Kinas stålnæver i arbejdshandsker

Surprise. Kinesisk militær gjorde en forskel i Hongkong.

Pludselig indtraf der en overraskende drejning i Hongkong. På et tidspunkt, da tilstanden så allermest dramatisk ud. Mange havde forventet, at det kinesiske militær ville rulle ind og gøre kort proces over for de aktivister, der med benzinbomber og brosten havde bragt sig i en selvmorderisk position.

Hvor blev det store blodbad lige af?

Fem til seks snese kinesiske soldater indfandt sig på Hongkongs gader, iført arbejdshandsker, sorte shorts, T-shirts og udrustet med koste, spande og skovle. De begyndte at rydde op, så trafikken kunne normaliseres.

Videoklip afslørede tilhørsforholdet, da de viste, hvad der stod med småt på holdets beklædningsstykker: specialstyrker. Tilmed af den særlige kaliber, som er trænede i at identificere terrorister og fjerne dem. Men ingen indtrængende regeringssoldater i kamuflagefarvede uniformer og udstyret med automatvåben skød løs i metropolen Hongkong. Regionens miniforfatning giver Kinas væbnede styrker retten til en udstationering, men soldaterne i Folkets Befrielseshærs Hongkong-garrison kan kun tilkaldes på foranledning af lokalregeringen. Det er tidligere sket, når regionen har været ramt af oversvømmelser.

ARBEJDSTØJ eller kampuniformer repræsenterer forskellen på blød og hård magt. Denne gang gik den bløde forrest med den underforståede trussel om at sætte ind med skarpe redskaber, hvis de sidste hårde aktivister modsatte sig anholdelse.

Hvis demokratibevægelsen for flere uger siden havde organiseret oprydningshold af den slags, som i stedet blev stillet til rådighed af Folkets Befrielseshær, havde billedet været et andet. Nu vil konfliktens tilstand blive målt på politiets og domstolenes håndtering af de individer, der er arresteret for at have forulempet embedsmænd i funktion og vandaliseret regeringsbygninger og anden offentlig ejendom.

Kinesisk strategisk tænkning opererer med krigsførelse på tre niveauer: bearbejdelse af den offentlige opinion, psykologisk krigsførelse mod modstanderne og juridiske redskaber for at normalisere samfundstilstanden.

Indsættelsen af elitesoldater i shorts og T-shirts repræsenterer en raffineret kombination af alle tre.

MANGE har følt sig fristet til at drage sammenligninger til konfrontationerne i Beijing i de tidlige junidage i 1989: den blodige nedkæmpelse af en studenterledet bevægelse, der krævede bedre og friere livsmuligheder og en mere ansvarlig regeringsførelse.

Har den nye generation af kinesiske ledere taget ved lære af de bitre og dystre erfaringer fra dengang? Svarene må afhænge af graden af indsigt i kinesisk magtudøvelse. 30 år efter den største tragedie i nyere kinesisk historie er landet i dag langt mere sofistikeret. Skarp ammunition er afløst af tåregas, og overvågningsteknologi er nu kommunistpartiets vigtigste redskab for at opnå lovlydighed blandt borgerne, der er forudsætningen for stabilitet og udvikling.

Kongresvedtagelsen i Washington om en årlig evaluering af den demokratiske tilstand i Hongkong kan komplicere Beijings og Washingtons bestræbelser på at opnå et kompromis i de to giganters handelskrig. Bekymringen blandt Hongkongs prodemokrater er indlysende nok, at præsident Trump ofrer dem for at kunne lande et forlig med Xi Jinping.

For selvfølgelig er aktivisternes kamp retfærdig, men den hårde kernes voldelige metoder har foræret Beijing argumentet for yderligere pres.

BESINDIGHEDEN bør nu indfinde sig hos både Beijing-loyale kræfter og demokratibevægelsen og dens støtter i lokalparlamentet. Der er brug for møder med dialogkaffe for at definere den fælles platform for krav og lovinitiativer til styrkelse af de frihedsrettigheder, der gør Hongkong forskellig fra resten af Kina.

Indtil det sker, vil det være gavnligt med en erkendelse i omverdenen af, at uden Kinas økonomi reduceres Hongkong til det, byen var engang: en handelsstation. Lad os lige minde om, at Hongkong aldrig var et demokrati under det britiske styre. Men meningsdannelsen var relativt fri, civilsamfundet rummeligt og juraen anstændig.

Første lakmusprøve herfra kommer til at stå i retssystemet. Ingen skal forvente, at aktivistbevægelsens krav om straffrihed imødekommes. Hvis verden udenfor vil hjælpe, kan der startes indsamlinger til dækning af de advokatudgifter, som de tiltalte får brug for.

Hellere retshjælp til Hongkong end nødhjælp.

(klumme i Politiken 28.11.2019)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s