Europa vakler, USA fejler, Asien vinder

Overraskende meningsmåling om globale reaktioner på covid-19.

Enhver, der har besøgt Japan, kender til oplevelsen af et meget velorganiseret og sikkert samfund. Kriminaliteten er i bund, fattigdommen befinder sig kun i periferien, og sociale forskelle er ikke dramatisk synlige som i flere af Japans nabolande og den del af Asien, der ligger længere væk.

Det japanske samfunds høje økonomiske og teknologiske standarder burde bevirke, at en spredning af coronavirus meget hurtigt ville komme under kontrol.

Smittetallet nærmer sig i skrivende stund de 20.000, men kritikere taler om, at det reelle tal kan være ti gange så højt. De mener, at regeringen bevidst har tilstræbt at begrænse brugen af tests. Måske under pres fra den Internationale Olympiske Komite gik regeringen i Tokyo 24. marts med til at udskyde de olympiske sommerlege til næste år. Men enkelte eksperter taler nu om muligheden for, at turisme i Japan risikerer nedlukning i op til et par år.

Testniveauet er lavt. Japan gennemfører 1,68 tests per 1.000 indbyggere, langt under naboen Sydkoreas tal på 12,95 og Tysklands 39,47, viser tal fra Our World in Data, der drives af et forskerhold på universitetet i Oxford.

NÅR JAPAN ikke kan gennemføre nedlukninger i den skala, som er set i f.eks. Sydkorea, Spanien og Finland, skyldes det især nogle begrænsninger i lovgivningen, der ikke mindst har at gøre med Japans fortid med fascistiske militærregeringer op til og under Stillehavskrigen frem til 1945.

Den japanske forfatning, der blev skrevet af amerikanske jurister i 1947, lægger stor vægt på beskyttelsen af borgernes rettigheder. Derfor er regeringens tiltag under coronaepidemien mest handlingsanvisninger og vejledninger. Folk kan kun straffes, hvis de nægter at samarbejde om nødforsyninger og medicin.

Utilfredsheden med myndighedernes coronaindsats kan der nu sættes tal på. Et privat opinionsinstitut i Singapore, Blackbox Research, har målt befolkningsreaktioner på coronabekæmpende indsatser i 23 lande på flere kontinenter og når frem til overraskende resultater.

82 procent af de adspurgte japanere mente, at deres regering var for længe om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at begrænse covid-19.

Hvad der nok vil forbløffe mange vesterlændinge, er, at Blackbox-målingen gør de politiske ledere i Kina, Vietnam og New Zealand til vindere, når det gælder vurderingerne af, hvilke samfund, der har været bedst til at imødekomme befolkningernes forventninger i kampen mod covid-19. Her ligger Japan i bunden og har her selskab af USA og Frankrig.

David Black, grundlægger og ejer af Blackbox Research forklarer de positive tal for Kinas vedkommende med, at det gigantiske samfund hurtigere end forventet er nået til et stadie, hvor man normaliserer og genåbner.

SER MAN PÅ de produktionstal, der forklarer, hvor langt de respektive samfund er nået i en genåbningsproces, tegner der sig et billede af Østasien på vej mod det niveau, der var gældende før covid-19, mens Europa vakler, og amerikansk økonomi fortsat befinder sig i en nedadgående spiral.

Alene i april er 20 millioner job gået i tabt i USA. Ved indgangen til maj var den officielle ledighedsprocent 14,7. Fabrikslukningerne er fortsat her i første halvdel af maj. De føderale hjælpepakker er på vej til at skabe et underskud på et niveau ikke set siden 1945.

Uanset hvem der vinder valget til november, står det klart, at USA’s økonomi er midt i et historisk kursskifte. Det bliver ikke længere amerikansk forbrug, der bliver vækstmotor for verdensøkonomien. Hverken fra den republikanske eller den demokratiske lejr ser vi forslag til genopbygningsplaner for amerikansk industri. Tværtimod vokser det folkelige pres for subsidier, velfærdsgoder og omfordeling.

Skulle den amerikanske præsident lykkes med at afkoble sit lands økonomi fra den kinesiske, som der tales om i Washington, vil jobtabet i USA blive massivt, men kun marginalt i Kina.

ØKONOMIERNE i både Europa samt de nord- og sydamerikanske kontinenter vil i voksende omfang blive afhængig af produktion og forsyninger fra de østasiatiske vækstcentre, der i stigende grad integreres.

Fra New Delhi over Jakarta, Beijing, Seoul og Tokyo har man adgang til en stor, disciplineret og i voksende omfang veluddannet arbejdskraft. Læg hertil skabelsen af klodens største middelklasse.

Velkommen til en forandret international arbejdsdeling, hvor USA og EU-landene trykker pengesedler, mens de store vækst- og innovationscentre i Østasien leverer fremtidens velstandsløft i form af arbejdspladser og innovation.

(klumme i Politiken 18.05.2020)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Japan, Kina, Kommentarer/analyser, Set fra Danmark, Sydøstasien, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s