Martyrier har kostet os dyrt

Men religion alene kan ikke forklare selvmordsattentater.

Påskens terrorangreb i Sri Lanka kommer i historiebøgerne til at få en status, der kommer tæt på nogle af de hidtil mest spektakulære af slagsen, herunder angrebene i New York og Washington, D.C., 11. september 2001 og dermed starten på det, der siden blev kaldt den globale krig mod terror.

Andre angreb af slagsen fortoner sig i hukommelsen og historiebøgerne. I perioden mellem 1987 og 2001 stod De Tamilske Tigre i Sri Lanka for mellem en tredjedel og halvdelen af alle udførte terrorangreb på kloden. Islamisk fundamentalisme kunne det ikke kaldes, for tamilerne er overvejende hinduer. En dramatisk kontrast til den realitet, at vore herboende tamiler er blandt de bedst integrerede mindretal, vi har.

En detalje mere fra historieskrivningen, som nutiden har glemt: 23. oktober 1983 dræbte en bombe i en lastbil i Beirut 305 personer, herunder 241 amerikanske militærfolk i en fredsbevarende enhed, 58 tilsvarende franske og 6 civile. Angrebet blev efterfølgende kaldt den største enkelte ikkenukleare eksplosion nogensinde.

I perioden 1980-2017 blev omkring halvdelen af samtlige gennemførte selvmordsattentater i verden, et tal på ca. 3.000, udført i Mellemøsten: 32.000 dødsofre og 76.000 sårede har været konsekvensen. Som fænomen opstår selvmordsmartyrier i denne del af verden i 1980, hvor anslået 52.000 unge iranske mænd tilslutter sig såkaldte martyrieenheder. Vi er i år 2 efter Ayatollah Khomeinis magtovertagelse, hvilket sætter sig spor i flere nabolande. Halvdelen af alle terrorangreb i 1980’erne udføres på libanesisk jord, mange af dem iransk sponsorerede. 40 bombninger med 934 dræbte og 891 sårede til følge.

Hvor disse tal er hentet? I sikkerhedsorganisationen Nato? Pentagon, hovedkvarteret for klodens største militærmaskine? Overhovedet ikke. De her refererede data er systematisk indsamlet af en flittig og idealistisk britisk journalist, Iain Overton. I en alder af kun 45 år er han leder af aktivistorganisationen Action on Armed Violence.

I SIDSTE måned udgav Overton bogen ’The Price of Paradise’. Bogen er både et journalistisk mesterstykke og et sandt rædselskabinet af uhyggelige gerninger, indledt med historiens første kendte af slagsen, mordet på den russiske tsar Alexander II i Sankt Petersborg marts 1881.

Overton minder os om, at selvmordsmartyrierne også er forekommet i regulære krige. Stillehavskrigens sidste år 1944-45 fik den japanske militære ledelse til at ombygge 12.700 fly til brug for de såkaldte kamikazeangreb – kamikaze betyder guddommelig vind. I samme krigs mest spektakulære slag om øen Okinawa udførte 1.465 selvmordspiloter angreb, der ødelagde 157 allierede skibe med hundredvis af omkomne til følge.

Den deprimerende konklusion i bogen er, at flere end 72.000 er blevet dræbt i selvmordsattentater, siden det russiske statsoverhoved i 1881. Hvad motiverede gerningsmændene? Religiøs fanatisme? I allerhøjeste grad, og denne findes til overmål i Mellemøsten og Afrika. Men både de tamilske hinduer og de japanske kamikazepiloter falder uden for denne kategori. De var drevet af en højere sag, som ikke i udgangspunktet kunne defineres som religiøse doktriner.

Har gerningspersonerne været drevet ud i desperation grundet fattigdom og social isolation? Ikke hvis vi bruger påskens attentater i Sri Lanka som et eksempel, vi skal forsøge at drage konklusioner af.

Hvordan det er lykkedes den formodede planlægger af angrebene, Zaharan Hashim, at overtale rigmandsbrødrene Inshaf, 35, og Ilham, 31, til at ofre sig selv og tage snesevis af uskyldige med i døden, kan kun vanskeligt udredes. Et uhyggeligt efterspil er en del af dramaet:

Få timer efter eksplosionerne på de to luksushoteller Shangri-la og Cinnamon Grand mødte sværtbevæbnede politisoldater op i den luksusbolig, hvor familierne boede sammen med overhovedet, brødrenes far, Mohamed Ibrahim, en af Sri Lankas rigeste mænd, leder af et erhvervsimperium bygget på dyrkning og salg af krydderier. Antiterrorenheden blev mødt i døren af Ilhams hustru. Hun var uhyggeligt velforberedt, udløste en detonator, der dræbte hende selv, parrets tre børn på henholdsvis 5, 4 år og 9 måneder og sandsynligvis det ufødte barn, hun bar på. 3 af politisoldaterne blev dræbt.

Srilankanerne kommer som resten af den civiliserede verden til at lede længe efter rationelle svar på disse horrible ugerninger. Er det for meget at ønske sig, at nogle af den islamiske verdens religiøse og intellektuelle ledere gør selvmordsmartyrier til genstand for undersøgende og afklarende debatter, der kan hjælpe verden videre?

(klumme i Politiken 20.05. 2019)

 

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kommentarer/analyser, Set fra Danmark, Sydasien. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s