USA-hjælp til Kinas overvågning

Handelskrig har bremset, men ikke stoppet teknologioverførsel fra USA til Kina. 

Både konkurrence og symbiose? Den handelskrig mellem Kina og USA, som nu er på vej ind i en afsluttende fase, har bremset, men ikke forhindret amerikanske techfirmaer i at levere vigtige komponenter til Kinas gigantiske overvågningsindustri. Med køb af teknologi fra firmaer som Intel, Hewlett-Packard og Western Digital er de kinesiske myndigheder blevet bedre i stand til at kontrollere og forfølge etniske mindretal, herunder også de muslimske uighurer i Xinjiang.

Det er i denne region i det vestlige Kina, at mere end en million er blevet anbragt i lejre, som myndighederne hævder er genoptræningscentre, mens internationale organisationer siger, at der er tale om faciliteter med mindelser om Gulag-systemet i datidens Sovjetunionen.

De kommercielle amerikanske forbindelser til Kinas omfattende kontrolsystem kom frem i lyset, da Trump-administrationen i oktober sortlistede otte kinesiske overvågningsvirksomheder med det formål at hindre yderligere eksport af amerikansk teknologi til Kina.

De amerikanske virksomheder forsvarer sig med, at de ikke har kontrol over, om deres teknologi anvendes til formål af menneskeretskrænkende karakter. Men kritikere siger, at de samme techfirmaer af kommercielle hensyn nødigt vil holdes ude af en industri, der tegner til at blive klodens største af slagsen.

KINAS brancheorganisation på området, China Security and Protection Industry Association, fremhævede i sidste måned 37 nationale virksomheder inden for kategorien sikkerhed og overvågning, hvoraf de 17 oplyste at have både kommercielle og forsyningsmæssige relationer til amerikanske techleverandører.

H3C, der er en del af Hewlett Packard-koncernen, har over for avisen Wall Street Journal indrømmet at have solgt flere typer udstyr til myndighederne i Xinjiang, men pointerer, at man som leverandør ikke har noget medansvar for hverken anvendelse eller udbredelse. Tilsvarende siger andre amerikanske it-leverandører, at de sælger til Kina gennem tredjepart og derfor ikke har indsigt i, hvorledes deres produkter bruges.

Handelskrigen mellem USA og Kina har medført, at amerikanske producenter skal have særlig tilladelse for at kunne levere til Kinas førende it-gigant, Huawei. Alligevel er der smutveje: Siden Huawei i maj blev sortlistet af USA, har det stadig været muligt for amerikanske leverandører at sælge komponenter til Huawei. Hvis blot de er samlet i tredjelande, og så længe de dele, der har oprindelse i USA, ikke udgør hovedparten af produktets værdi.

Med andre ord: De særlige forsyningskæder, der indgår i alle avancererede it-produkter, betyder, at Huawei og andre i samme branche ikke har vanskelighed ved at skaffe sig de komponenter, de skal bruge.

Et eksempel: Hangzhou Hikvision Digital Technology er angiveligt klodens største producent af overvågningskameraer. Virksomheden har på tre år solgt overvågningsudstyr til brug for lejrene (eller ’træningscentrene’) i Xinjiang til en samlet værdi af, hvad der svarer til 256 millioner dollars. En talsperson for virksomheden bekræfter over for The Wall Street Journal, at lejrsystemet i Xinjiang er blandt virksomhedens ’projekter’. En anonym branchekilde citeres af avisen for, at det kan koste amerikanske leverandører op mod 1 milliard dollars, at Trump-regeringen har sat Hikvision på handelskrigens sortliste.

HELE POSTYRET om Huawei afspejler derudover en anden for USA ubehagelig realitet: fraværet af en amerikansk modspiller til den kinesiske it-gigant. Hvad er der blevet af Silicon Valley i 5G-kapløbet?

USA er i løbet af et årti kommet afgørende bagud på hele mobilteknologiområdet. En forklaring er, at de dominerende virksomheder som Apple og Facebook har koncentreret sig om brugen mere end om udformningen, mens den amerikanske stat hele tiden har set det som en udfordring, der skulle forsvares mod uønsket brug og anvendelse. Kina har som bekendt en afgørende konkurrencefordel: et gigantisk hjemmemarked, hvor der kan hentes vigtige erfaringer.

For europæerne er et fravalg af Huawei i 5G-sammenhæng blevet ensbetydende med et tilvalg af svenske Ericsson og ikke en amerikansk leverandør. Men komponenter ’made in USA’ tæller med i det, der tegner til at blive det kommende årtis hurtigst voksende industri: overvågning af individer over den ganske klode og mere i Kina end i noget andet land.

(klumme i Politiken 26.12.2019)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kina, Kommentarer/analyser, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s