Dyb stat i overstørrelse: Kina repeterer den japanske succes.

Hej, alle jer unge, der forleden fik besked om, at I har fået adgangsbillet til det univers af muligheder, som vort uddannelsessystem byder på. Der venter mange af jer nogle berigende år, men I bør tilpasse jeres forventninger: Covid-19 er ved at gøre kål på jeres drømme om stabile og velbetalte job i komfortable, arkitekttegnede kontorer og sekretærbistand. I bliver i stedet proletariserede, hjemmearbejdende daglejere med Apple-computere!

Derfor handler de følgende linjer om Japan. Den opgående sols land er ulykkeligvis ved at forsvinde helt ud af danskernes horisont bortset fra som et eksotisk turistmål. Japan er også skandaløst fraværende fra læreanstalters pensum og licensmediers opmærksomhed. Vidensmæssigt er denne udvikling en katastrofe for nutidens og fremtidens årgange, eftersom de store, befolkningstunge asiatiske samfund får stadig større global betydning inden for forskning, uddannelser, opsparing og velstand, nyetablering af virksomheder, jobskabelse, it og tech – kort sagt: alt det, der definerer fremtidens gode liv.

SKRUER VI tiden 30-40 år tilbage, kunne vi i Vesten dengang se, hvad der var på vej: Japan var den rollemodel, som europæiske beslutningstagere skulle lære af. Siden gik landet i stå, men befinder sig fortsat på et velstandsniveau, som alle andre må misunde.

Gældsat til op over skorstenene, men til sig selv, ikke omverdenen. Udfordring nr. 1: de japanske kvinders fødselsstrejke, deraf et katastrofalt lavt fødselstal, som kun beskedent kompenseres af indvandring fra de asiatiske naboer.

Hvad angår demokrati, retsbeskyttelse og frihedsrettigheder, befinder japanerne sig stadig i en global superliga, men det er nødvendigt at minde om forklaringerne på den japanske succes netop i dag – på 75-årsdagen for den amerikanske atombombe, der blev kastet over Hiroshima.

I august 1945 skulle der to atombomber til for at få Japan til at underkaste sig USA’s overhøjhed. Den første var en militær nødvendighed, nummer to var en krigsforbrydelse.

I de følgende år blev Japan sat under amerikansk administration, og denne er endnu ikke bragt til ophør, om end vi i Vesten lever fint med forestillingen om, at Japan er et liberalt demokrati lig de fleste lande i Europa. Japans forfatning blev skrevet udelukkende af amerikanere i løbet af en uges tid i 1946.

Men den succes, som Japan har imponeret verden med, er ikke en konsekvens af befolkningens brug af stemmesedler, ej heller politiske partiers magtdeling. Japanernes høje materielle, videnskabelige og sociale standard skyldes primært det, vi på vore breddegrader kalder den dybe stat. I kort form handler denne om et nærmest incestuøst forhold mellem regeringsbureaukrater og erhvervsliv, hvor strategiske økonomiske planer er udformet uden om de folkevalgte.

Når japanske politikere, fortrinsvis de venstreorienterede, har forsøgt at skabe større gennemskuelighed af forretningsgangene i denne dybe stat, er de blevet politisk sat udenfor. Magten er forblevet der, hvor den har været i mere end syv årtier: i lukkede kredsløb i den højkompetente udviklingsstat.

Denne forklaringsmodel kan bruges på andre samfund i samme kulturkreds som Japans: Kina, Sydkorea, Taiwan, Vietnam og Singapore. En modsætningsfyldt blanding af autokratier og demokratier, men med dybe fællestræk i måden at drive stat på: videnskab og lærdom først og religionen marginaliseret. Østasien er fri for den monoteistiske forbandelse, der især er ødelæggende for Mellemøsten.

JAPAN SKABTE mere beundring end foruroligelse i alle de år, hvor ønationen overhalede alle os andre: De var jo en del af den demokratiske familie. Når så Japans nabo Kina ikke bare repeterer fremgangen, men udvikler den i skræmmende overstørrelse, lyder alarmklokkerne: Dette skriggule mirakel ledes af brutale autokrater, som vi og vore allierede ikke har styr på.

Panikken er mest udtalt i Washington, hvor der i disse uger udspiller sig et kontroltab uden fortilfælde siden 1930’erne. Se blot, hvad der i denne tid sker omkring TikTok, ByteDance, Huawei og udrulningen af 5G. Hvilke våben har USA i baghånden for at tvinge den nye rival til underkastelse?

Lige nu forsøges en såkaldt økonomisk afkobling mellem de to. Her er USA mere sårbar end Kina især på grund af covid-19. Når Trump udfordrer Huawei, ser han ind i et tech-uhyre med 50.000 ansatte udlændinge (ikke-kinesere). Hver anden programmør og it-udvikler i Huawai er hentet udefra.

Europas vej frem i denne dyst? Dialogens. Til begge sider.

(klumme i Politiken 6.august 2020)