præsident Trump indrømmede, da han før jul meddelte, at han sandsynligvis griber ind og får løst sagen, såfremt han kan opnå indrømmelser fra Kina i handelskrigen. »Hvis det tjener nationens interesser, skal jeg nok få klaret den sag«, lød det fra bestyreren af Det Hvide Hus i Washington, da han kommenterede de vrede kinesiske reaktioner på arrestationen af Meng Wanzhou.

Titusinder af danskere og millioner af europæere har dagligt berøring med Huawei. Firmaet er en af de telegiganter, der er frontløber i kapløbet om overgangen fra 4G til 5G-generationen af bredbåndsteknologi.

Dermed spiller Huawei en nøglerolle i den udviklingsplan, som har overskriften ’Made in China 2025’. Planen skal på længere sigt gøre Kina uafhængigt af teknologiske løsninger, der er udarbejdet i USA.

ALTSÅ ER DET selve den amerikanske førerposition inden for fremtidens digitale netværk, som er i spil, og dermed supermagtens kerneinteresser. Formuleret i slagord: America First konfronterer Kinas win-win. Folk med tilstrækkelig langtidshukommelse vil her kunne se ligheder med det rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen, som datidens rivaler udkæmpede for omkring et halvt århundrede siden, men sammenligningen har klare begrænsninger.

Forskellen mellem dengang og nu er selvfølgelig, at Kina i dag har en styrkeposition og en indretning af sin stat, der gør sammenligninger med Sovjetunionen absurde. Sovjetstaten gik i langsom forrådnelse, mens Kina drives som et globalt orienteret virksomhedskonglomerat.

Koldkrigens antikommunisme anvendt i nutiden er stenaldertænkning. Hvilken stat af nutidens to supermagter er det lige, der er blevet irrationel i betydningen: uforudsigelig, upålidelig og utroværdig?

SAGEN HAR SAT Canada i en slem klemme. Hvis Huaweis finansdirektør skal udleveres til retsforfølgelse i USA, forudsætter det, at den formodede lovovertrædelse ikke kun kan henføres til amerikansk lovgivning, men også canadisk. Statsanklageren i Ottawa har tiltalt Meng Wanzhou for banksvindel, fordi Huawei har aktiviteter relateret til firmaet Skycom, som USA anklager for at have solgt følsomt udstyr til Iran og dermed har overtrådt amerikansk sanktionslovning.

Men Canada har ingen lovgivning, der gør det kriminelt for en tredjepart at handle med Iran. Både de canadiske og de amerikanske jurister har således indlysende forklaringsproblemer.

Kinas økonomiske og digitale ekspansion udfordrer den magtposition, USA har haft siden den kolde krigs ophør. Kinesiske virksomheder snyder på vægten med hacking, industrispionage og den slags, ganske som de fleste andre i økonomiens superliga.

Vejen frem er selvfølgelig at ændre de internationale spilleregler ved inddragelse af de relevante politiske institutioner og frem for alt sikre, at det højteknologiske erhvervsliv er med på vognen. Huawei og Silicon Valley skal bringes til forhandlingsbordet af Beijing, Washington og EU i fællesskab og sikre overholdelse af fælles standarder.

(klumme i Politiken 14.01.2019)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Kommentarer/analyser, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s