Dollarhjælpen til Hongkong under pres

Sikkerhedslov afkobler Hongkong fra vestlig påvirkning.

DE VREDE reaktioner på Kinas stramninger af det juridiske system i Hongkong får det følgende til at ligne en dårlig vittighed: Trump-regeringen lukker for en millionstor bevilling til støtte for aktivister i den konfliktplagede kinesiske metropol.

2 millioner dollars var øremærket til grupper i Hongkong specifikt for at hjælpe dem til at undgå den kinesiske centralregerings overvågning. Pengene skulle kanaliseres gennem Open Technology Fund (OTF), en af de mange institutioner under U.S. Agency for Global Media (USAGM) med base i Washington og løbende finansiering fra Kongressen.

I perioden 2012-16 bevilgede fonden 3 millioner dollars til udvikling af en særlig app kaldet Signal, som er blevet den vigtigste kommunikationskanal for de demonstrerende aktivister i Hongkong, eftersom den er konstrueret til at undgå de kinesiske myndigheders aflytning.

Derudover har OTF skaffet mindst 50 millioner dollars fra private kilder til teknologi, hvis formål er at opsnappe information på Kinas to største medieplatforme, Weibo og WeChat, i hele Kina.

Hvad der i Vesten hævdes at være universelle friheder, opleves i mange tidligere kolonier som kulturel imperialisme, som den legendariske amerikanske politolog Samuel Huntington skrev for et kvart århundrede siden. Husk derfor lige de mest prominente Hongkong-aktivisters opfordringer til USA om at blande sig i striden om regionens politiske indretning: en direkte foræring til de kræfter i Kinas ledelse, der ønsker den hårdest mulige kurs mod aktivisterne.

SÅ HVORFOR har Trump-regeringen blokeret for bevillingen, få dage før Kina indførte en vidtgående sikkerhedslovgivning?

Forklaringen er noget så banalt som en strid om ledelsen i USAGM. Radiostationen Voice of America, der hører til i samme ’familie’, blev i maj kritiseret af præsident Trump for ikke at føre en mere aggressiv kurs over for USA’s strategiske modstandere, Kina især. Præsidenten håndplukkede derefter en af sine loyalister, Michael Pack, til at lede USAGM.

Bag hele manøvren stod Michael Horowitz, en markant profil på den yderste højrefløj med tætte forbindelser til den religiøse bevægelse Falun Gong, der er forbudt i Kina. Horowitz vil overflytte støttemidlerne til softwareproducenten Ultrasurf, der er udviklet af Falun Gong.

Med den særlige sikkerhedslov, som centralregeringen i Beijing netop har påtvunget Hongkong, handler både Horowitz og Packi strid med samme lovs paragraf 38 og er i den kinesiske stats optik begge ’kriminelle’. Paragraf 38 siger, at loven dækker handlinger vendt mod Hongkong, også når disse begås af personer, der ikke er fastboende i Hongkong.

I praksis betyder det, at hvis amerikanske statsborgere, der finansieres af USAGM, besøger Hongkong, risikerer de arrestation og retsforfølgelse.

Sådan som kinesisk lov- og ordenshåndhævelse fungerer, kan ethvert individ på kloden, der engagerer sig til støtte for Hongkongs trængte demokratibevægelse, være en potentiel kriminel i de kinesiske myndigheders optik.

Nathan Law, en af lederne i oppositionspartiet Demosisto, valgte at gå i landflygtighed i sidste uge. Han havde flere gange været i Washington for at rejse midler til partiets sag. Hovedformålet med Kinas sikkerhedslov er at knuse bevægelsens internationale front, forklarede han, umiddelbart inden han forlod sin fødeby.

Opgøret i Hongkong er derfor endnu en stedfortræderkrig mellem Washington og Beijing. Med EU som tilskuer. Men forvent ikke, at tusinder af regionens indbyggere nu valfarter til Boris Johnsons brexitplagede Storbritannien. Meningsmålinger har vist, at det ikke er Beijings faste hånd, befolkningsflertallet frygter, men risikoen for fortsatte åbne konfrontationer i bycentrum, serveret med molotovcocktails.

At Kina nu har mulighed og vilje til at håndhæve sin lovgivning også uden for kinesisk territorium, er ikke et nyt fænomen blandt stormagter. USA og Sovjetunionen bedrev gennem årtiers kold krig kontraspionage mod hinanden på tilsvarende grundlag. I moderne tid kendes fænomenet fra de russiske giftmord på afhoppere og iranske dødspatruljers jagt på systemkritikere i Danmark og andre europæiske lande. Xi Jinping går mere åbent i clinch med sine modstandere og bruger formelt juraen som redskab. Sådanne fine fornemmelser har hverken Vladimir Putin eller de iranske ayatollaher.

Den nye lov matcher det klassiske kinesiske ordsprog om at ’dræbe kyllingen for at skræmme aben’.

Virkningen i Hongkong er allerede tydelig: En frygtsom stabilitet er ved at indfinde sig. Om aben – i skikkelse af gorillaen i Washington – er skræmt, er tvivlsomt. Men Hongkong er definitivt afkoblet fra den vestlige indflydelsessfære.

(klumme i Politiken 13.07.2020)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Kommentarer/analyser, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s