TIDLIGERE I år gav regeringen i Moskva grønt lys for opførelsen af en 2.000 kilometer lang firesporet motorvej, der vil forbinde Ruslands to naboer i øst og vest Kasakhstan og Hviderusland. Denne transportkorridor vil supplere den nu fem år gamle 13.000 kilometer lange jernbaneforbindelse, der gør det muligt at levere togcontainere fra Shanghai til Madrid og undervejs til andre europæiske hovedstæder.

Dette kompleks er en del af Kinas ambitiøse og omstridte silkevejsprojekt, der skaber nye økonomiske dynamikker på det euroasiatiske dobbeltkontinent, og som stiller EU over for gigantiske udfordringer. USA er helt ude af denne ligning, der afgørende vil definere fremtidens globale økonomi.

Hviderusland er i større omfang end forventet blevet Kinas port til Europa, hvilket utvivlsomt har skabt frustrationer i Moskva, der for en lille snes år siden forsøgte at trække store japanske virksomheder til at bruge Ruslands transsibiriske toglinjer uden om Kina. Det viste sig at være en forgæves bestræbelse. Togstammerne rystede så meget, at der skete skade på containerne.

Siden lykkedes det de kinesiske transportmyndigheder med en bedre teknologi at forbinde Chongqing i det centrale Kina med Tyskland via Kasakhstan, Rusland, Hviderusland og Polen. En voksende strøm af kinesisk producerede varer flyder nu ind i Europa ad denne linje. Hvilket er med til at forklare, hvorfor forbundskansler Angela Merkel i sidste uge afviste de amerikanske forsøg på at blokere for den kinesiske telegigant Huaweis bud på 5G-licenserne på det tyske telemarked.

DE TEKTONISKE plader rykker sig på ny; Rusland marginaliseres yderligere i den netværksøkonomi, der er ved at definere en forandret økonomisk verdensorden. Da den kinesiske leder, Xi Jinping, i sommer besøgte Moskva, indgik parterne hele 30 økonomiske aftaler, herunder også én med Huawei, der nu bliver førende i udbygningen af Ruslands 5G-netværk.

Europas kernelande er allerede gået om bord i Kinas økonomiske eksprestog. Da den franske præsident, Macron, i starten af måneden besøgte Kina, indgik parterne aftaler til en samlet volumen af 15 milliarder euro.

Frankrig og Kina skal fremover samarbejde tæt om udviklingen af alle tænkelige energiformer, inklusive kernekraft og fossil energi. Flyproducenten Airbus intensiverer sine investeringer hos kinesiske leverandører, i særlig grad i den videre udvikling af selskabets flagskib, A350.

Storbritannien har længe været langt den største modtager af kinesiske strategiske investeringer i Europa (energi- og infrastruktur), men med det kaos, der aktuelt tegner sig for briterne, kappes franske og tyske beslutningstagere nu om at tage konkurrencen op med finansgiganterne i City of London.

Bag den officielle retorik i Moskva nager bekymringen og et voksende mindreværdskompleks. Det russiske nationalprodukt er nu mindre end en ottendedel af det kinesiske. Ifølge forskningsinstituttet Sipri i Stockholm er det russiske militærbudget nu nede på en fjerdedel af det kinesiske.

Den russiske eksport til Kina? Olie, gas, mineraler og arbejdskraft. Det er konturerne af et tredjeverdensland, vi ser her.

EU har som bekendt iværksat sanktioner mod Rusland. Disse bidrager til at forøge Moskvas afhængighed af Kina. Men præsident Putin og hans generaler betragter stadig Centralasien som tilhørende Ruslands interessesfære. Hverken EU eller et USA, der under Trumps forsøg på ledelse i stigende grad er politisk dysfunktionelt, kan redde Putin ud af en klemt og ydmygende tilstand.

SÅ HVORDAN har den russiske selvforståelse det? Interesserede bør læse den kommentar, som Putins altid velformulerede udenrigsminister, Sergej Lavrov, publicerede i flere internationale medier forud for sidste uges topmøde i Brasilien for medlemmerne af Briks-landegruppen (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika).

Lavrov advarede her mod forsøgene på at afskaffe det internationale system, etableret i 1945 med FN-charteret af de allierede sejrsmagter, og erstatte dette med »nye regler, opfundet i små hemmelige grupper, som derefter påtvinges resten af verden, når den politiske situation inviterer til det«.

Lavrovs pointe er her, at USA ikke har ret til at kritisere den russiske adfærd i Georgien og Ukraine, når USA selv har ladet hånt om folkeretten gennem talrige militære interventioner på flere kontinenter, osv.

’Små hemmelige grupper’ var et prædikat, der især blev brugt om det neokonservative kleresi, der foranstaltede den katastrofale og fejltænkte invasion af Irak i 2003. Men mon ikke også Sergej Lavrov har nutidens Kina i tankerne. Kinas silkeveje er ved at lægge det russiske rige fladt ned.

(klumme i Politiken 18.11.2019)