Superstjerner, hjælp lige Hongkong

USA-ledet frihedsdagsorden er kollapset. EU er magtesløs.

I FORSOMMEREN meddelte klodens nok mest berømte kinesiske multikunstner og aktivist, Ai Weiwei, at han forlader Berlin efter fire års ophold; dog vil han bevare sit værksted i den tyske metropol og regelmæssigt komme forbi. Han har opgivet at lære sig tysk, men forklarer, at uanset hvilken lokalitet han slår sig ned i, vil han ikke betegne næste opholdssted som sit hjem.

Kunstneren planlægger ikke at vende tilbage til det Kina, som havde holdt ham i husarrest i fire år, inden han fik sit pas udleveret i 2015 og kunne rejse til Europa efter langvarige chikanerier fra myndighedernes side. Fra sin tyske base har Ai Weiwei især været optaget af at beskrive virkningerne af de seneste års flygtninge- og migrationspres på kontinentet. Foreløbig forbliver det uklart, hvorfor tilstanden i Kina ikke længere fylder noget i hans kunstneriske virke.

Ai Weiwei ville ikke være den, han er blevet til, hvis ikke han havde demonstreret modstand mod det pres, som de kinesiske myndigheder i lange perioder udsatte ham for. Fortolkere af Ai Weiweis kunst har peget på, at han på samme tid demonstrerer respekt for og kærlighed til den dybe kinesiske kulturarv, men langer ud efter den undertrykkende leninistiske partistat.

Skulle han lande en dag i Hongkongs lufthavn, vil der være en umiddelbar risiko for, at politiet sætter ham på første fly retur. Men fordi han har gjort brug af ikke-voldelige magtmidler, er det lige præcis en personlighed som ham, der ville kunne spille en mæglerrolle i den tre måneder lange konfrontation mellem demonstranter og aktivister i det splittede Hongkong. Situationen kalder på kreative indgreb og mæglingsforsøg.

I VOR DEL af verden har kunstnere og intellektuelle gennem årtier vist sig at kunne være brobyggere mellem aktører i politiske opgør. Om få måneder passerer vi 30-året for den fløjlsrevolution, der gav datidens kommunistiske Tjekkoslovakiet sin politiske uafhængighed tilbage efter fire årtiers mørke og undertrykkelse.

Dramatikeren og forfatteren Vaclav Havel, der var den ledende skikkelse i den tjekkoslovakiske dissidentbevægelse, rakte dengang hånden ud til Alexander Dubcek; manden, der som kommunistisk partichef tre årtier tidligere havde stået i spidsen for det legendariske ’forår i Prag’, en reformpolitik, hvis hensigt havde været at give socialismen et menneskeligt ansigt, som det hed sig dengang. Forsøget blev brutalt nedkæmpet af sovjetiske kampvogne i sensommeren 1968. Det menneskelige ansigt blev skjult bag en sort maske af undertrykkelse.

Nutidens tilstand i Hongkong har ingen indlysende ligheder med Prag i hverken 1968 eller 1989, for den kinesiske statskapitalisme er af en ganske anden beskaffenhed end datidens sovjetstyre. Kina har fået sin nuværende styrke ved at lære af den vestlige og asiatiske kapitalisme og pille demokratiet ud af modellen. Her er der ingen udsigt til europæisk inspireret fløjlsrevolution. For Kina leverer nøjagtig det, som sovjetkommunismen fejlede med: massiv velstandsfremgang for en hastigt voksende middelklasse og visioner for fremtiden, som EU og USA savner klare modsvar til.

Det er lige præcis derfor, at de europæiske regeringer, Mette Frederiksens inklusive, har så svært ved at kritisere Kina. Vi taler her om en markant forskydning af de globale magtrelationer. USA er utilregnelig, så længe Trump bestemmer, og EU er magtesløs. For Kinas anonyme forbundsfæller i opgøret om Hongkongs fremtid er den internationale kapitalisme, der for ikke så længe siden hjalp andre asiatiske lande til vækst og velstand.

AMERIKANSKE OG EUROPÆISKE entreprenører byggede efter 1945 byer og infrastruktur, hvor der tidligere var rismarker og jordveje, og skabte et velstandsløft af dimensioner. Kapitalismens kinesiske arvtagere er nu på vej ind på alle kontinenter i form af de nye silkeveje, der i voksende grad vil binde Østasien sammen med især sine naboregioner.

Men et intellektuelt fyrtårn som Ai Weiwei kan ikke stå alene, hvis han skal være brobygger i i Hongkong. Hans nærmeste forbundsfælle kunne være en figur som Hongkong-kinesiske Jackie Chan: filmstjerne med flere end 100 storsælgende produktioner bag sig, mangemillionær med gode forbindelser til styret i Beijing.

Jackie Chan er Hongkongs mest populære skikkelse i underholdningsindustrien.Han og Ai Weiwei burde sammen kunne hjælpe de stridende parter i Hongkong til forsoning.

(klumme i Politiken 9. september 2019)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kina, Kommentarer/analyser, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s